Top banner
Projekt skal indsamle viden om brugen af den praksisnære undervisning i grundskolen

Nyt Fremfærd-projekt sætter fokus på den praksisnære undervisning i folkeskolen

Ønsket om at styrke den praksisnære undervisning i folkeskolen ligger bag et nyt Fremfærd-projekt. Projektet skal kortlægge den eksisterende viden samt beskrive de praktiske erfaringer med anvendelsesorienteret undervisning, som findes i grundskolen.

Af Bettine Romme Andersen 20/03/2019
Fremfærd

To personer skal på vandretur i ti dage. De skal have så lidt vægt med i deres rygsække som muligt. Så hvor lidt tandpasta kan de to personer nøjes med at tage med, hvis de skal børste tænder to gange hver dag?

Det kan man matematisk regne sig frem til, men man kan også gå til opgaven praksisnært og trykke tandpasta ud af en tube 40 gange og på den måde se, hvor meget tandpasta der skal medbringes.

Det er et eksempel på, hvordan teori kan kobles til praksis på en meningsgivende måde for eleverne. Og det er den slags undervisning, som de to projektledere bag det nye Fremfærd Børn-projekt "Styrket inddragelse af den praksisnære og anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen" gerne vil have mere viden om.

Der er brug for et fælles sprog om praksisnær undervisning

- Vi vil gerne have et bedre grundlag at tale ud fra, når vi taler om, at undervisningen i folkeskolen skal være praksisorienteret, så det drejer sig om at få indsamlet den tilgængelige viden om emnet, siger specialkonsulent i KL Freya Sloth Hansen og fortsætter:

- Det er altid let at sige, at i matematik kan man hoppe to-tabellen, men hvordan er det rent faktisk, man gør undervisningen praksisnær i faget dansk i 8. klasse?

Helt centralt for projektet er det derfor at få viden om, hvordan den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan favne alle fag, alle klasser og alle elever, fortæller den anden projektleder, Jørn Højer-Pedersen, der er uddannelsespolitisk konsulent i DLF.

- Det er i alle fag og på alle klassetrin, at vi skal give eleverne mulighed for at tilegne sig og afprøve deres nye viden i en praksisnær retning. Det her er ikke forbeholdt elever, som har svært ved akademisk eller boglig viden, nej, det er en fantastisk måde at tilegne sig viden på for alle elever, siger Jørn Højer-Pedersen.

International viden og dansk praksis skal kortlægges

Der er et bredt politisk ønske om, at folkeskolen i højere grad skal arbejde med varierende undervisningsformer og praksisfaglighed. Så for at have det fælles grundlag at tale ud fra består projektet i at kortlægge, hvad der allerede findes af international viden på området, samt hvilke erfaringer der er i den danske grundskole.

Det arbejde skal en forskergruppe fra VIA University College stå for.

- Det er højt på den politiske dagsorden, og derfor er det vigtigt at have en god viden om, hvordan man kan arbejde med at lykkes med det, så det ikke bare er knopskydninger og en enkelt persons gode ideer, der står frem, men at der faktisk kommer viden om, hvad der fungerer, siger Freya Sloth Hansen.

De praktiske danske erfaringer skal indsamles via spørgeskemaundersøgelser samt interview med ledere, lærere og elever på 10-15 skoler, der har arbejdet praksisnært og anvendelsesorienteret.

Inspiration til at tilrettelægge undervisningen praksisnært

Målet er også at få mere viden om, hvad det kræver at tilrettelægge den praksisnære undervisning - både organisatorisk, ledelses- og forvaltningsmæssigt.

- Vi vil gerne have nogle svar på, hvordan man planlægger undervisning, som er koblet til en praksisforståelse. Den indsamlede viden skal også gerne pege i en retning for praktikerne, så de kan bryde koden og blive inspireret til at komme i gang med at undervise praksisnært og anvendelsesorienteret, siger Freya Sloth Hansen og suppleres af sin medprojektleder fra DLF:

- Jeg har en forestilling om, at projektet giver mulighed for at få en bredere tilgang til at tilrettelægge en undervisning, der udfordrer elevernes mange forskelligartede kompetencer, og giver dem mulighed for at udvikle forskellige strategier til at lære nyt og finde ud af, hvordan verden er skruet sammen samt give dem en bedre forståelse af sig selv og omverdenen, siger Jørn Højer-Pedersen.

