
Deltag i webinar om op i tid i dagtilbud
Hvad skal der til for, at det bliver attraktivt og meningsfyldt at gå op i tid eller på fuldtid i en daginstitution?
Det har daginstitutioner i Aarhus Kommune fundet idéer til i ‘En fremtid med fuldtid´, og det fortæller de om det på webinaret ‘Op i tid i dagtilbud' den 14. marts kl. 10.
På webinaret kan du møde medarbejdere og ledere fra de deltagende dagtilbud i Aarhus, samt projektlederne fra kommunen.
Hør om de forskellige tiltag
Fokus for de dagtilbud, der har deltaget i projektet, har blandt andet været:
- Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv gennem inddragelse af medarbejdere i arbejdstidsplanlægning
- Øget livsindkomst (løn og pension), når man går op i tid
- Bedre muligheder for planlægning og forberedelse af pædagogiske aktiviteter
- Kobling til Aarhus Kommunes projektet ”Dagtilbud for alle”, hvor pædagogiske læringsmiljøer og specialpædagogiske principper i hverdagen gavner alle børn i fællesskabet
Alle er velkomne
Webinaret varer ca. 50 minutter og optages, så du kan se det senere, hvis du er tilmeldt.
Det henvender sig til medarbejdere, ledere og tillidsvalgte på velfærdsområderne, konsulenter og chefer i HR og udvikling samt faglige organisationer.
Alle interesserede er velkomne!