Mit navn er Lene Wegener, og jeg underviste i 50 år på Præstemoseskolen i Hvidovre kommune, indtil jeg som 70-årig trak mig tilbage den 1. november 2022.

Jeg har været ansat som tjenestemand, og da jeg så blev folkepensionist som 65-årig, ville jeg have kunnet trække mig tilbage med fuld pension og folkepension.

Fik rolle som mentor

Alligevel fortsatte jeg med at undervise i næsten seks år mere, fordi jeg indgik en aftale med min leder om at gå ned i tid, og at jeg også kunne få lov til at være mentor for de nyuddannede lærere.

Jeg fik nogle timer, som ikke var undervisning, hvor jeg sparrede med de nyuddannede. Jeg ville nemlig gerne have mulighed for at bruge min erfaring til at lære fra mig, og den mulighed var også til stor glæde for de nyuddannede, som jeg kunne hjælpe med at få en god start på deres lærerliv.

Gik ned i tid

Jeg havde allerede til tidligere MUS-samtaler drøftet med min leder, at jeg på et tidspunkt gerne ville gå ned i tid, for at det ikke skulle komme som en overraskelse for ham. Jeg ved godt, hvor meget arbejde der kan gå til at lave fagfordeling og lægge skema, så af hensyn til det, bragte jeg det op i god tid.

Da jeg blev 66, gik jeg derfor ned på 70 procents arbejdstid, hvor jeg havde selvbetalt fri om fredagen, så jeg kunne bruge den dag på at være sammen med mine børn og børnebørn, der bor på Fyn.

Ligeværdigt fællesskab

En af de ting, der gav mig lyst til at blive, var det stærke fællesskab på tværs af alder på skolen. Der var intet stigma om at være senior, hvilket jeg også var glad for, da jeg i en lang periode var den ældste på skolen.

Vores ledere havde skabt en kultur, hvor vi var ligeværdige, uanset hvor gammel man var, hvilke opgaver man havde, eller om man arbejdede på nedsat tid. Det blev også afspejlet i det sociale fællesskab, som jeg satte stor pris på.

Fra tid til anden kigger jeg stadig forbi skolen og hilser på.