tavle

Tavle til triagering giver fælles blik på borgeren

Plejehjem i Kolding har udviklet en systematisk metode til at arbejde med borgerkvalitet og helhedspleje. "Det er det mest jordnære og praksisnære, vi nogensinde har haft," siger leder.

Af Irene Aya Schou 16/06/2025
Fremfærd

Hvad er nøglen til det gode tværfaglige samarbejde på plejecentret med borgeren i centrum? 

Én af nøglerne hedder designtænkning og findes ikke overraskende i Danmarks design by Kolding. Faktisk hænger den på væggene og ligger på gulvene.

For kommunens plejehjem anvendes store triagetavler med tilhørende fysiske magneter, som bruges til at markere opmærksomhedspunkter ved beboerne og på den måde skabe, bevare og videreføre overblikket mellem vagtlag og fagligheder.

Desuden arbejdes der med synlige værdier nedskrevet på bl.a. underlag til skriveborde og gulvtæpper, så medarbejderne ved konkret "at gå på ordene" forstår, hvad det betyder at "tale et sprog alle mennesker forstår" eller "sætte fællesskabet i spil."

Baggrunden for artiklen

I rapporten "Plejehjem - organisering og tværfaglighed" kastes der lys over organisering, barrierer og muligheder i forhold til tværfaglighed på landets plejehjem.

Rapporten fastslår, at sammensætningen af faggrupper i fx triagemøder kan have betydning for, hvor nuanceret og bredt beboernes situation drøftes. 

Rapporten fastslår også, at strukturer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, er helt afgørende. Det gælder ikke mindst en god mødestruktur, hvor alle perspektiver kommer i spil.

I rapporten fremhæves Plejehjemmet Teglgårdsparken i Kolding Kommune for sine triagemøder, også kaldet TOBS-møder, hvor alle, lige fra elever og ufaglærte til plejehjemsleder, deltager.

Viden på Tværs har besøgt plejehjemmet, der ligger i hjertet af Kolding for at forstå, hvordan de holder tværfaglige møder og arbejder med kvalitet i helhedsplejen.

Alle deltager i tavle-møder

Hver formiddag klokken 9 mødes alle ledere og medarbejdere foran det store tavle i gangen for at tale om borgerne.  

Plejehjemsleder Jette Vinding Samuelsen deltager, elever deltager, faglærte såvel som ufaglærte deltager. Alle bruger de 20 minutter på at gennemgå borgerne med udgangspunkt i den klassiske rød-gul-grøn triagering. 

Det er to kvalitetssygeplejersker i kommunen, der har udviklet megatavlen og det sindrige magnet-system, som bruges på alle kommunens plejehjem, og som leder Jette Vinding Samuelsen betegner som "det mest jordnære og praksisnære, de nogensinde har haft."

Magneter taler direkte ind i Nexus

Tavlen er delt ind i kategorier under hver beboer herunder ’tilstand’ og ’indsats’, og i siden sidder en masse magneter, som bruges til at markere opmærksomhedspunkter ved beboerne.

Der er magneter for ernæring og cirkulation fx hævede ben. Der er også en magnet, der viser fravalg af genoplivning.

- Alle magneter taler direkte ind i vores dokumentationssystem i Nexus, sådan at den medarbejder, der skal skrive om borgeren, ved, at de skal gå ind under cirkulation eller ernæring og beskrive tilstanden der, siger plejehjemsleder Jette Vinding Samuelsen.

Creme-symbol er kommet til

Der er også magneter, der beskriver, at en borger skal have målt puls og blodtryk eller have ført væskeskema.

- Nogle af symbolerne har vi selv udviklet fx cremen. Det kan være, at en borger skal smøres med creme tre gange daglig pga eksem. Før satte vi et pille-symbol på som bredt dækkede medicin, men nogle social- og sundhedshjælpere ønskede, at vi gjorde det mere tydeligt, at der var tale om, at borger skal smøres med creme, siger Jette Vinding Samuelsen.

Plejehjemmet har også selv udviklet "kaffekoppen". Når den står ud for en borger, betyder det, at borgeren ikke er hjemme. 

- Det er rart, når aftenvagten møder ind, at hun ved, at hun ikke behøver at lede efter borgeren, siger plejehjemslederen.

Tavle giver færre indlæggelser

Alt overlevering mellem vagtlag foregår ved tavlen, og alle medarbejdere bruger tavlen, fortæller gruppeleder Mette Kristensen.

- Både dagvagt, aftenvagt og nattevagt har været med lige fra starten af, og det er bare så godt. Nogle dagvagter var i starten bekymrede for, om de kunne tage 20 minutter ud af morgenplejen, men der gik fire dage, så kunne de ikke undvære det, siger hun.

Det at alle deltager i det daflige møde, giver et fælles fagligt sprog og en effektiv kommunikation. Det giver også færre indlæggelser.

