Borgere på botilbud har i gennemsnit et større forbrug af lægemidler end den øvrige befolkning, og de kan have mange psykiske og somatiske problemstillinger på samme tid, hvilket kræver systematiske arbejdsgange med medicinering.

Projektet Medicinsikre botilbud viser, at det er muligt for botilbud at styrke medicinsikkerheden for borgerne via tværfagligt samarbejde, faste arbejdsgange og grundlæggende viden om medicinsikkerhed.

Inspiration til selv at gå i gang

Det er KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af Fremfærd Borgere med særlige behov, der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag Medicinsikre botilbud.

Projektet er netop afsluttet med en erfaringsopsamling, som blandt andet indeholder en guide til kommuner og botilbud, der ønsker at forbedre medicinsikkerheden for borgerne.

- Der er borgere, der lider overlast, når de ikke får tilstrækkelig hjælp til medicinen. I projektet har ledere og medarbejdere gjort erfaringer med at skabe en læringskultur, og den erfaring, der er opsamlet, bidrager til forståelsen af, hvordan ledere og medarbejdere kan gribe opgaven an, så, man ikke bliver slået i hovedet, når man begår en fejl, men i stedet bruger viden til at blive klogere på at udvikle sin praksis, siger Janet Samuel, der er kontorchef i KL og formand for Fremfærd Borgere med særlige behov.  

Ambitionen med erfaringsopsamlingen er at inspirere kommuner og botilbud til arbejdet med medicinsikkerhed på det specialiserede socialområde for voksne.

Håbet er, at den flotte arbejdsindsats fra projektets 10 kommuner og 15 botilbud, og de erfaringer, de har opnået, dermed kan komme borgere på botilbud over hele landet til gavn.

Viden om medicinsikkerheds betydning

Botilbud til voksne med funktionsnedsættelser er karakteriseret ved, at der er flere forskellige faggrupper ansat, og ofte forventes ukomplicerede sundhedsfaglige indsatser at kunne varetages af ikke-sundhedsfagligt personale.

En del af projektet har handlet om kompetenceopbygning og det at skabe viden om medicinhåndtering blandt ikke-sundhedsfagligt personale, bl.a. gennem undervisning leveret af de lokale apoteker. Det har ført til en del øjenåbnere i forhold til kompleksiteten i medicinering, og den fælles viden på tværs af faggrupper har medvirket til en fælles platform.

- Et af projektets helt store styrker har været, at forandringerne er opstået indefra, hvor de enkelte botilbud selv har tilrettelagt, afprøvet og tilpasset nye arbejdsgange, så de giver mening i deres virkelighed og hverdag. Projektet har bidraget med mange inspirerende eksempler på, hvordan socialpædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere sammen skaber positive forandringer for borgerne og samtidig styrker det tværfaglige arbejdsfællesskab, siger Benny Andersen, der er forbundsformand for Socialpædagogerne og næstformand for Fremfærd Borgere med særlige behov.

Styrkelse af det tværfaglige samarbejde

Da kommunerne i sin tid skulle søge om at være med i projektet, var der stor efterspørgsel på styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Og det er også noget af det, projektdeltagerne har givet allerflest positive tilbagemeldinger omkring i løbet af projektet.

Der var tidligere en tendens til, at det sundhedsfaglige og det pædagogfaglige personale arbejdede i siloer på botilbuddene, men i løbet af projektet har medarbejdere med forskellige faglige baggrunde fået øjnene op for hinandens styrker, så de nu i langt højere grad arbejder sammen.

- Projektet har i høj grad været drevet af medarbejdere, som i deres daglige arbejde med borgerne kan være med til at pege på, hvordan der kan skabes bedre arbejdsgange og dermed medicinsikkerhed. Det kræver en tværfaglig indsats, hvor både pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer bringes i spil, og hvor ingen medarbejdergrupper kan klare det uden hjælp fra de andre, siger Nanna Mørch, der er konsulent i FOA og medlem af Fremfærd Borgere med særlige behov.

Projektet har vist, at tværfagligt samarbejde er en forudsætning for at skabe forbedringer for borgerne.

Det kræver specifikt kendskab til borgerne at kunne observere ændret adfærd, da borgerne ofte har intet eller begrænset sprog, og her har det pædagogiske personale særlige kompetencer. Det sundhedsfaglige personale har efterfølgende en opgave i at reagere på disse observationer, ligesom de skal opbygge en relation til en borger, inden en sundhedsfaglig ydelse kan gives.

Større medicinsikkerhed for borgerne

Formålet med Medicinsikre botilbud har været at højne sikkerheden for borgere på botilbud i forbindelse med håndtering af borgernes medicin. Helt konkret har det handlet om at reducere antallet af medicinfejl, og her har flere botilbud oplevet en markant reduktion.

De to største områder i medicineringsprocessen er dispensering (ophældning af medicin) og administration (givning af medicin), og alle botilbud har arbejdet med at skabe sikre arbejdsgange på disse områder. Det har bl.a. handlet om at kunne dispensere uforstyrret, at skabe struktur i borgernes medicin og at tilpasse givningen af medicin til borgerens rytme i samarbejde med praktiserende læge.

Botilbuddene er samtidig begyndt at følge data på deres forbedringsarbejde, og her er der tydelige resultater at se. Et botilbud har fx haft et helt år uden dispenseringsfejl. Et andet botilbud har haft 15 uger uden administrationsfejl. Et tredje botilbud har haft én hændelse (i kategorien mild eller ingen skade) på én måned ud af 420 administrationer. Af alle botilbud er der kun et enkelt, der har haft én medicineringsfejl, der førte til ændret observation af borger, idet en borger skulle observeres et døgn i eget hjem.

Fra synsninger til fakta

I projektet har botilbuddene fået redskaber til at skabe sikre arbejdsgange, hvor de som noget af det første har undersøgt deres egne arbejdsgange og er begyndt at indsamle data.

- De resultater, vi ser, vidner om, at botilbuddene nu følger data og ved, hvor de står. Det gjorde de ikke før. De er gået fra synsninger til fakta, og det er en forudsætning for at kunne skabe forbedringer, og derfor tror jeg også, at vi vil se endnu flere dage uden medicinfejl efter projektets afslutning, siger Inge Kristensen, der er direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Og det er ikke kun borgerne på botilbuddene, der har haft gavn af projektet. Medarbejdernes faglige stolthed og arbejdsglæde er også øget.

- Vi har set, at indsatsen med et bestemt område, i dette tilfælde medicin, har fået nogle betydelige resultater for andre områder som tværfagligt samarbejde, trivsel og arbejdsglæde. Alle i sundhedsvæsenet går på arbejde for at gøre det så godt for borgerne som muligt, og Medicinsikre botilbud er blot endnu et eksempel på, at det hele hænger sammen – at få indarbejdet en systematik, der skaber forbedringer for borgerne, giver også faglig stolthed og øget arbejdsglæde, siger Inge Kristensen.

Del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til psykiatrien

I januar 2022 kom Sundhedsstyrelsen med 37 anbefalinger til en 10-årsplan for psykiatrien. Her lyder nr. 33: ”En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer”, hvor det bl.a. anbefales at trække på viden og erfaringer fra Medicinsikre botilbud i iværksættelsen af tiltag, der skal sikre en bedre håndtering af medicin i tilbuddene.

Erfaringer fra Medicinsikre botilbud vil nu indgå i et nyt projekt, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed står i spidsen for. Det er støttet af Helsefonden, og målet er at skabe sikker medicinering på botilbud og midlertidige pladser.