Hvad er praksisnært og anvendelsesorienteret?

En del af projektet går netop ud på at få beskrevet begreberne praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, da der er forskellige udlægninger af, hvad det dækker over, og hvad det skal bruges til i skolen.

Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning kan ses som en måde at vække elevernes interesse for de job- og uddannelsesmuligheder, som tilbydes på erhvervsuddannelserne.

Der kan også argumenteres for, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning gør, at eleverne i højere grad kan se en mening med det, de lærer. Altså at de får forbundet teori og praksis.

Dertil kommer, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning også bidrager til en varieret tilgang til læring, så eleverne ikke kun oplever skolen som boglig, men også som håndgribelig og kropslig.

Her er målene for kortlægningen i projektet
  • Forskningsmæssig international viden om den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i grundskolen.
  • Erfaringer med den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i grundskolen.
  • Kortlægningen skal indeholde anbefalinger i forhold til de didaktiske og fagdidaktiske muligheder, der er i at tilrettelægge undervisningen praksisnært og anvendelsesorienteret i et dannelsesmæssigt perspektiv.
  • Inspiration til, hvordan lærerne skal tilrettelægge praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv.
  • Anbefalinger i forhold til de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for, hvad der kræves for at arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret i et dannelsesmæssigt perspektiv.
  • Anbefalinger til kommende indsatser og kommende forsøgs- og udviklingsarbejder.
Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om projektet "Styrket inddragelse af den praksisnære og anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen"
Projekt undersøger, hvad der skal til for at undervise praksisnært i folkeskolen
  • Projektet skal samle viden og erfaringer om den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen.
  • Ph.d. og forskningschef Helle Munkholm Davidsen fra VIA University Collage står i spidsen for arbejdet med at indsamle viden og erfaringer fra ti skoler.
  • Det er Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, der - i regi af Fremfærd - er projektledere.
  • Projektet kører fra februar-november 2019.

 

Det siger projektlederne om den praksisnære undervisning
Hvordan styrker man den praksisnære undervisning i grundskolen på alle klassetrin?

Specialkonsulent i KL Freya Sloth Hansen:

- Jeg tror, det er bredt anerkendt på alle niveauer, at det er en opgave, som er vigtig og giver mening, men som er svær at løfte reelt og i praksis. Det er vores fornemmelse, at der mangler viden, og det håber vi, at vi kan få via det her projekt, siger Freya Sloth Hansen.

Uddannelsespolitisk konsulent i DLF Jørn Højer-Pedersen:

- Det er vigtigt at finde ud af, om undervisningssituationen faktisk fremmer, det vi arbejder for, nemlig at skabe selvstændige elever, som har en bred viden, som lærer at begå sig, og som får et grundlag for at kunne vælge, hvordan de ønsker at leve deres liv, så det giver mening for dem selv, siger Jørn Højer-Pedersen.

Undervisningsministeriet undersøger også praksisfaglighed

I sommeren 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at gøre praksisfaglighed til en obligatorisk del af udskolingen.

I den forbindelse blev der oprettet et toårigt udviklingsprojekt, "Praksisfaglighed i skolen", hvor folkeskoler og erhvervsskoler skal arbejde sammen om at "udvikle og kvalificere praksisfaglige og erhvervsrettet pædagogik og undervisningsformer."

Projektet skal munde ud i vejlednings- og inspirationsmateriale til folkeskoler om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og forankres, hvordan der kan samarbejdes med erhvervsskoler og virksomheder, samt hvordan man kan vurdere og evaluere elevernes praksisfaglige kompetencer.

De cirka 35 skoler, der bliver udvalgt til projektet, skal allerede arbejde med praksisfaglighed i udskolingen.