Mange matematiklærere på mellemtrinnet kan opleve, at der er en brat overgang fra 3. til 4. klasses matematik, hvor der kommer en øget kompleksitet i opgaverne – og dér rammer mange muren – også i forhold til motivation.

Det fortæller matematiklærer på Ishøj Skole André Christensen.

Han har deltaget i Fremfærdprojektet ”Styrket elevmotivation på mellemtrinnet”, hvor syv skoler i hele landet har eksperimenteret med aktionslæring i 3.-6. klasse.

Aktionslæring er en måde at udvikle sin undervisning på, hvor lærerteamet afprøver, observerer og reflekterer over elementer af undervisningen, samtidig med at de underviser.

Eleverne på banen 

André Christensen oplevede for fuld styrke, hvordan elevernes motivation forsvandt som dug for solen en dag, hvor han underviste en 4. klasse i koordinationssystemet. På en vækstkurve skulle eleverne aflæse, hvor meget en fiktiv dreng voksede, fra han var 3, til han var 8 år.

- Det var en meget simpel opgave, men det viste sig, at den virkelig voldte store vanskeligheder for eleverne, fortæller han.

Matematiklæreren tog derfor sine kolleger med på råd for at finde frem til en idé til, hvordan han kunne angribe vækstkurveproblematikken på en måde, der skruede op for elevernes motivation.

Buddet var, at elevernes skulle inddrages og prøve at lave deres egen personlige vækstkurve på et diagram i stil med det, man får udleveret hos sundhedsplejersken.

Barndomsbilleder skaber motivation

Som en appetitvækker til opgaven besluttede André Christensen desuden at sætte sig selv i spil. I sin introduktion til opgaven plottede han sine egne tal for, hvor høj han var, da han blev født og i forskellige aldre igennem barndommen, ind i diagrammet.

Og så havde han desuden været i gemmerne og fundet barndomsbilleder frem af sig selv fra de pågældende aldre.

- Det var et festligt indslag, som skabte stor opmærksomhed. Det betød, at eleverne var på fra start, da opgaven blev introduceret.

Væksttal og tommestok

Med det motiverede afsæt skulle eleverne i gang med opgaven.

Først skulle de plotte deres egen væksttal ind, som de forud var blevet bedt om at have med hjemmefra. Derefter skulle de i grupper måle hinanden hver især med en tommestok.

- Det kunne de godt lide. Og det fik vi også noget ud af rent fagligt, siger André Christensen.

Efterfølgende skulle eleverne svare på en række arbejdsspørgsmål, herunder hvor høje de var, når de en dag var udvoksede.

Lærte de noget?

André Christensen havde en kollega med på sidelinjen i dobbeltlektionen, som observerede forløbet og kunne se, at eleverne var på lige fra start og et godt stykke undervejs, men at deres motivation dalede, da de skulle i gang med arbejdsspørgsmålene efter gruppearbejdet.

- Vores konklusion var, at vi skulle have lagt en pause ind her, siger André Christensen, som efterfølgende også tog en snak med eleverne.

Lærte de noget, eller var det ren underholdning?

- Snakken med eleverne viste, at de havde fået en rigtig god forståelse af princippet i vækstkurver, så det gav bestemt mening både at inddrage eleverne og bruge mig selv som eksempel sammen med den praktiske tilgang til opgaven, vurderer André Christensen.