Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning har dermed altid faget og det faglige indhold som udgangspunkt.

I figuren er det illustreret ved, at faget og det faglige indhold er placeret i midten. Man underviser altid i noget – også i den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning. Fagene og fagenes indhold er dermed udgangspunktet for den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning. Fagenes indhold består af konkrete faglige temaer, tilgange, metoder og teknikker, som selvfølgelig er forskellige fra fag til fag.

Når du skal udvælge og tilrettelægge det faglige indhold, skal du være opmærksom på, at indholdet skal være eksemplarisk, sådan at det bliver nemt for dine elever at forbinde indsigt i faget, faglig viden og fagets metoder og teknikker med de spørgsmål, de har til verden og de problematikker, som de møder både aktuelt og i fremtiden.

Når du udvælger centrale faglige eksempler, skal disse eksempler således åbne for, at eleverne får en større og mere almen forståelse af verden og sig selv. På denne måde bliver det tydeligt for eleverne, hvilken betydning faget har og hvad formålet er med det faglige indhold.

Det kan i denne oversættelsesproces være en hjælp at forenkle og forene faglige mål, så det bliver nemmere for eleverne at forbinde dem til deres liv ved at:

• Oversætte fagets formål og de faglige mål til hverdagssprog
• Forbinde formålet og de faglige mål med problemstillinger fra hverdagen
• Gøre de faglige mål mere enkle
• Forbinde formålet og de faglige mål i større sammenhænge, der afspejler sig i verden
• Forbinde formålet og de faglige mål med en aktuel kontekst.

I den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning skal du skabe rum for, at dine elever får medbestemmelse og selvbestemmelse i forhold til at kunne orienteres sig i faglige temaer og indhold – inden for den faglige ramme, som du sætter.

Det kan de fx få ved at få flere deltagelses- og valgmuligheder, ved at få mulighed for at tage kritisk stilling, ved at du lytter til deres kritiske synspunkter og tager dem alvorligt.

De får indflydelse ved, at du opfordrer til selvstændig tænkning og ved at du giver plads til flere løsninger på en opgave. Det styrker også elevernes selvstændige deltagelse, at de får åbne opgaver eller valgmuligheder inden for en given ramme.

Når dine elever får indflydelse og medbestemmelse kan de indgå i undervisningen på en mere deltagende og selvstændig måde.

Det skaber også mulighed for, at dine eleverne lærer, at deres meninger, holdninger og valg har betydning og for at de oplever, at de kan bidrage til fællesskabet. Samtidig skaber du mulighed for, at dine elever udvikler evnen og viljen til at argumentere, til at give og lytte til kritik og til at samarbejde med andre.

Når dine elever skal have med- og selvbestemmelse, er det vigtigt, at du forholder dig til den enkelte elevs interesser, ønsker og muligheder og støtter eleven i at nå sine egne mål, inden for den ramme, som du har sat.

Det er ligeledes vigtigt, at du forholder dig til, hvilke forudsætninger dine elever har for at have med- og selvbestemmelse.

Når dine elever skal have med- og selvbestemmelse, kan du derfor overveje og stille dig disse spørgsmål:

• Har du dialoger med dine elever om det faglige indhold, som gør det muligt for dem at tage kritisk og selvstændig stilling?
• Er de faglige opgaver udformet, så dine elever får mulighed for selvstændig stillingtagen og for sammen at drøfte og afprøve deres holdninger?
• Giver du eleverne mulighed for at vælge mellem og bruge forskellige typer af fagligt indhold i undervisningen og i løsningen af opgaverne?
• Har dine elever valgmuligheder i løsning og aflevering af opgaverne?
• Taler du med elevernes om, om der er eller kan være flere løsninger på en opgave?
• Viser du eleverne, at de i klassen har løst opgaverne på flere forskellige måder?

At lade eleverne stille spørgsmål, indgår i mange af de øvrige principper.

Når vi alligevel har valgt at lade det stå som et princip for sig selv, så er det, fordi elevernes spørgsmål er det mest effektive didaktiske værktøj til at forbinde fag med omverdenen.

Spørgsmål er en grundlæggende del, måske det essentielle ved at lære- og dannelsesprocesser, både som anledninger til at indgå i dialoger med andre og til at indgå i undersøgelser af fag og verden.

