- Måden borgerne siger hej til hinanden, når de kommer ud til frokost, har ændret sig. De spørger efter hinanden: Hvor er hun henne? Nogle gange er der nogle, der henter hinanden og siger: 'Nu skal vi til frokost', siger Karina Søholt, der er områdeleder for Rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune. 

På Rehabiliteringsafdelingen er måltidet blevet en social begivenhed, der binder borgerne sammen. 

På afdelingen, der i andre kommuner også kaldes "midlertidige pladser eller korttidspladser" kommer borgere, der har været indlagt på hospitalet og har brug for genoptræning, eller som kræver særlig sygepleje. Opholdet kan vare fra få dage til flere uger.

Måltidet som fællesskabende aktivitet

Rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune har gennem det sidste halve år haft fokus på mad og måltider som arena for rehabilitering og har 'genoplivet' måltidet som fællesskabende aktivitet efter tre lange år med Covid-19. 

At genoplive mad og måltider handler om øget deltagelse i forhold til at dække bord, beslutte sammensætningen af måltidet men også deltagelse i selve måltidet som en social aktivitet, forklarer Pernilla Strøe, der er udviklingssygeplejerske på Rehabiliteringsafdelingen.

- Det er vigtigt at få aktivitet og deltagelse ind i opholdet. Man må godt forstyrre borgerne lidt, så måltidet bliver en rehabiliterende aktivitet. Vi kan mærke, at den medmenneskelige energi mellem borgerne er øget gennem fokus på måltidet, siger hun. 

Rehabilitering led under Covid-19

Områdeleder Karina Søholt kalder det paradoksalt, at en Rehabiliteringsafdeling som den, hun er leder for, der jo netop har til formål at rehabilitere borgerne, i tre år mest har serveret mad inde på borgernes stuer, uden at de selv skulle gøre ret meget.

- Tidligere var der fællesskab omkring måltidet, men Covid-19 gjorde spisestuen til et knapt så hyggeligt sted at være, og i øvrigt måtte borgerne slet ikke samles pga. Covid-19, siger hun.

Afdelingen satte sig derfor for at undersøge, hvordan man kunne genoprette hyggen og måltidet som fællesskabende aktivitet og interviewede en mindre gruppe borgere om, hvad de tænker om mad og måltider.

Fra klinisk spisestue til caféstemning

Interviewene viste, at nogle borgere søger madfællesskabet, mens andre har mest behov for at spise alene. Undersøgelsen viste også, at borgerne værdsætter hyggelige rammer omkring spisesituationen. Det blev startskuddet til, at en gruppe medarbejdere tog fat på at give de Covid-19-kliniske spisestuer en 'makeover'. 

Der kom billeder på væggene, blomster i vaserne og servietter og lys på bordene. Der kom også store tavler op på væggen, hvor køkkendamen hver formiddag skriver, hvad dagens menu er og får en sludder med borgere.

- Det er ekstremt 'low key', men det har haft en fuldstændig fantastisk effekt. Borgerne siger alle sammen: 'Det er blevet så hyggeligt, og det er rart, at vi kan læse, hvad vi skal have at spise', siger Karina Søholt.

Borgerne elsker medister

Afdelingen har også undersøgt, hvad borgerne tænker om maden. Formodningen fra ledere og medarbejdere var, at borgerne fandt maden kedelig og ensformig. Men det vidste sig at være helt forkert.

- Borgerne synes, at maden er vidunderlig. De elsker blodpølse eller medisterpølse med rødkål. Vi synes, at maden er den samme, fordi vi har været der i mange år. Men for borgere, der er der fire til seks uger, er det aldrig det samme, siger Karina Søholt.

Postkort med opskrift på proteindrik

Rehabiliteringsafdelingen har også fokus på næringsrige mellemmåltider er i gang med at lave egne postkort, som borgerne kan tage med hjem, når de forlader afdelingen. 

På den ene side af disse GO-CARD er der opskriften på en meget populær og næringsrig proteindrik, som borgerne tit efterspørger, og som de har fået på afdelingen. På den anden står der 'Husk den gode energi'. (se boks)

Her er der gode råd til vaner, man skal huske, når de kommer hjem fx at gå en tur sammen med en ven og skabe hygge omkring måltiden med dug, servietter og stearinlys.

- Der er også et felt, hvor man kan skrive navn og telefonnummer på en bordherre/dame, som man har talt godt med, mens man var på Rehabiliteringsafdelingen. Det handler om at styrke det relationelle og få det sociale med hjem, siger udviklingssygeplejerske Pernilla Strøe.

Forslag til postkort

Smagsvogne og måltidsværter

Rehabiliteringsafdelingen vil også afprøve, om smagsvogne kan give inspiration og øget appetit.

Det er vogne, hvor køkkenpersonalet kan anrette eksempler på retter fra deres menu, så medarbejdere og borgere har mulighed for at smage og give sparring på, hvilke retter der skal mere i spil.

Måltidsværter er også et greb, de overvejer i Hillerød. Måltidsværter skal sikre, at borgerne får mere mad i munden. Det kan være medarbejdere, der fra morgenstunden udpeges til at servere eller sidde med ved bordet og fx skærme eller støtte borgere.