
Kom i gang med voldsforebyggelse med BFA's 6 guides
BFA har udviklet 6 guides og startkort I kan bruge til at komme i gang med arbejdet med at forebygge og håndtere voldsomme episoder.
BFA har udviklet seks guides og startkort, der hjælper jer i gang med at håndtere voldsomme episoder.
Er I allerede godt i gang, kan guiderne bruges som inspiration til og gennemgang af det, I allerede gør.
Kom i gang
Begynd med at læse startkortene.
Herefter er kan I følge den foreslåede rækkefølge eller starte med de guides, der giver bedst mening for netop jer:
- Risiko: Vurdér jeres risiko for voldsomme episoder
- Retningslinjer: Tjekliste til jeres retningslinjer - identifikation, forebyggelse og håndtering
- Beredskab: Beredskabsplan for voldsomme episoder
- Kompetencer: Diskutér jeres kompetencer i forhold til forebyggelse og håndtering
- Psykisk førstehjælp: Sådan udøver du psykisk førstehjælp
- Systematisk læring: Evaluering af hændelser
Sammen mod vold, trusler og chikane er en fælles indsats om forebyggelse af arbejdsrelateret fysisk eller psykisk vold, trusler og chikane, herunder digital chikane, aftalt ved OK24 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
Parterne er enige om, at det er uacceptabelt, at ansatte i forbindelse med deres arbejde udsættes for fysisk eller psykisk vold, trusler eller chikane fra borgere, herunder digital chikane. Det skal forebygges, hvad enten det er arbejde med borgere med særlige problemstillinger eller arbejde med borgere i almindelighed.
Som en del af indsatsen lanceres et nyt netværk for kommuner, der får støtte til en fælles indsats med forebyggelse af vold, trusler og chikane.