Hvordan får man seniorerne til at blive længere på arbejdspladsen? Det ved de bedst selv!

I Seniorpartnerskabet samarbejder KL og Forhandlingsfællesskabet for at give flere seniorer i kommunerne lyst og mulighed for at blive længere på deres arbejdsplads. Sammen med 43 kommuner undersøger vi derfor lige nu, hvordan konkrete fastholdelsestiltag ser ud – både fra medarbejderen og lederens perspektiv.

Her kan du møde Hanne, som beskriver for os, hvad der fik hende til at blive i sin stilling som sygeplejerske, til hun fyldte 74 år:

Indflydelse på arbejdsdag

Mit navn er Hanne Windeleff, og jeg var sygeplejerske på Lyø og i Faaborg, indtil jeg som 74-årig trak mig tilbage. Jeg var først ø-sygeplejerske på Lyø, og sidenhen fik jeg også faste vagter inde i Faaborg.

En af grundene til, at jeg blev ved så længe, var, at min leder lyttede til mig. Da jeg begyndte også at skulle have vagter inde i Faaborg, bad jeg om, at jeg altid kom der på en fast dag i ugen, så jeg nemmere kunne planlægge min fritid og andre vagter efter det. Derfor var jeg altid derinde om onsdagen.

Fast område og alt i cykelafstand

Jeg er ikke selv fra Faaborg, og det kan derfor være svært at finde rundt i de mange kringlede gader. Derfor bad jeg om at få det samme distrikt hver gang, så jeg nemmere kunne finde rundt. Det hjalp mig med at komme tættere på dem, jeg besøgte, så jeg bedre kendte borgerne og deres historie.

Jeg bad også om at få et distrikt inde i midtbyen, så jeg kunne komme rundt på cykel. Det gjorde mig mindre afhængig af at kunne finde parkeringsplads, så jeg kunne komme en del hurtigere rundt i byen. Ved ældreboligerne kunne jeg cykle helt hen til døren, og det gav mig alt i alt mere tid sammen med borgerne.

Faglig sparring med kolleger

Med mine dage i Faaborg fik jeg også mulighed for at sparre fagligt med mine kolleger på en anden måde, end jeg kunne på Lyø. Det satte jeg stor pris på, da det betød meget for, at jeg rent fagligt kunne udvikle mig.

En forskel for borgerne

Til sammen gjorde det, at jeg bedre kunne fokusere på det, jeg godt kunne lide som sygeplejerske: borgerne. At jeg kunne huske dem, og hvad vi havde snakket om sidst, så de følte sig set og trygge.