Det er selvfølgelig afgørende, at du tydeliggør den faglige ramme, som eleverne skal stille deres spørgsmål inden for. Dvs. at deres spørgsmål er knyttet til det faglige tema, som I beskæftiger jer med – på den måde sikres at spørgsmålet har en retning.

Det kan lyde uskyldigt at lade eleverne stille spørgsmål, men det kan være, at du oplever det som udfordrende. Når eleverne stiller spørgsmål, kan de falde uden for din planlægning af undervisningen og måske uden for, hvad du umiddelbart kan svare på.

Derfor er det vigtigt, at du tænker spørgsmålene ind i en faglig ramme og ser på, hvordan du kan bruge dem undervisningsmæssigt.

Når det er så vigtig at få elevernes spørgsmål på banen, er det ikke kun, fordi det er en effektiv vej til at engagere eleverne i lære- og dannelsesprocesser, men også fordi det er eleverne, der har de gode og verdensåbnede spørgsmål til deres liv og den verden, de lever i.

Dine elever er hele tiden levende optaget af deres verden. Det er også den måde, de naturligt dannes og lærer i deres daglige liv – her stiller de hele tiden spørgsmål, som de undersøger og finder mere viden om.

Det kan fx være eleven, der er blevet optaget og bekymret omkring klimaspørgsmålene.

Eleven undersøger dem ved at snakke med sine forældre om dem, hvor ved eleven få en mere uddybet forståelse af problemerne og de mulig løsninger.

Eller det kan være eleven, der gerne vil vide, hvordan man kan bygge en maskine i Mindcraft. Eleven undersøger det ved at se YouTube film, hvor andre bygger lignende maskiner, og derefter eksperimenterer og bygger sin egen maskine i sin Mindcraft-verden.

Dine elever lærer og dannes ikke kun af deres egne spørgsmål, men også af de spørgsmål, som deres klassekammerater stiller. De andres spørgsmål åbner nye verdener og skaber blik for forskellighed og mangfoldighed.

Ved at inddrage elevernes spørgsmål og denne naturlige måde at lære og dannes på i den faglige almindelige undervisning, bliver elevernes faglige læring næsten af sig selv praksisnær og anvendelsesorienteret.

Der er flere måder, du kan inddrage elevernes spørgsmål i undervisningen på.

Du kan fx tage ud i naturen, i lokalmiljøet, på kunstmuseum, historisk museum eller lignende, og bede dine elever om at stille spørgsmål inden for en faglig ramme, men ud fra det, som de oplever og erfarer.

Efterfølgende kan du hjælpe eleverne med at finde svar på disse spørgsmål.

Du kan også lave et undervisningsforløb, som er bygget op omkring deres spørgsmål og på den måde vise dem, hvordan det faglige indhold kobler sig til besvarelsen af deres spørgsmål.

På denne måde bliver det relevant at arbejde med fx en historisk periode eller begivenhed, et emne i geografi, biologi eller samfundsfag, eller det giver mening at læse en roman. Spørgsmål er således det, der binder eleven og verden sammen.

Når undervisningen skal inddrage elevernes spørgsmål, kan du overveje følgende spørgsmål:

• Hvordan bruger du elevernes spørgsmål til verden i din undervisning?
• Bruger du virkeligheden uden for skolen, som et undervisningsrum, hvor eleverne kan stille spørgsmål?
• Taler du løbende med eleverne om de spørgsmål, der optager dem – i deres hverdagsliv og i deres interesse i samfundet og i den globale verden?
• Undersøger du, om eleverne har særlige fritidsinteresser, der kan bruges som spørgsmål ind i undervisningen?
• Kan du skabe rum til spørgsmål ved, at dine elever hver uge kan stille spørgsmål, som efterfølgende inddrages i undervisningen. Eller kan du på en anden måde få skabt en kultur, hvor elevernes spørgsmål, dialog og samtale spiller en central rolle?

Dine elevers hverdagsliv spiller en stor rolle i den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning.

Ved at relatere til deres hverdagsliv, kommer faget til at give mening for eleverne, og de oplever og bliver opmærksomme på fagets 'brugsværdi', og på hvordan de kan bruge faget til at orientere sig i og deltag i livet uden for skolen.

Du kan illustrere de praktiske elementer i faget med konkrete hverdagseksempler fx i matematik: procentregning i forhold til udsalg, i dansk: brug af skriftsproget til at udtrykke sine holdninger demokratisk, i idræt eller biologi: hvordan man passer på sin krop, når man dyrker idræt, i fysik: viden om brandtrekanten, når man skal slukke et bål, i engelsk: så man kan forstå teksterne i musikken eller bestille en sodavand næste gang, man er ude at rejse.

