- Det kan være meget sorgfuldt, at nogen sætter spørgsmålstegn ved ens drøm og evne til at være forælder, siger socialpædagog Lona Witt, der arbejder som bostøtte ved Bostederne Skanderborg.

Hun og kollegaen Frank Damsgaard er ansvarlige for indsatsen ”Baby – skal, skal ikke”, der retter sig mod sårbare unge, fx med udviklingshandicap eller svære diagnoser, der drømmer om at blive forældre.

Drømmen om et barn kan nemlig være meget stærk, og der er ofte store følelser og urinstinkter på spil. Derfor er det vigtigt, at refleksionerne om at blive forælder foregår på en god måde – og her er et forløb med babysimulatoren et rigtig godt værktøj, mener hun.

Ikke en forælderevnetest

- Et forløb med en babysimulator er ikke en forælderevnetest, hvor man til slut får et egnet eller ikke-egnet stempel. Det handler om at støtte de unge bedst muligt, så de står med et klarere billede af, hvad det kræver at blive forælder, siger Lona Witt.

Hvad er en babysimulator?

Babysimulatoren er en datastyret babydukke, der simulerer forskellige fysiske behov, som et spædbarn har, som fx sult, bleskift, søvn, bøvsning og trøst. Den vejer ca. 2700 gram og kræver støtte til hovedet som en rigtig baby. Med babyen følger udstyr som barnevogn, lift, pusletaske, babyseng, skiftetøj mm.

Babyen kan programmeres med forskellige skiftende sværhedsgrader og kræver pleje og omsorg både dag og nat. Når babyen græder, skal den tages op, mens hovedet bliver støttet. I simulatoren er en computer, der registrerer, om babyens behov bliver dækket korrekt, og det er kun den/de tilknyttede "forælder", der kan opfylde behovene. Disse data indsamles og bliver brugt som udgangspunkt for rådgivning og refleksion.

9 døgn med baby

Lona Witt har arbejdet med babysimulatorer siden 2008 og har mellem et og fem babyforløb om året. Hun oplever, at babyforløb skaber vigtig refleksion og mere overvejede beslutninger omkring graviditet og familieforøgelse.

Selve forløbet med simulatoren varer typisk 9 døgn, hvor den unge eller det unge par på egen krop mærker, hvad pasning af et lille barn kræver, både psykisk og fysisk. Inden babyen udleveres, er der en indledende samtale og undervisning i både mental og praktisk forberedelse til forældrerollen.

Under forløbet er der 2- 3 barselsbesøg af babysimulatorteamet, der udgøres af Lona Witt og kollegaen Frank Damsgaard. Der er også mulighed for telefonisk kontakt.

Nogle gange er den unge allerede gravid og ønsker at øve sig på forælderrollen eller er i tvivl om, hun skal beholde barnet. For at undgå at stresse den gravide, bliver forløbet så tilpasset, så simulatoren kun passes 1-2 døgn.

Efter de 9 døgn mødes den unge eller det unge par med babysimulatorteamet og reflekterer over erfaringerne. Sammenholdt med data fra simulatoren taler teamet og de unge om konsekvenserne ved at få et barn samt tanker og ønsker om til- eller fravalg af barn.

En samtalestarter

Lona Witt ser simulatoren som et rigtig godt redskab, men understreger, at teknologien på ingen måde kan stå alene.

- Det bedste ved den er, efter min mening, at vi bliver inviteret ind i de unges overvejelser på en anden måde. De data, der bliver opsamlet, kan danne grundlag for gode snakke. Men det handler i endnu højere grad om hele forløbet, den indgår i, og de emner, som vi kommer omkring sammen med borgerne, siger hun.

Ærlighed kan forhindre stor sorg

Der er mange etiske overvejelser i arbejdet med babyforløb, fortæller Lona Witt. Forløbet skal ikke nødvendigvis afholde den unge fra at få et barn, og et tilvalg skal respekteres.

- Men rigtig mange graviditeter i vores målgruppe resulterer i tvangsfjernelse. Det er en ulykkelig og traumatisk situation for både forældre og barn, siger hun.

Derfor er ærlighed mellem de unge og babysimulatorteamet et grundelement i babyforløbet, og det italesættes som meget vigtigt.

- Når vi observerer, at den unge har svært ved at slå til i forælderrollen og kæmper med opgaverne, så skylder vi at fortælle dem så omsorgsfuldt som muligt, at var det en rigtig baby, er der stor sandsynlighed for, at de ikke ville få lov til at beholde det, siger hun.

Det er et tungt emne, og her er kan data fra babysimulatoren danne grundlag for en snak, der er baseret på erfaringer fremfor følelser. Eksempelvis er der mange unge, som ikke får stillet babyens behov om natten. Nogle er ikke gode til at passe på babyens nakke, og andre har svært ved at aflæse babyens forskellige behov.

- Kombinationen af data og de levede erfaringer gør en stor forskel for vores borgere. De får nogle indsigter, som de ellers ikke ville have fået, siger Lona Witt.