I Aalborg Kommune er en skovhave begyndt at blomstre til gavn for byens borgere. Skovhaven er etableret med udgangspunkt i permakulturelle principper og skal være et åndehul og grønt mødested, hvor borgere kan nyde godt af havens frugttræer, bærbuske, grøntsager, urter og svampe.

- Det skal være et dyrkningsfællesskab og et nyt mødested for alle, fortæller Karen Luise Winther Høgsbro, der er landskabsarkitekt ved forvaltningen By og Land i Aalborg Kommune og initiativtager til skovhaven.

Understøtter biodiversitet og fællesskaber

For Karen Luise Winther Høgsbro er et af de primære mål med haven, at almene borgere får lyst til at bruge haven som en del af deres daglige dosis af bynaturen, og ad den vej både får nye bekendtskaber og interesser.

Haven giver rig mulighed for at nyde naturen i haven og understøtter nye fællesskaber for borgere med grønne fingre og mod på at dyrke afgrøder.

I haven er der bl.a. anlagt en gennemgående sti, og opsatte bænke er med til at gøre det attraktivt for kommunens borgere at besøge haven. Og så er der et redskabsskur til opbevaring af haveudstyr, skulle nogen af de lokale have lyst til at give en hånd med i haven.

Skovhaven understøtter samtidig en bedre biodiversitet i området gennem havens beplantning. Området er ikke længere en græsplæne med få plantearter, men rummer i dag flere lag af blomstrende planter, såsom buske og stauder samt flere træer.

Der er desuden lavet kvashegn og hegn af brændestabler samt en kompostbunke, der alle skal blive levesteder for fugle og insekter – og dermed blive en form for store insekthoteller.

En personlig interesse for permakultur

Idéen til skovhaven opstod ud af Karen Luise Winther Høgsbros egen interesse for skovhaver og permakultur.

- Jeg kom privat til at interessere mig for skovhaver. Jeg er ikke så god til det med køkkenhaver, men jeg opdagede det her med permakultur. Det handler om, hvordan planter vokser naturligt i samspil med hinanden. Jeg tog et weekendkursus i det som en opstart, fordi jeg synes, det var interessant, men også med den bagtanke, at der er mange muligheder for vores skoler og institutioner i det her, fortæller Karen Luise Winther Høgsbro.

Ikke lang tid efter sit weekendkursus så Karen Luise Winther Høgsbro muligheden for at undersøge, om én af kommunens græsplæner, der netop lå tæt på en skole, kunne blive til en skovhave. 

Vidtgående samarbejde sikrer finansiering

Selvom idéen om skovhaven er startet hos Karen Luise Winther Høgsbro, har realiseringen af projektet kun været muligt i et vidtgående samarbejde på tværs af Aalborg Kommunes forvaltninger og med boligforeninger, frivillige og den nærliggende skole.

Karen Luise Winther Høgsbro kontaktede bl.a. Magnus Kolind Mathiassen, fordi hun ønskede at inddrage ham i arbejdet med skovhaven.

Magnus Kolind Mathiassen er koordinator i Kvarterværkstedet i en af Aalborg Kommunes andre forvaltninger, Sundhed og Kultur.

Med kort varsel mobiliserede Magnus Kolind Mathiassen boligforeningerne i området, Alabu Bolig og Himmerland Boligforening, og sammen med førstnævnte søgte de om fondsmidler til projektet. Med 429.000 kr. blev projektet fuldt finansieret. Alabu Bolig var særligt vigtig i den sammenhæng, da kommunen ikke kunne søge midlerne selv.

Der er en helt bestemt synergi, når vi samarbejder. Én plus én giver tre, når vi gør noget sammen.

Magnus Kolind Mathiassen, koordinator

Fra indvielsen af skovhaven sammen med de lokale samarbejdsaktører og frivillige. Kredit: Hedegaard Foto.

Frivillige skal drive skovhaven fremadrettet

Foruden de mange samarbejdspartnere spiller frivillige kræfter også en helt særlig rolle i projektet.

Det er ikke planen, at Aalborg Kommune skal drive skovhaven fremadrettet. Derfor har Magnus Kolind Mathiassen haft en helt særlig rolle i at engagere lokale borgere og frivillige, der forhåbentlig på sigt skal videreudvikle og drifte skovhaven.

- Vi har afholdt kommuneplanmøder og borgermøder, hvor de lokale kunne høre mere og påvirke skitsen til haven. Og så har vi senere afholdt plantedage, hvor frivillige kunne komme og hjælpe med at plante og anlægge haven, fortæller Karen Luise Winther Høgsbro.

Udover faciliteringen af plantedage har Magnus Kolind Mathiassen bl.a. også sørget for, at de frivillige kunne komme på kursus om permakultur.

Sjov og ny opgave for driften

Arbejdet med skovhaven og permakultur er ikke kun nyt for Aalborg Kommunes borgere, men også for kommunens gartnere, der har været med til at etablere skovhaven.

- Tidlig involvering og dialog med driften og kommunens gartnere er vigtigt for forståelsen af, hvilken type drift der er behov for. Det her med permakultur er for dem også en ny måde at arbejde på – bl.a. ift. plantevalg og planteprincipper, men også den efterfølgende drift. Derfor var driften og gartnerne også med på kurset om permakultur, og de havde efterfølgende en stor andel i at etablere de tungeste elementer, såsom hegn og porte. Og så var de med til at bestemme, hvordan haven skulle se ud. Det var en sjov og anderledes opgave for dem, siger Karen Luise Winther Høgsbro.

Gartnere arbejder som oftest med traditionel havepleje, der bl.a. handler om at vedligeholde grønne områder gennem regelmæssig klipning, ukrudtsbekæmpelse og pleje af såkaldte monokulturer, såsom græsplæner eller blomsterbede med én type plante.

Aalborg Kommunes nye permakulturelle skovhave kræver derfor også noget af kommunens gartnere, når de som noget nyt skal arbejde med et forskelligartet plantesamfund, hvor forskellige arter skal samarbejde og understøtte hinandens vækst.

En skovhave med mange potentialer

Aalborg Kommunes makkerpar håber begge, at skovhaven vil bidrage til sunde fællesskaber i det fri.

- Tidligere var det en kommunal græsplæne, nu er det et grønt fællesskab. Skovhaven kan være en arena, hvor vi mødes om fælles interesser. Et sted, hvor vi kan have dialog og samtaler – det handler også om mental sundhed og forebyggelse af ensomhed, siger Magnus Kolind Mathiassen.

For initiativtageren er et særskilt håb også, at skovhaven kan være med til at styrke borgeres forhold til naturen.

- Vi har et fremmed forhold til naturen – folk ved ikke, hvad planter hedder, eller hvor og hvordan dyrene lever. Det er et problem, når vi har en biodiversitetskrise. Det håber jeg, vi kan hjælpe med at ændre på, siger Karen Luise Winther Høgsbro.