Men det er ligeledes vigtig, at du udvider forbindelser mellem fag og konkrete hverdagseksempler til større sammenhænge og eksempler.

Fx kan fysikkens viden om brandtrekanten og bålslukning give anledning til større dialoger om nationale/internationale skovbrande samt de menneskelige og klimamæssige problemer, der kan opstå heraf.

Det er også en god idé at få dine elever til at overveje, hvornår de bruger fagene i deres hverdag eller i deres fritidsinteresser, så eleverne kan relatere det faglige indhold til deres egen hverdag og kan se, hvilken betydning og hvilke perspektiver denne faglige viden kan have for dem selv, og den verden, som de indgår sig i.  

Når undervisningen skal inddrage hverdagslivet, kan du overveje følgende spørgsmål:

• Er du nysgerrig på de fritidsaktiviteter, som dine elever er optaget af?
• Bruger du hverdagseksempler, når I arbejder med faglige opgaver?
• Oversætter og forbinder du faglige mål til hverdagslige og virkelighedsnære spørgsmål?
• Kobler du elevernes erfaringer fra deres hverdagsliv til større og betydningsfulde almen livs- og omverdenssammenhænge?
• Inddrager du elevernes hjem, familie, forældrenes uddannelse og arbejde i den faglige undervisning?

Når faget skal forbindes med kulturen og samfundet, handler det i høj grad om, at du har indsigt i, hvad dine elever er optaget af og har erfaringer med, og om hvordan du kan bruge det til at berige og perspektivere faget.

Derfor må du arbejde med at relatere fagets mål, temaer og det faglige indhold til de forståelser og erfaringer, som dine elever bringer med sig.

Eleverne får deres forståelser og erfaringer fra mange forskellige kontekster og aktører i deres omverden.

Det kan være fra det, de ser i tv eller på internettet, venner, familie, den sport de går til, eller de andre interesser, som de dyrker i deres fritid.

Eleverne møder gennem deres erfaringer en lang række spørgsmål til deres omverden - både den nære praktiske og de store kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

Disse spørgsmål kan være udgangspunkt for at forbinde fagene til den kulturelle og samfundsmæssige omverden – det kan du læse mere om i delprincippet – Lad eleverne stille spørgsmål 

Centrale lokale, nationale og internationale nyheder kan også bruges som afsæt for undervisningen.

Eleverne kan fx have set nyheder omkring Brexit, og hertil kan flere fag og deres indhold bidrage med perspektiver, som eleverne kan koble til deres omverden og forståelse af Brexit.

Fx kan du i samfundsfag arbejde med forståelse af EU, i matematik kan du arbejde med udregninger af konsekvenserne på moms og porto, når man handler på nettet med England, eller i engelsk kan I arbejde med den engelske kultur og forståelsen af den interkulturelle betydning af Brexit.

På de forskellige klassetrin i skolen er mange elever i dag fx også optaget af og erfarer på forskellige måder klimaforandringerne i deres omverden.

Det kan være klimademonstrationer, at deres forældre køber økologiske dagligvarer, at de i familien arbejder for at reducere brugen af plastik, at man diskuterer biodiversitet og biernes rolle, eller at eleverne snakker med deres venner og familie om, hvor de skal rejse hen på ferie og om de skal flyve, køre i bil eller cykle.

Du kan derfor bruge klima, som tematik på flere klassetrin og kan tage udgangspunkt i mange forskellige fag fx geografi, biologi, madkundskab og samfundsfag, og samtidig naturligt perspektiveres til elevernes egen omverden.  

Det lokale kan ofte være et rigtig godt undervisningsrum til at udfolde både den store globale verden fx samfundsindretning, naturprocesser, historie, sociale forhold og de globale problemstillinger fx klima, bæredygtighed, fattigdom og ulighed mv.

Når undervisningen skal forbindes til kulturen og samfundet, kan du overveje følgende spørgsmål:

• Bruger du fagenes indhold som koblinger mellem elevernes erfaringer og større betydningsfulde almen kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger?

