Klasselærer Stine Block har i en 4. klasse på Ishøj Skole arbejdet med metoden Engineering, hvor elever løser et konkret problem gennem delprocesesser, der er inspireret af ingeniørers arbejdsmetode.

Det var eleverne meget begejstrede for, og da Stine Block et stykke tid efter stødte på den relaterede metode Novel-Engineering Igeneering, som kombinerer litterært tekstarbejde med at konstruere konkrete produkter, fik hun en idé.

- Jeg tænkte, at det kunne være meget fedt at bruge den metode med udgangspunkt i en tekst, som ikke er for lang og for svær, og her kom jeg så i tanke om digtet ”Snemand Frost og frøken Tø,” fortæller hun.

Det blev afsættet for et undervisningsforløb, der skulle afprøve forskellige greb til at skrue op for elevernes motivation som led i fremfærd-projektet ”Styrket elevmotivation på mellemtrinnet”, hvor 7 skoler landet over har arbejdet med aktionslæring for at udvikle varierede undervisningsformer.

Små snemænd pirrer nysgerrigheden

Det første skridt i forløbet var, da Stine Block i en lektion i natur/teknik overraskede eleverne med, at de skulle ud i sneen og hver især bygge en lille snemand, som efterfølgende blev sat i en dyb skuffe i fryseren i madkundskabslokalet.

Elevernes nysgerrighed var vakt: Hvad skulle de små snemænd bruges til?

- De spurgte rigtig mange gange, og jeg fortalte, at der på et tidspunkt ville komme nogen på besøg i klassen, og så ville de få deres lille snemand igen, fortæller Stine Block.

Digt om en umulig kærlighed

Snemændene kom op af fryseren et stykke tid efter, hvor Stine Block gennemførte en fire timers lektion i dansk og natur/teknik.  

Tanken var, at tværfagligheden skulle give eleverne mulighed for at byde ind med deres forskellige kompetencer.

Med på sidelinjen var to kollegaer, som observerede undervisningen med særligt fokus på, om eleverne kunne fordele arbejdet i grupper mellem sig, så alle var aktive i alle dele af opgaven.

Stine Block lagde ud med, at eleverne skulle læse Halfdan Rasmussens digt ”Snemand Frost og frøken Tø”.

Derefter skulle eleverne i grupper arbejde med en række opklarende spørgsmål til digtet:

• hvem er snemand Frost?
• hvem er frøken Tø - hvad repræsenterer hun?
• hvorfor smelter snemanden - hvilke naturfaglige ting er på spil?
• hvor kunne de have siddet, så snemanden ikke smeltede?
• umulig kærlighed - kender vi andre eksempler?

Og endelig: Kan vi redde snemand Frost?

Grubletegninger hjælper på vej

Det spørgsmål skulle eleverne nu arbejde med i praksis ved at eksperimentere med at designe en løsning, der kunne forhindre snemand Frost i at ende som smeltevand i en kop.

Til det arbejde fik de stillet forskellige materialer til rådighed, herunder noget stof til en frakke, bobleplast, vat og en varmelampe.

Som en hjælp til at komme i gang præsenterede Stine Block eleverne for grubletegninger med 3 påstande, som de kunne læne sig op ad og tale sig til enighed om i grupperne:

Varmelampe og frakkedesign

Efter den lærerstyrede del af forløbet, blev eleverne nu sluppet fri til på egen hånd at afprøve deres påstand ved at undersøge, hvad der sker med deres snemand - med eller uden frakke - under varmelampen.

Stine Block valgte at inddele eleverne i rene pige- og drengegrupper.

- Det var et bevidst valg. For jeg har før oplevet, at når der er noget, der skal bygges, så kan drengene godt blive lidt dominerende, og så bliver pigerne skubbet til side, siger hun.

Og forskellen mellem de to slags grupper var da også til at få øje på: drengene var meget optaget af varmelampen, mens pigerne brugte meget krudt på selve frakkedesignet, fortæller hun.

Det endte med, at eleverne knoklede igennem i 90 minutter uden pause - noget, man som lærer ellers sjældent oplever.

- De var engagerede og havde det superhyggeligt. Men det mest fantastiske var den gode faglige snak, de havde bl.a. om, hvorvidt det var frakken, der generede varme, eller hvor varmen kom fra, siger Stine Block.

Og var det så snemænd med eller uden frakke, der holdt kulden bedst?

- Vi nåede ikke at få det helt målt op, men man kunne godt se, hvilke snemænd der var mindre smeltede end andre; det var de snemænd, hvor eleverne havde konstrueret en fler-lags-frakke, afslører Stine Block.

Nøglen er variation og en god cliffhanger

Efter forløbet havde Stine Block en didaktisk samtale med de to kollegaer, der havde observeret forløbet.

En af de pointer, der stod klart var, at variationen - både mellem teori og praksis og mellem forskellige arbejdsmetoder som gruppearbejde, plenumdrøftelse, faglig snak, eksperimenter og gennemgang på whiteboard - spiller en vigtig rolle.

Det betød nemlig, at eleverne var motiverede, og at alle kom på banen og bød ind med input til de forskellige opgaver.

Og så var cliffhangeren med de små snemænd i fryseren i høj grad med til at vække elevernes nysgerrighed og appetit på opgaven fra start.

- Det var meget mere spændende, end jeg overhovedet havde forestillet mig, siger Stine Block.