Gennem 4 år har det store Fremfærd-projekt Velfærdsteknologi i dag- og botilbud sat fokus på implementering af velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde.

Dag- og botilbud fra hele landet har mødtes, sparret og sammen udviklet på måden, de forskellige arbejdspladser anvender og indtænker velfærdsteknologi i det daglige arbejde. 

Samtidig er projektet blevet fulgt af forskere fra UCN Nordjylland, der har undersøgt og dokumenteret, hvad der sker, når teknologien bliver en del af medarbejdernes arbejdsliv og borgernes hverdagsliv.

- Noget af det vigtigste, vi har set, er, at velfærdsteknologi rummer potentialet til bedre, sjovere, lettere og mere selvstændige hverdagsliv for de borgere, der har brug for hjælp og støtte til at udfolde sig i livet, siger projektleder Mie Bjerre fra KL.

Borgere får vist mere af sig selv

Fra praksis er der dukket mange gode historier frem om borgere og medarbejdere, som sammen har lært noget nyt, i forbindelse med at de prøver ny teknologi af.

- Det er særligt spændende at blive klogere på de erfaringer, hvor teknologien gør det muligt for borgerne at give udtryk for ønsker og behov, som de tidligere har haft svært ved, og faktisk vise deres sande jeg i højere grad, siger formand for Ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager.

Se hvordan arbejdspladser har arbejdet med velfærdsteknologi

Medarbejderne skal med

Tina Nør Langager bider også mærke i, hvor fuldstændig afgørende medarbejderne er for, hvorvidt implementeringen af velfærdsteknologi lykkes eller ej.

- Det dur ikke, at teknologien er noget, der bliver påduttet ovenfra. Derfor er det så vigtigt at gribe de faglige medarbejdere, så de bliver klædt ordentligt på.

Teknologien bliver nemlig kun en del af hverdagen, når medarbejderne kan se den skabe kvalitet for borgerne. Det rykker først for alvor, når teknologien er blevet en naturlig del af medarbejdernes faglige værktøjskasse, og medarbejderne selv bliver ambassadører for den. Men det kræver noget særligt at nå dertil:

- Vi skal turde ikke at have svarene på forhånd. Det ukendte skal have lov til at fylde, så vi kan lære og prøve ting af. Det kræver både tid og ledelsesopbakning, siger Tina Nør Langager.

Det skal ikke være besværligt

Både Tina Nør Langager og Mie Bjerre er optagede af de forhindringer, der står i vejen for fuld udnyttelse af velfærdsteknologi, for de benspænd kan fylde meget ude på dag- og botilbuddene.

Projektets følgeforskning viser, at det er en udfordring, at der er så meget omkring teknologien, der skal gå op i en højere enhed: 

Fx at der skal lades op, at brugerfladen skifter udseende efter en opdatering, at der skal være WIFI, at der skal være faste nøglepersoner, der ved noget om, hvordan det virker og kan hjælpe kollegerne. 

Udveksl viden og brug kendte teknologier

Og så er der GDPR-hensyn – hvad må man, og hvad må man ikke? Det tolkes meget forskellige i den enkelte kommune.

- Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, hvor forskelligartet kommunernes tilgang til brugen af velfærdsteknologi er. Fx er udbredelsen af værdifulde velfærdsteknologier på det store, brede socialområde meget fragmenteret og vidt forskellig kommune til kommune, så der er i høj grad stadig brug for udveksling af viden og konkrete erfaringer, siger Mie Bjerre.

Samtidig er der erfaringer, der peger på, at der er lavthængende frugter at plukke, hvis man kaster et blik på mere almene teknologier og bruger dem som del af den terapeutiske og pædagogfaglige hverdag. 

Det kan være apps på smartphones, tablets, lysterapi-vækkeure og andet elektronisk isenkram. Det er mere tilgængelige løsninger end de specialfremstillede og kan være et godt sted at starte.

- Og så er de ofte mere velkendte og intuitive at bruge. Både for medarbejdere og borgere, fortæller Mie Bjerre.

Forskning giver et stærkt ståsted

- Noget af det opløftende ved projektet er, at vi gennem forskningen har fået syn for, at vi faktisk godt kan det her med velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde, og det giver noget faglig stolthed. Selvfølgelig kræver det en indsats at implementere ny teknologi, men det gør alt mulig andet jo også, siger Tina Nør Langager.

Og netop forskningsdelen af projektet har tilføjet værdifulde perspektiver og gjort, at man nu står på et stærkt vidensgrundlag, mener både Mie Bjerre og Tina Nør Langager.

- Forskningen har også vist os, at teknologierne bliver integreret direkte i det faglige arbejde i dag- og botilbud, når de indtænkes i de indsatsmål, man arbejder ud fra på området, siger Mie Bjerre.

Hvad så nu?

Ude i kommunerne er rejsen med velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde først lige begyndt, og der er stadig masser af potentiale for at gøre hverdagen bedre og lettere for både borgere og medarbejdere.

- Vi skal lære af sundheds- og ældreområdet, som har arbejdet dybdegående med velfærdsteknologi i længere tid. På den måde kan vi undgå nogle af de værste børnesygdomme, der opstår, når man udruller ny teknologi. Kommuner og arbejdspladser kan med fordel arbejde med at skabe rammer for erfaringsudveksling mellem de to områder, mener Tina Nør Langager.

Mie Bjerre håber, at den viden og de materialer, der er blevet skabt i forbindelse med projektet, får en lang levetid.

- På projektets temaside ligger der et stort stykke arbejde, som man kan blive inspireret af. Jeg håber, vi kan være med til at give et godt skub til en bevægelse i den faglige praksis på området – til glæde og gavn for alle parter.

Besøg projektets temaside