• Bruger du aktuelle kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som omdrejningspunkt for undervisningen og taler du med eleverne om, hvilke samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål og problemstillinger, de er optaget af?
• Forbinder du fagets formål og faglige mål til samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål eller emner?
• Bruger du den umiddelbare natur eller kultur lige uden for skolen som læringsrum og dannelsesressource i din undervisning?
• Samarbejder du sammen med kollegaer i andre fag om at sætte de faglige mål ind i hverdagskontekster, der er forbundet med globale forhold?

Når du planlægger din undervisning, skal du tilrettelægge processer, der giver dine elever mulighed for at eksperimentere og undersøge faget på flere forskellige måder, så de selv kan udvikle deres egen forståelse af opgaven.

Du arbejder sikkert allerede eksperimenterende og undersøgende i din undervisning, og det skal du selvfølgelig fortsætte med.

Dette delprincip skal derfor skærpe din opmærksomhed, når du planlægger eksperimenterende og undersøgende undervisning, så du har fokus på, hvad dine elever lærer fagligt, som de kan bruge i deres hverdagsliv eller i forhold til samfundsforståelse.

Du skal også overveje, hvordan du kan bruge eksperimenterende og undersøgende undervisningsformer til give dine elever medbestemmelse.

De mere traditionelle faglige træningsopgaver i fx dansk og matematik kan også tilrettelægges som eksperimenterende og undersøgende opgaver.

Eksempelvis kan dine elever arbejde med eksperimenterende og undersøgende opgaver i forhold til grammatik, med skrivning, med brøkregning og sandsynlighedsregning.

De kan fx undersøge, hvad der sker med tekster, når de sætter komma på forskellige måder, eller ændre på ordvalg og sproglig stil.

De kan også eksperimentere med at visualisere brøkregning på flere forskellige måder eller undersøge, hvordan man kan forklare sandsynlighedsregning til yngre elever. Det er vigtigt, at du som lærer samtidig taler med eleverne om, hvad de praksisnære konsekvenser er af de forskellige undersøgelser.

Den vigtige pointe er her, at du kan arbejde med de mange træningsopgaver i dansk og matematik på nye måder, så dine elever nemmere kan forbinde dem med omverdenen.

Ved at arbejde eksperimenterende og undersøgende med faglige færdigheder, kan du åbne færdighedstræningen op mod den omverden, som disse færdigheder er forbundet med.

Der findes også flere læremidler, der understøtter eksperimenterende og undersøgende undervisning (se liste nedenfor), ligesom der findes flere modeller, der støtter eksperimenterende og undersøgende undervisning i Deweys ånd.

Det centrale i den eksperimenterende og undersøgende undervisning er, at eleverne arbejder i en vekselvirkning mellem at stille spørgsmål og opbygge viden, at de altid reflekterer over deres erfaringer og spørger til konsekvenserne af deres eksperimenter.

Derudover er det vigtigt, at der er plads og frihed til, at eleverne selv kan planlægge deres arbejde med eksperimenterne, inden for nogle støttende faglige rammer, som du sætter.  

Når dine elever arbejder eksperimenterende i faget, åbner det også mulighed for at arbejde med æstetiske udtryksformer fx gennem drama eller kunst.

Gennem det æstetiske får dine elever mulighed for at udtrykke personlige holdninger og skabe deres egne meninger på baggrund af mere sanselige erfaringer.

De æstetiske erfaringer fremmer elevernes evne til at udtrykke og begrunde personlige holdninger, deres fortolknings- og argumentationsevne.

Når dine elever skal arbejde eksperimenterende og undersøgende, kan du derfor overveje følgende spørgsmål:

• Får dine elever lov til at eksperimentere og undersøge, som en del af den daglige undervisning?
• Lægger du op til, at dine elever arbejder med æstetiske udtryksformer?
• Hvilke undervisningsmidler kender du, som arbejder med eksperimenterende og undersøgende undervisning – og hvordan kan du bruge dem i din undervisning?
• Arbejder du eksperimenterende og undersøgende med faglige træningsopgaver?
• Får du eleverne til at reflektere over de virkelighedsnære konsekvenser eller brug af deres faglige erfaringer?
• Beder du eleverne om at undersøge de faglige antagelser, som de har?
• Laver du opgaver, som er undersøgende og hvor eleverne kommer frem til forskellige resultater?

Skabende og æstetiske processer kan have mange forskellige udtryk i undervisningen og kan åbne for nogle andre erkendelser end de mere kognitive og refleksive processer.

