Det lyder smart med velfærdsteknologi på botilbud, men det kan skabe udfordringer at komme i mål med ny teknologi.

Derfor er det vigtigt at have forberedt sig grundigt, når man vil introducere velfærdsteknologi, fortæller forsker og lektor Anna Marie Lassen fra Professionshøjskolen UCN.

Hun og hendes kolleger er tilknyttet Fremfærd-projektet "Velfærdsteknologi på dag- og botilbud", hvor deres undersøgelser og interview med ledere, medarbejdere og borgere viser, at der er behov for at analysere og sætte sig godt ind i både borgere og teknologi, inden man går i gang.

Derfor har hun sammen med et team af kolleger sat sig for at udvikle en analysemodel, som aktivitets- og botilbud kan bruge, når de er nysgerrige på, om en velfærdsteknologi kan integreres som del af medarbejdernes værktøjskasse og understøtte borgernes indsatsmål.

Har man blik for, hvad det egentlig kræver at implementere, og hvad værdien er?

Anna Marie Lassen, lektor og forsker

Analysemodel på vej

Analysemodellen er ikke helt færdig endnu, men tæt nok på til, at Anna Marie Lassen og teamet viser den frem på den netop afholdte Vidensdag om velfærdsteknologi, hvor 120 fagprofessionelle fra dag- og botilbud deltager.

- Når vi arbejder med velfærdsteknologi, bliver vi nødt til at forstå borgeren, analysere borgeres ressourcer og udfordringer i relation til den konkrete teknologi, så vi bruger den på den rigtige måde. Vi skal også se på omgivelserne, så vi ikke overser noget, der kan give uventede overraskelser, siger Anne Marie Lassen.

Derudover skal analysen også indeholde et blik på professionsbaggrunden og professionsfagligheden i medarbejdergruppen.

- Vi har alle sammen en specifik viden og særlige undersøgelsestilgange i vores praksis. Der er noget faglighed, der skinner igennem, et bestemt fokus, der tager udgangspunkt i bestemte teorier, metoder og redskaber. Og det er vigtigt, at vi holder fast i dette. For de forskellige faglige fokusområder giver tilsammen borgerne et bredt og solidt udgangspunkt for at udvikle sig med teknologien og derved en bedre serviceydelse, siger hun.

Model med 4 analytiske elementer

Den kommende model tager udgangspunkt i, hvordan man arbejder fagligt med velfærdsteknologierne og benytter sig af 4 analytiske elementer, der er vigtige at analysere, når en velfærdsteknologi skal inddrages i en professionsfaglig praksis:

Borgeren selv – teknologien – omgivelserne – professionsfaglighed.

Det er vigtigt at understrege, at de fire elementer har indbyrdes indflydelse på hinanden.

Borgeren

- Det første element handler om borgerne, hvilke ressourcer og udfordringer har de? Og hvad indeholder borgerens omsorgskollektiv - forældre, søskende, naboer, personale og venner? Alt det, der holder borgeren oppe, det skal vi have afklaret, siger Anna Marie Lassen.

Her kan man også se på, hvilke systemer og metoder, der understøtter borgerens liv, det kan fx være piktogrammer eller apps på mobilen.

Teknologien

Det næste element er teknologien.

- Her tages udgangspunkt i teknologiens skjulte eller implicitte manuskript. For hvad skal man kunne kognitivt, for at forstå og håndtere teknologien, og hvad stiller teknologien af krav til den krop, der skal bruge den?

Skal borgeren kunne læse og skrive? Kan teknologien læse op?

- Der er en analysemetode i hvert element, man kan udføre, så vi kan få en dybere forståelse af borgeren og teknologien, men også de interaktioner og synergier eller netværk, der opstår imellem modellens fire elementer, siger Anna Marie Lassen.

Omgivelserne

I det tredje element analyseres omgivelserne. Det handler blandt andet om det, forskeren kalder "arrangementerne" omkring teknologien.

- Her undersøges, hvad der skal til for, at teknologien fungerer, siger Anna Marie Lassen.

Man kan med fordel stille sig spørgsmål som: Er teknologien afhængig af andre teknologier (fx stabilt wifi), skal den oplades, opdateres, vedligeholdes? Hvordan gør man det? Hvem gør det? Skal der viden og undervisning til, hvem kan sørge for det? Og kan man dokumentere via teknologien?

Professionsfaglighed

Det fjerde og sidste element er professionsfaglighed. Hvordan kan teknologien understøtte det professionsfaglige blik og relaterede handlinger?

Det er ifølge Anna Marie Lassen godt at have viden og overblik over, hvilke fagpersoner der er omkring borgeren, og hvordan de hver især kan hjælpe og støtte borgeren med den givne teknologi.

Forskellige perspektiver er en styrke

Ved præsentationen af analysemodellen på Vidensdagen deltager også tre andre lektorer fra Professionshøjskolen UCN, som er med til at udvikle den kommende model.

De giver tre eksempler på fagligheder og deres vinkler ind i arbejdet med velfærdsteknologi på aktivitets- og botilbud ud fra en case om borgeren Bo, som via skærm-velfærdsteknologi får mulighed for større selvbestemme.

Pædagogens fokus

Nadia Langagergaard, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, fortæller om pædagogens særlige fokus, som blandt andet kredser om selvbestemmelse, når Bo via den nye teknologi selv kan bestemme. Her vil særlige opmærksomhedspunkter træde frem.

- Det betyder blandt andet, at der er beslutninger som medarbejderne må give fra sig. Hvad må man, og hvad må man ikke vælge – og hvem bestemmer?  Det kan også give en relationel forskydning og fører muligvis også andre arbejdsopgaver med, som kan påvirke arbejdsmiljøet. På den måde kan modellen tydeliggøre nye opmærksomheder og måske udfordringer, da vi gennem modellen systematisk kommer omkring vigtige elementer af teknologiens betydning for både borgere og medarbejdere og dermed understøtte, at vores arbejde med borgeren og teknologien ikke bliver tilfældigt og ureflekteret, siger hun.

Socialrådgiverens fokus

Sidsel Klarborg Hillgaard, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, fortæller om socialrådgiverens særlige blik i forhold til ret og pligt.

- Socialrådgiveren har et helhedsorienteret blik og fokus på udredning af ressourcer og støttebehov samt udarbejdelse af indsatsmål, og hvordan teknologien i praksis muliggør det, siger hun.

Ergoterapeutens fokus

Sanne Heidemann-Lehmann, lektor på Ergoterapeutuddannelsen på UCN, fortæller om ergoterapeutens særlige fokus.

- Vi ser fx på, hvordan teknologi kan understøtte borgeren i at træffe valg, og hvordan disse valg styrker mestring og muligheden for at deltage i hverdagen på en måde, der understøtter borgerens egne mål og ønsker, siger hun.

Ud fra et klientcentreret perspektiv vil ergoterapeuten ofte gennemføre en aktivitetsanalyse for derved at afdække, hvordan borgeren oplever og deltager i aktiviteterne, og hvordan borgerens særlige behov bedst kan understøttes for at fremme mestring og deltagelse i hverdagen

- Hvordan kan vi støtte borgeren i at interagere med teknologien på en måde, der føles meningsfuld og styrker mestring? Kan borgeren forstå den, eller er der behov for individuel vejledning for at deltage fuldt ud? Er der motoriske, fysiske eller sensoriske udfordringer, der påvirker deltagelsen, og hvordan kan vi tilpasse omgivelserne for at imødekomme borgerens behov? siger Sanne Heidemann-Lehmann.