Børnene står i første række, når vi taler udvikling. Men reelt er pædagogens egen udvikling lige så afgørende. 

Det mener man i Gentofte Kommune, der arbejder strategisk med at etablere særlige roller og funktioner for pædagoger for at fremme udviklingsmuligheder og karriereveje.

- Vi ved, at pædagoger er optaget af et godt fagligt miljø. Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, og vi tror på, at kvalitet og udviklingsmuligheder for pædagoger også giver kvalitet for børnene, siger Jonas Feldbæk Nielsen, der er konstitueret dagtilbudschef i Gentofte Kommune.

LÆS OGSÅ: Karriererådgiver: Pædagoger skal sætte ord på kompetencer

Pædagoger skal styrke evalueringskultur

Personlig og faglig udvikling er nemlig afgørende for at fastholde og rekruttere pædagoger, og én af de ting, pædagogerne kan videreuddanne sig indenfor, er pædagogisk evaluering. I Gentofte Kommune kalder man dem evalueringspædagoger.

I slutningen af juni blev de første evalueringspædagoger i Gentofte Kommune færdiguddannet. Deres funktion er at iværksætte lokalt forankrede evalueringsaktiviteter, der kan udvikle den pædagogiske praksis i kommunens 40 daginstitutioner.

- Det, at lave en evalueringskultur, er en stor opgave, og vores ledere gav udtryk for, at de havde brug for hjælp til den opgave sammen med deres pædagoger, siger Jonas Feldbæk Nielsen, der selv er uddannet pædagog.

LÆS OGSÅ: Faglig udvikling og anerkendelse motiverer pædagoger

Første kuld evalueringspædagoger

Den nye dagtilbudslov fra 2018 har medført et skærpet fokus på, hvordan pædagoger og ledere lokalt kan udvikle en evalueringskultur. På den baggrund har Gentofte Kommune indgået et partnerskab med Københavns Professionshøjskole om at uddanne evalueringspædagoger. 

Ind til videre har seks pædagoger fået den særlige evalueringsprofil, og flere vil komme til. Evalueringsaktiviteter og brug af data er nemlig udgangspunktet for at arbejde med kvalitet i velfærden, forklarer Jonas Feldbæk Nielsen.

- Hvis vi skal gå fra synsninger til viden, skal vi måle og evaluere på vores praksis. Hvordan er sygefraværet? Hvordan er medarbejdertilfredsheden. Er der noget, vi skal være særlig optaget af? siger han.

Medarbejdere med udgående funktioner

Gentofte Kommune har også gode erfaringer med at etablere en anden funktion eller karrierevej til pædagoger: Medarbejdere med udgående funktion (MUF'er).

Det er 10 år siden, at kommunen omlagde fra et støttepædagogkorps til medarbejdere med udgående funktion. 

Tanken er, at de udgående pædagoger både skal arbejde i egen institution og samtidig understøtte konkrete problemstillinger i andre institutioner. Vejledningen har fokus på at understøtte den pædagogiske praksis med fokus på det læringsmiljø, som medarbejderne stiller til rådighed for børnene.

- Det er vigtigt for os, at sparringen også sker monofagligt altså fra pædagog til pædagog. De pædagoger, der kommer ud, har kendskab til faget og ved, hvordan det er at være på en stue, siger Jonas Feldbæk Nielsen.

For at klæde MUF'erne på har de alle været på uddannelse og fået metoder til at have dialogen med kolleger på en god måde. Der udarbejdes en 'kontrakt' mellem MUF'eren og den enkelte institution. Det sker for at sikre en tydelig forventningsafstemning.

Fleksible arbejdsrammer

For at fastholde og rekruttere pædagoger laver Gentofte Kommune også forsøg med fleksible arbejdsrammer fx firedages arbejdsuge, hjemarbejdsdage og såkaldt bloktid - en slags flekstid, der giver fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, som også kan løses hjemmefra.

Læs også: Her kan pædagogen arbejde hjemmefra og have fuldtid på fire dage

Formålet er at skabe tid og rum til fordybelse, mere medbestemmelse og bedre trivsel for pædagoger.

- Som kommune er vores ønske, at TRIO og MED på samtlige arbejdspladser skal kigge på, hvordan man kan arbejde med fleksible arbejdsrammer. For løsningerne skal være lokalt forankrede. One size fits none, siger Jonas Feldbæk Nielsen.