Hedensted har udarbejdet en strategi for velfærdsteknologi

Hedensted om velfærdsteknologi: Vi skynder os langsomt

Hedensted Kommune har en strategi for velfærdsteknologi med en legende tilgang til - stille og roligt - at prøve teknologierne af.

Af Bettine Romme Andersen 20/01/2025
Fremfærd

Hvordan skynder man sig langsomt?

Det øver de sig på i Hedensted Kommune, hvor en ny strategi for brugen af velfærdsteknologi lægger særligt vægt på, at alle - både medarbejdere, organisation og borgere - skal kunne følge med, når ny teknologi skal afprøves og sættes i drift.

Den spidse ende med i front

Det har været vigtig for kommunen, at de medarbejdere, som er helt tæt på borgerne og kender deres behov, er med til at sætte retning for strategien.

Derfor består arbejdsgruppen primært af medarbejdere - fx socialpædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker mm. - som arbejder ude i velfærden - det de kalder den spidse ende.

- Vi har helt fra staten haft et ønske om, at vi gerne vil undgå at stå med et glitterpapir, der ender i skuffen. Vi vil rigtig gerne have en strategi, som er et arbejdsredskab, der hjælper os til at kunne bruge teknologierne, så de kommer borgerne til gavn, siger udviklingskonsulent Henriette Schak Barsøe.

Tag små skridt

Og det er derfor, de skynder sig langsomt. Arbejdsgruppen har blandt andet besluttet, at de vil plukke de lavthængende frugter og ikke se sig blinde på specialprodukter, som er meget sværere at implementere og få til at virke i hverdagen.

- Grib de teknologier, som er tæt på, og nemme at bruge i vores hverdag, lyder rådet fra specialvejleder Mads Christiansen fra Mestringsenheden i Hedensted Kommune, der tilbyder socialpædagogisk støtte og åben vejledning.

Han har blandt andet afprøvet et helt almindeligt opvågningslys med en borger, som havde svært ved at komme op om morgenen.

- Allerede efter en uge følte han sig mere veludhvilet, og nu har han fået en helt anden søvnrytme og kommer op ordentligt, siger Mads Christiansen.

Tek-kasse til at komme i gang

Mange borgere bryder sig ikke om teknologier, der ”udstiller” deres særlige behov, og jo mere almindeligt et produkt er, jo nemmere er det også for medarbejderne at bruge det.

Derfor har de indkøbt en tek-kasse til alle botilbud, som indeholder forskellige billige velfærdsteknologier som fx opvågningslys, tyngdedyner og fodmassageapparater. For en teknologi behøver ikke altid være specialudviklet for at have god effekt, som eksemplet med opvågningslyset viser.

Sabine Tinggaard, der er pædagog på Bo- og beskæftigelsescenteret Kildebjerget, fortæller også, hvordan de arbejder med de helt lavpraktiske teknologier.

- Vi arbejder rigtig meget med telefonerne med vores unge mennesker. Vi hjælper dem med det, som allerede er installeret på telefonerne, som fx widgets. Så det er også en del af værktøjskassen, siger hun.

(Widgets er små programmer, der kan samle apps, og vise dem på din skærm, så du kan navigere lettere på din smartphone).

Undgå dødssejlere

Noget af det værste, som de senere års erfaring med velfærdsteknologi har vist, er, når ny teknologi ender som en dødssejler. Altså en ny smart dims, som havner støvet og ubrugt i en kælder.

Derfor har arbejdsgruppen interesseret sig meget for, hvordan de kan undgå den "blinde forelskelse" i teknologier, som ikke når i mål og får indfriet potentialet.

- Teknologi er jo ikke gratis at købe, og det skaber frustrationer blandt medarbejdere, at der er implementeringer, man ikke får fulgt til dørs. Så et af de greb, vi har fundet frem til handler om, at vi skal være trygge i brugen af teknologierne, siger Henriette Schak Barsøe.

Derfor sætter strategien fokus på tre niveauer af tryghed hos medarbejderne.

De tre trygheder

Medarbejderne skal føle tryghed både på et teknologisk, organisatorisk og fagligt plan.

Teknologisk tryghed handler om, at medarbejderne måske kan være nervøse for at bruge en ny teknologi. Hvad hvis de gør noget forkert? Eller de ikke kan finde ud af det?

- Det vil vi gerne tilgodese ved, at vi giver os tid og har en legende tilgang til at prøve teknologien af - også derhjemme, så man på egen krop kan opleve den, siger Henriette Schak Barsøe.

Organisatorisk tryghed handler om, at der skal være klare retningslinjer for, hvad man gør, og hvor man går hen, når noget driller eller er svært. Og der skal være tydelig ledelsesopbakning hele vejen op til teknologien.

Faglig tryghed handler om, at man altid skal bruge teknologierne med et fagligt sigte.

- Teknologien skal bruges som et fagligt værktøj og ikke som en erstatning for vores faglighed, siger hun.

Og sådan oplever Mads Christiansen det også.

- Vi ser teknologien som endnu et pædagogisk værktøj i vores rygsæk i forhold til vores arbejde med borgerne, og vi laver altid en pædagogisk begrundelse i vores journalsystem for, hvorfor vi prøver noget af, siger han.

80/20-reglen

En vigtig faktor i strategien handler også om, at der er fokus på "alt det udenom" teknologien. At alle i organisationen er klar over, at når en ny teknologi er indkøbt, så er det kun en lille del af arbejdet og udgiften.Det kalder de 80/20-reglen.

- Der skal sættes tid og midler af til den transformation, der er omkring en ny teknologi. Det er de 80 procent, og de er ofte ikke særlig sexede at tale om, men helt afgørende for medarbejderne, siger Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologisk konsulent i social- og omsorg i Hedensted Kommune.

Og det er derfor de skynder sig langsomt.

- Vi har ikke travlt med at skabe resultater i morgen men har travlt med at opbygge kapacitet til i overmorgen, siger Per Sundall Pedersen.

Og de får opbakning fra Jenny Bjerking, der er voksenhandicapchef i Hedensted Kommune, som er gået ind i arbejdet med ja-hatten på.

- Det er vigtigt at sætte medarbejderne fri. Se det som en kompetenceudvikling, og hold det simpelt og til praksis, og pas på med overstyring, siger hun.

Baggrund for artiklen

Artiklen er blevet til på baggrund af et oplæg, som Per Sundall og Henriette Schak Barsøe afholdt på Vidensdag om velfærdsteknologi, der blev afholdt den 15. januar i regi af Fremfærd borgere med særlige behov samt den efterfølgende debat blandt de 120 gæster.

"Sammen tør vi teknologi"

Læs Hedensted Kommunes strategi for velfærdsteknologi, som dækker alle velfærdsområder.

 

Læs om projektet Velfærdsteknologi i dag- og botilbud

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. Sociale tilbud i syv kommuner deltager. 

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre, KL på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm, Ergoterapeutforeningen på mbn@etf.dk

Gå til projektside

Velfærdsteknologi på bosteder