Med den nye hvidbog i rehabilitering fra 2022 er der kommet øget fokus på livskvalitet, det meningsfulde liv og den enkelte persons livssituation. Det kræver, at de fagprofessionelle afgiver magt og er i stand til at møde personen med et åbent sind og et åbent hjerte.

Det siger Birgitte Møller Stamp, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole og var med i ekspertgruppen omkring Hvidbog i rehabilitering, der udkom i foråret 2022.

- Vi skal som fagprofessionelle tage vare på relationen og kunne tænke ud over de aktuelle symptomer og den aktuelle opgave og kunne tilpasse os situationen ud fra et ønske om at styrke personen og muliggøre samskabelse, siger Birgitte Møller Stamp.

Rehabilitering er noget vi gør sammen

For medarbejderne betyder det noget, at definitionen nu i højere grad lægger vægt på det unikke menneske og det liv, personen ønsker at leve - fremfor at fokusere på mangler, sygdom og funktionsnedsættelse.

- Rehabilitering foregår sammen med personen og er ikke noget, vi giver til personen. Det udfordrer magtforholdet mellem person og medarbejder, siger Birgitte Møller Stamp, der har arbejdet 20 år i regional og kommunal praksis med rehabilitering og er medredaktør på ”Rehabilitering – en grundbog”.   

En hjælp i arbejdet kan være at tænke rehabilitering som et partnerskab. Et partnerskab forudsætter dialog og inddragelse i fælles løsninger. Man kan fx spørge: Hvordan kan du forestille dig, at en spisesituation skal se ud, hvis vi sammen skal lave noget, der er dejligt i forhold til at spise?

Reflekter over egen praksis

Den personcentrerede tilgang stiller desuden helt særlige krav til medarbejdernes kompetencer i forhold til at kunne analysere egen praksis.

- Det kan godt være, at vi tror, at vi er gode til at inddrage de personer, vi samarbejder med omkring rehabilitering, men det er ikke sikkert, at personen synes det samme, siger Birgitte Møller Stamp.

- Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at vide, hvornår man samskaber, og hvornår man fx informerer eller konsulterer. Det er ikke sikkert, at man kan samskabe og inddrage alle på præcis samme måde fx kan en person have svært ved at udtrykke egne behov. Det vigtigste er, at personen oplever, at den fremgangsmåde, man anvender, passer til dem, og at man er nysgerrig på, hvordan det, man gør som sundhedsprofessionel, opleves, siger Birgitte Møller Stamp.

"Vi skal dele vores magt"

Hvis vi skal arbejde personcentreret med udgangspunkt i en ændret livssituation, skal vi komme personen i møde og ikke kun være der for at løse en konkret opgave.

- Det betyder, at vi skal dele vores magt og kunne reflektere over: Hvad er min dagsorden i dag? Hvordan ser det ud i forhold til dit perspektiv? Selvom vi har aftalt noget på forhånd, kan det være, at personen er et helt andet sted, siger Birgitte Møller Stamp.

Et menneskesyn

Rehabilitering handler også om værdier og etik. Om at møde personen i øjenhøjde og være omsorgsfuld, medfølende og tillidsfuld i mødet og have fokus på styrker og håbet om en meningsfuld fremtid.

- Personcentrering er ikke noget, man kan vælge fra og til afhængig af, om man har tid og overskud. Det er et menneskesyn og en måde at møde et andet menneske på - med nysgerrighed og interesse og med et åbent sind. Kommer jeg for at løse en opgave, eller kommer jeg for at møde et andet menneske? Jeg ved godt, at det stiller store krav til os som medarbejdere, og det er her, lederne skal på banen, siger Birgitte Møller Stamp.

Skab rum til medmenneskelighed

Ledernes rolle er nemlig vigtig. Som leder skal man hjælpe medarbejderne med at reflektere over egen praksis og give plads til, at de kan møde personen og være åbne for personens behov.  

- Lederen skal skabe de rammer, der sætter medarbejderen i stand til at have det menneskelige overskud, der skal til. Det kan gøres ved, at man sammen identificerer barrierer for, at det kan lade sig gøre. Det kan også gøres ved, at man skaber mulighed for at træne dét at arbejde med et personcentreret og rehabiliterende mindset, siger Birgitte Møller Stamp.