Hvordan sikrer man sig, at en forandring er en forbedring?

Det er et af de centrale spørgsmål i Forbedringsmodellen, som 15 botilbud har arbejdet med i Fremfærd-projektet Medicinsikre Botilbud, som KL, SL og FOA er projektledere for.

Projektet er sat i søen for at højne kvaliteten af arbejdet med medicin i forhold til borgere med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser.

Faste rutiner og sikre arbejdsgange

For at skabe varige forbedringer for borgere med særlige behov i forbindelse med håndteringen af deres medicin viser erfaringerne, at botilbud kan opnå gode resultater med i forbedringsprogrammet "I sikre hænder".

Ved hjælp af Forbedringsmodellen kan botilbud opbygge faste rutiner og sikre arbejdsgange, når de doserer, uddeler og dokumenterer borgernes medicin, så der sker færre fejl.

Hvordan opnår man den kvalitet, man har sat som sit mål?

Chefkonsulent Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed har arbejdet med modellen i mange år.

- Det er vigtigt, at indsatsen rettes mod de rigtige problemer, og at der ikke bare sættes forandringstiltag i gang, som ikke skaber forbedringer, siger hun.

Forbedringsmodellen er fleksibel og kan tage højde for de individuelle målgrupper og den virkelighed, der er på de botilbud, som ønsker at bruge metoden.

- Modellen er rigtig god til at få medarbejderne involveret. Den tager udgangspunkt i, at medarbejdere og ledere peger på mål, og hvilke data der skal indsamles, så man ved, om en forandring er en forbedring, siger Liv Nørregaard Skøtt.

Tre vigtige spørgsmål

Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser.

Modellen består af to dele:

1) Svar på tre grundlæggende spørgsmål:

• Hvad ønsker vi at opnå?
   
• Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
   
• Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?

2) Småskalaafprøvninger med udgangspunkt i PDSA-cirkler.

Når man går i gang med Forbedringsmodellen, starter man med at definere, hvad man vil opnå med forandringen. Det mål, man sætter sig, må gerne være ambitiøst, og man kan også have delmål, som skal opfyldes undervejs i arbejdet.

Et mål kunne eksempelvis være 300 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til læge, mens et delmål kunne være 100 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til læge.

Hvad virker i praksis?

Dernæst skal man i gang med Forbedringsmodellens motor, som handler om afprøvning og læring, den såkaldte PDSA-cirkel.

Det står for Plan - Do - Study - Act, som sikrer, at man systematisk får omsat idéer til handling.

Man starter altså med at planlægge en handling eller forandring, som man udfører, hvorefter man analyserer den og til sidst tager stilling til næste skridt. Virkede forandringen efter hensigten? Skal den ændres? Eller skal den skrottes?

Tanken med PDSA-cirklen er at lave små prøvehandlinger, indtil man finder den optimale løsning, som derefter kan implementeres og køres ud i stor skala til gavn for borgerne.