Når dine elever skaber noget i undervisningen, handler det om alt det, hvor der indgår materialer, der formes til produkter.

Derfor vil også kendte og traditionelle skoleopgaver, ikke mindst skriftlige og multimodale produkter i dansk, være forbundet med skabende undervisning. Ligeledes er alle praktiske-musiske fag kendetegnet ved skabende undervisning.

De skabende processer i undervisningen kan også give dine elever mulighed for at forholde sig æstetisk til processen eller det produkt, de har fremstillet.

Det kan fx være i dansk, hvor dine elever arbejder med dramatisering eller rollespil. Eller det kan være i madkundskab, hvor din elever tilbereder et måltid, som de serverer for andre.

Disse æstetiske og skabende processer giver dine elever muligheden for at opleve glæden ved at skabe et produkt og stoltheden over at kunne skabe noget konkret, der har værdi for andre – fx et måltid.

Det giver også eleverne mulighed for at forhold sig mere sanseligt æstetiske til det, som de oplever og dermed også rum for personlig stillingtagen.

I den sammenhæng, at eleverne forholder sig til, hvad de synes og ikke synes om, lærer de, at de kan argumentere for deres personlige synspunkter.

I forhold til praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning er det centrale, at de skabende processer knyttes til det virkelighedsnære, som giver dine elever indsigt i hverdagspraksisser, de kan bruge uden for skolen.

Fx er skriftlige og multimodale produkter i dansk forbundet med praktiske kompetencer, som eleverne allerede bruger i deres hverdagsliv, men som de måske ikke altid er opmærksomme på.

De praktiske kompetencer fra madkundskab og håndværk og design kan derudover inddrages i tværfaglige forløb, hvor du bruger fx fysik, kemi eller biologi i sammenhæng med madkundskab for at forstå råvarernes sammensætning eller for at forstå, hvordan kroppen bearbejder maden, eller du kan bruge matematik i sammenhæng med håndværk og design for at kunne måle og beregne forskellige dele af produktionen.

Som nævnt ovenfor åbner denne type forløb også op for, at eleverne får æstetiske erfaringer og personlig meningsdannelse.

Undervisningen kan også i større grad omlægges til værkstedsmæssige rammer, fx ved at lade produktionskøkkener være didaktiske omdrejningspunkt for alle fag, eller ved at bruge skolehaver i længerevarende forløb.

Større bygge- og designforløb kan også give dine elever mulighed for at udvikle praktiske og teoretiske evner i sammenhæng med forståelse af samfundsmæssige organiseringer, sammenhænge, rolle og opgaver.

Sådanne forløb kan du med fordel lave i samarbejde med erhvervsskoler, lokale håndværkere og designere. Ligeledes kan dine elever arbejde med konkrete opgaver, der kan skabe værdi, fx i den lokale børnehave eller på skolens legeplads.

Uanset om de skabende og æstetiske processer indgår monofagligt, tværfagligt eller i værkstedsmæssige rammer, er det væsentlige, at dine elever kan forbinde de praktiske kompetencer med verden uden for skolen og samtidig har refleksioner over betydningen af dem i en større samfundsmæssig sammenhæng.

Samtidigt er det vigtigt, at der er plads til dine elevers forskellighed, så de kan gå til opgaverne på flere måder og kan vælge mellem forskellige typer af opgaver.

Det kan også være, at dine elever selv har indflydelse på at udvikle opgaverne og hermed opleve, at de hver især har forskellige evner. Hermed kan du knytte det praktiske, det faglige og det dannelsesmæssige sammen.

Når dine elever skal arbejde med skabende processer, kan du derfor overveje følgende spørgsmål:

• Forbinder du elevernes skabende faglige opgaver med virkelighedsnære praksisser?
• Forbinder du skabende opgaver med samfundsmæssige opgaver, erhverv og jobs?
• Arbejder du tværfagligt med skabende og æstetiske opgaver?
• Giver din undervisning mulighed for, at dine elever opnår æstetiske og sanselige erfaringer?
• Har I på skolen længerevarende skabende tværfaglige forløb, hvor fag, praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og samfundsmæssig indsigt mødes?
• Bruger du værkstedsaktiviteter til at skabe indsigt i de praktiske færdigheder og æstetiske erfaringer, der er brug for i hverdagslivet og i samfundet?
• Samarbejder I på din skole med lokale erhvervsdrivende og erhvervsskoler om skabende forløb?