Når de rette omstændigheder er til stede, kan velfærdsteknologi gøre en stor forskel for borgerne, men det kræver en særlig indsats, og der skal være plads til at fejle.

Det viser både erfaring og forskning, kommer det frem på Fremfærds vidensdag om velfærdsteknologi.

- Vi skal turde ikke at have svarene på forhånd. Det ukendte skal have lov til at fylde, så vi kan lære og prøve ting af. Det kræver både tid og ledelsesopbakning, siger formand for Ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager. 

Hvad skal der til før teknologien giver værdi?

Lektor og forsker Anna Marie Lassen og hendes tre kolleger har undersøgt, hvad der sker, når velfærdsteknologi bliver en del af medarbejdernes arbejdsliv og borgernes hverdagsliv.

- Noget af det, vi har set på, er, hvor afgørende ”arrangementerne” omkring velfærdsteknologien er. Altså hvilke elementer skal der til, før en teknologi bliver succesfuldt anvendt og bliver en integreret del af medarbejdernes værktøjskasse.

Det allervigtigste er, at teknologien skal give en tydelig værdi for borgeren - for først da er det meningsfuldt for medarbejderne. Og jo tidligere borgeren kan høste gavn af teknologien, jo større er chancen for, at det bliver en integreret del af medarbejdernes praksis.

Og så må det ikke være for besværligt.

Lange tekniske manualer, lav batterilevetid og opdateringer, der ændrer måden, som teknologien bruges på, er eksempler på forhindringer, der kan være afgørende for, om den bliver del af det faglige arbejde, siger Anna Marie Lassen.

Overdrag ikke for meget til ildsjæle

Hun fortæller, at en typisk fælde, som mange arbejdspladser kan falde i, er at lade ansvaret for velfærdsteknologien ligge i hænderne på ildsjæle.

Ildsjælene er vigtige og skal selvfølgelig have en rolle, men der skal involveres andre medarbejdere og findes en struktur for arbejdet.

- For finder ildsjælen et nyt job, så ender det ofte med, at teknologien samler støv i kælderen, siger Anna Marie Lassen.

Der skal fx være en plan for undervisning i den nye teknologi, den skal være del af de faglige diskussioner på arbejdspladsen, og der skal være en tydelig forventning fra ledelsen om, at teknologien bliver brugt.

En anden fælde er at ”forelske” sig i en smart teknologi – måske fordi den er banebrydende eller fordi nabokommunen har succes med den. I stedet skal man være kritisk undersøgende, når man overvejer en ny teknologi – og se nærmere på den individuelle borgers formåen og behov.

Analysemodel på vej

Derfor har Anna Marie Lassen og hendes team kastet sig over udviklingen af en analysemodel, som arbejdspladser kan bruge, når de overvejer om og hvordan, de kan bruge en ny velfærdsteknologi. Har man blik for, hvad det egentlig kræver at implementere, og hvad værdien er?

- Vores undersøgelser og tætte samarbejde med praksis har vist os, at der mangler en konkret praksismetode eller systematik, og det har vi kastet os over.

Den kommende model ser nærmere på fire dimensioner, der er vigtige, når en velfærdsteknologi skal inddrages i en professionsfaglig praksis:

Borgeren selv – teknologien – omgivelserne – professionsfaglighed.

Skriv dig op til VPT’s nyhedsbrev om Borgere med særlige behov, så får du besked, når den endelige model bliver offentliggjort.

Hedensted griber de lavthængende frugter

Der var også besøg fra Hedensted Kommune, som fortalte om deres arbejde med at lave en strategi for brugen af velfærdsteknologi.

- Stragtegier har det med at se flotte ud på papiret, men havne i skrivebordsskuffen, fortæller udviklingskonsulent Henriette Schack Barsøe fra Hedensted Kommune.

Derfor har Hedensted fokuseret på at gøre strategien til et arbejdsredskab - og arbejdsgruppen bag strategien består af mennesker med vidt forskellig baggrund, der er forankret dybt i praksis.

Arbejdsgruppen har bl.a. besluttet, at de vil plukke de lavthængende frugter og ikke se sig blinde på dyre specialprodukter. For en teknologi behøver ikke altid være specialudviklet for at have god effekt.

Mange borgere bryder sig ikke om teknologier, der ”udstiller” deres særlige behov, og jo mere almindeligt et produkt er, jo nemmere er det også for medarbejderne at bruge det.

Derfor har de fx indkøbt en tek-kasse til alle botilbud, som indeholder forskellige billige velfærdsteknologier som fx opvågningslys, tyngdedyner og fodmassageapparater.

- Når vi hjælper en borger med at bruge et fodmassageapparat til at finde ro i de sene nattetimer, så bliver et helt almindeligt husholdningsprodukt pludselig til et neuropædagogisk værktøj, fortæller Per Sundall Pedersen, digitaliserings- og velfærdsteknologisk konsulent i Hedensted.

Få hjælp til arbejdet med velfærdsteknologi

Rosinen i vidensdagens pølseende er konsulent i KL Christina Leeson.

Hun fortæller blandt andet om teknologiradaren - et gratis digitalt redskab, som KL har udviklet.

Radaren ser på teknologier, alt efter hvilket modenhedsstadie de er på: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT. En kommune kan fx tage udgangspunkt i teknologiradaren, når man vil satse på nye teknologier. På radaren kan man se, hvilke teknologier andre kommuner har gjort sig gode erfaringer med i driften, og hvilker der stadig er mindre teknisk modne.

Christina Leeson retter også opmærksomheden hen på værktøjet det velfærdsteknologiske implementeringstjek, hvor man kan tage temperaturen på, hvordan det går med implementeringen af velfærdsteknologi i sin egen kommune.

- På den måde kan man få et indblik i, hvor vi lykkes, og hvor vi måske skal sætte ekstra ind. På den måde har vi et kvalificeret udgangspunkt, når vi vil tage en dialog om velfærdsteknologi, siger hun.