- Hvordan kan vi blive bedre til at motivere vores elever?

Det spørgsmål stillede Camilla Lang og Helene Faarvang Nielsen fra landsbyskolen Voerladegårdskole i Skanderborg sig selv. Her har de en sammenlagt klasse med elever fra 3. og 4. årgang.

- Da vi skulle vælge emne, så valgte vi overskriften Selvbestemmer til vores forløb, for vi havde en formodning om, at det var noget, der ville appellere til eleverne - og det var det ganske rigtigt også, fortæller Camilla Lang.

Hvordan lærer du bedst?

De to lærere var særligt interesserede i at se på, hvordan man fanger den enkelte elev.

For der findes ikke én undervisningsform, der passer til alle. For nogle er det bevægelse, muligheden for at røre ved ting eller producere noget, mens andre bedst kan lide at fordybe sig i en bog eller arbejde i grupper.

Undervisningsforløbet blev skudt i gang med, at hver elev skulle vælge et emne, de gerne ville beskæftige sig med fagligt.

Og så fulgte en række læringssamtaler, hvor alle elever blev interviewet i cirka 15 minutter, hvor de reflekterede over, hvilke læringsformer der fungerer godt for dem. Der var blandt andet spørgsmål om, man foretrækker alenearbejde eller gruppearbejde, hvilke redskaber man kan lide at arbejde med, og hvilken type produkt man gerne vil lave.

- Vi havde en særlig opmærksomhed på, hvordan eleverne lærer bedst, og hvor de får mest ud af det fagligt - og ikke bare hvad, de synes, er sjovt, siger Helene Faarvang Nielsen.

Stort ansvar giver ejerskab

De indledende læringssamtaler blev afsæt for, at eleverne selv tilrettelagde det projekt, de skulle i gang med. Nogle valgte at arbejde i grupper og andre alene. Alle skulle indrette deres egen arbejdsplads og udarbejde en arbejdsplan for, hvordan de ville arbejde i de 2 x 2 timer, de efterfølgende havde til rådighed til deres emne. Eleverne fik også at vide, at de nu havde en lidt anden rolle, end de var vant til. De voksne var en slags hjælpere, mens eleverne selv var lidt mere i lærer-rollen.

Det var med til at give en masse liv, engagement og ejerskab. Nogle elever medbragte kiks og tæpper og sad og hyggede sig, mens de arbejdede. En anden byggede en fordybelseshule, mens andre havde en fest i musiklokalet.

- Først og fremmest bemærkede vi en masse glæde og engagement. Vi så fx elever, der nogle gange kan fylde på en uhensigtsmæssig, måde blive helt opslugte og forsvinde ind i stoffet, siger Camilla Lang.

Den gode energi gav stolthed over projekterne, og det var vigtigt for eleverne at vise dem frem på forskellig vis. 

Vild energi i selv at bestemme

Efter forløbet blev der lavet en hurtig evaluering, hvor eleverne gav udtryk for stor tilfredshed. 

- Det er helt vildt, hvad der ligger af energi i selv at bestemme og få indflydelse på undervisningen. Det lille trick kan virkelig betale sig - bare det at blive hørt og få valgmuligheder giver noget godt, siger Camilla Lang.

Begge undervisere er enige i, at projektformen og selvbestemmer-metoden har været rigtig god. 

- Men klassen er også vant til at arbejde selvstændigt og projektorienteret, så det skal man nok have med i sine overvejelser, siger Helene Faarvang Nielsen.

I forlængelse af projektet arbejder vi nu engang i mellem med frivillige pauser. Her vælger eleverne selv, om de har brug for en pause eller ej. Det viser sig, at mange faktisk ofte foretrækker at arbejde videre.

Camilla Lang, lærer

Variation er afgørende

De to kolleger er også enige i, at det ikke kan være selvbestemmer-forløb hver dag, for variation i undervisningsformen er vigtig. Det underbygges også af de indledende læringssamtaler, der giver indblik i, hvor forskellige eleverne og deres behov er.

- Den viden, vi har med fra læringssamtalerne, kan vi virkelig bruge fremover. Men vi ved jo også, at eleverne hele tiden udvikler sig, så vi vil egentlig gerne holde læringssamtaler en eller to gange om året fremover, siger Camilla Lang.