Trørød skole

Ansvar og feedback-pligt giver engagement

Dansk- og matematiklærer skruede op for medbestemmelse og udfordrede elevernes præsentationer i tværfagligt aktionslæringsforløb.

Af Sine Molbæk-Steensig 16/06/2025
Fremfærd

Lidt bange for at blive til grin når man siger noget i klassen.

Den følelse kæmpede flere af eleverne i en klasse på Trørød Skole med, viste en trivselsmåling.

- Det kom faktisk lidt bag på os, for vi har en meget velfungerende klasse, som fint rummer en stor faglig bredde og børn med mange forskellige behov, fortæller matematiklærer Mette Rosenbeck.

Den nye indsigt fik hende og kollegaen dansklærer Maria Lysemose til at støtte ekstra op på elev-præsentationer i den følgende tid, og derfor var det naturligt at fortsætte ad den vej, da de skulle eksperimentere med aktionslæring i Fremfærd-projektet ”Styrket elevmotivation på mellemtrinnet”.

Hvad er aktionslæring

Aktionslæring er en måde at udvikle sin undervisning på, hvor lærerteamet afprøver, observerer og reflekterer over elementer af undervisningen, samtidig med at de underviser.

Læs mere om aktionslæringsforløbets fem faser

Danmark i ord, tal og billeder

Under overskriften Danmark i ord, tal og billeder satte de to undervisere gang i et tværfagligt forløb, der skulle afsluttes med en præsentation for klassen.

- Vores elever er vant til, at vi er meget styrende, så derfor valgte vi at gøre det anderledes denne gang og sætte dem meget mere fri, fortæller Maria Lysemose.

Eleverne måtte fx selv vælge hvilket emne, de ville arbejde med, så længe de arbejdede med repræsentationer af Danmark og statistik. De måtte selv vælge, om de ville arbejde alene eller i grupper, og hvordan de ville præsentere.

Uro eller engagement?

For at sætte fut i ideerne lagde Mette Rosenbeck og Maria Lysemose ud med en stor Jeopardy-quiz, hvor svarene gik fra meget lette til næsten umulige at svare på. Det handlede om at give eleverne inspiration til hvilke emner, de kunne vælge, og stimulere deres nysgerrighed.

Quizzen blev fulgt af en fri brainstorm om Danmark i ord, tal og billeder. Og bagefter samme brainstorm men med benspændet: Hvordan ville det se ud, hvis I spurgte en turist?  

Umiddelbart oplevede underviserne, at der var en del uro under de indledende øvelser, men de blev positivt overraskede, da de talte med en kollega, som de havde bedt observere undervisningen.

- Hun fortalte, at det, vi oplevede som småsnak, faktisk var ivrighed og engagerede diskussioner. Det er jo megafedt, og måske noget vi kan have i baghovedet, når vi oplever uro i andre sammenhænge – at det faktisk kan være udtryk for en god ting, siger Mette Rosenbeck.

Tvungen feedback

Selvom der var frie rammer, var der dog én ting, der ikke var til diskussion.

ALLE elever skulle deltage i en række feedback-øvelser både undervejs i processen og efter præsentation.

Hvorfor skal elever give feedback?

Når elever skal give deres klassekammerater feedback, bliver de tvunget til at tænke over, hvad der er godt eller mindre godt – og hvorfor. Det styrker deres egen faglige forståelse.

Og så kan de ofte forklare tingene på en på en anden måde end læreren til deres kammerater, fordi de taler samme sprog og er tættere på samme niveau.

- Vi har længe gerne villet arbejde mere med feedback, men mange af eleverne synes, det er lidt svært og vil hellere bare lytte, så denne gang gjorde vi lidt mere ud af at hjælpe dem i gang, fortæller Maria Lysemose.

Derfor introducerede lærerne forskellige værktøjer, som eleverne kunne læne sig opad, bl.a. en feedback-sky og en feedback-stjerne. Her er der stikord til, hvad man kan tænke over, når man giver sine klassekammerater feedback.

Sky og stjerne forbedrer feedback
feedback-vaerktoejer

De to feedback-værktøjer kvalificerer elevernes feedback til hinanden.

Stjernen indeholder fx sætningerne:

- Jeg lærte/blev klogere på…..
- Jeg kunne godt lide, at du…
- Bliv ved med at….
- Du engagerede mig, da…..
- Jeg blev nysgerrig på…

Og skyen har sætningerne

- Næste gang ville det blive endnu bedre hvis…
- Jeg ville gerne have hørt mere om…
- Hvis jeg skal give et godt råd, er det…

Meget ansvar til eleverne

Mette Rosenbeck og Maria Lysemose fortæller, at det var spændende at lægge lidt mere af ansvaret over på eleverne og se, hvad der skete.

- Vi valgte helt bevidst ikke at have alle svarene parat og lade eleverne selv finde retningen med deres projekter. Undervejs måtte vi dog justere lidt for at sikre, at alle kom i mål, fortæller Mette Rosenbeck.

Men alle kom heldigvis i mål, og der var god stemning under de afsluttende præsentationer.

Eleverne havde fået det benspænd, at de skulle engagere og inddrage deres kammerater i oplægget, hvilket førte til en række forskellige quizzer, modeller man kunne se og røre ved, foldere etc. 

- Der var dog liiidt mange powerpoint-præsentationer, så i vores næste forløb er powerpoint forbudt!, siger Maria Lysemose. 

Frihed på godt og ondt

Elevernes feedback på de frie rammer og det øgede ansvar passer meget godt med lærernes egne oplevelser.

Nogle elever blev frustrerede undervejs og havde brug for lidt mere faste rammer, mens andre trivedes. Nogle lagde vægt på, at elev-feedbacken havde fyldt meget - lidt for meget, syntes de.

- For nogle er det vigtigt, at os lærere har set dem. Deres klassekammeraters feedback regner de ikke for helt så meget, fortæller Maria Lysemose.

Lærerne tager mange gode indsigter med og er allerede i gang med næste aktionslæring-forløb, hvor der stadig er meget frihed, men under lidt mere faste rammer. 

- Det eneste jeg er lidt træt af, er at gruppedannelsesprocesserne ikke forløb helt glat i vores første aktionslæring. Der tager vi lidt mere styring fremover, siger Mette Rosenbeck.

Om projektet: Styrket motivation på mellemtrinnet

Formålet med udviklingsprojektet er at styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og lyst til at lære.

I projektet undersøger og afprøver lærere fra skoler rundt om i landet, hvordan man kan tilrettelægge en mere varieret undervisning og derigennem fremme elevernes motivation.

Udviklingsprojektet løber frem til foråret 2025 og gennemføres som et partssamarbejde mellem DLF, BUPL og KL i regi af Fremfærd Børn. Projektet faciliteres og gennemføres i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Projektet bygger på erfaringerne fra Styrket elevmotivation i udskolingen, som blev gennemført i  2021-2023.

Projektledelse: KL og DLF