- Siden vi startede 1. oktober 2022 har vi haft to indlæggelser, uden at de har været TOBS'et, og det er to, der er faldet. Hele sidste år havde vi i alt 13 indlæggelser. Det er meget lidt, siger plejehjemsleder Jette Vinding Samuelsen.

Hvad er TOBS?

TOBS står for Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom og er et redskab, der skal sikre systematiske observationer af puls, bevidsthedsniveau, temperatur, respirationsfrekvens og systolisk blodtryk.

På Plejehjemmet Teglgårdsparken bruger de dog redskabet i en bredere forstand. Her er fokus ikke kun på at måle værdier, men at kigge på det hele menneske for eksempel i forhold til humør, trivsel, træning, pædagogiske handleplaner og andre aktiviteter.

Værdisættet skal være på plads

Hun mener, at alle plejehjem kan lære at få det tværfaglige blik. Men det kræver dedikation, vedholdenhed og et fagligt fundament.

- Værdisættet skal være på plads. Dette er hele vores værdigrundlag, som vi arbejder ud fra med udgangspunkt i borgerens centrum, siger plejehjemslederen og peger på en stort, hvidt underlag, der fylder det meste af bordet. 

Borgerens centrum

I midten markerer en rød cirkel "borgerens centrum", og ud fra centrum går den lille handleanvisende 1-2-3 model:

  1. Stil spørgsmål, før du giver svar
  2. Skab mening sammen med borgeren
  3. Gør det muligt

Længere ude i cirklen er bærende værdier som "Gå borgeren i møde" og "Alt indenfor din radar er dit ansvar" inspireret af Tivolis 3-meter-regel.

- Det er en fantastisk model at arbejde ud fra, og det er en model, alle bliver oplært i. Tidligere talte vi om "borgerens i centrum". Nu er det "borgerens centrum". Det gør, at vi ikke længere kan tro en masse. Nu går vi ind og finder ud af, hvad det rent faktisk er, borgeren vil. Det kræver et stort fagligt felt at stå i, siger Jette Vinding Samuelsen og understreger, at værdicirklen også findes som gulvtæppe og bl.a. bruges, når nye skal onboardes.

Det rehabiliterende blik

Plejehjemmet har ikke terapeuter ansat, men det betyder ikke, at det rehabiliterende blik mangler. Gruppeleder Mette Kristensen har 23 års erfaring med at arbejde rehabiliterende og står bl.a. for DigiCare, et træningsprogram på iPaden, der skræddersys til den enkelte borger.

- Hver eneste dag, før vi går fra tavlen, spørger vi: Hvilke borgere skal træne i dag? For det er så vigtigt at synliggøre den her træning. Jeg får også en opgørelse hver uge over, hvor mange procent af borgerne, der har trænet den pågældende uge. Den hænger jeg også op på tavlen, siger Mette Kristensen og forklarer, at træningen er fra hoften og ned efter.

Træning af fx skulderen kræver nemlig, at der er en terapeut til stede. Så skal der trænes skulder eller en funktionsnedsættelse som synkebesvær kan terapeuter fra Sundhedscentret køre et forløb hos plejecentret.

Designtænkning som fundament

Så hvad er hemmeligheden bag et godt tværfagligt samarbejde?

Værdier og faglighed, dedikeret ledelse, designtænkning, TOBS-tavle og nysgerrighed lyder nogle af buddene.

- Det vigtigste er, at personalet tænker med udgangspunkt i borgeren. "Hvad kan vi sammen gøre for borgere?" i stedet for "jeg ved bedst. Vi kompenserer for hinanden, vi sparrer rigtig meget og er nysgerrige på hinandens fagligheder. Det er nogle af guldkornene, siger Mette Kristensen. 

LÆS OGSÅ: Vi er ikke plejen, og køkkenet. Nej, vi er ét hus

I rapporten står der:

På et plejehjem i Kolding Kommune afholdes der triagemøder med fastlagte tidspunkter og deltagere. Der anvendes tavler og visuelle redskaber til at skabe overblik/systematik over borgernes situation, og der følges op både i dag- og aftenvagter. Møderne giver mulighed for at samle forskellige faggrupper om observationer og ændringer i borgernes tilstand. Det bidrager til koordinering og tilpasning af opgaver på tværs af fagligheder.

Fra rapporten "Plejehjem - organisering og tværfaglighed" 

Læs flere artikler fra Plejehjemmet Teglgårdsparken
Læs rapporten Plejehjem - organisering og tværfaglighed
Kort om Plejehjemmet Teglgårdsparken

Plejehjemmet har 31 boliger, og 39 medarbejdere foruden afløsere fordelt i små faste grupper. Ledelsen består af én plejehjemsleder, der er sygeplejerske, og en gruppeleder, der er social- og sundhedsassistent. 

Personalet berstår af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte afløsere, én centersygeplejerske, én aktivitetsmedarbejder, der er uddannet social- og sundhedsassistent og husassistenter til rengøring.

I køkkenet, der er en integreret del af huset, er der ansat køkkenleder og ernæringsassistenter. 

Hver formiddag klokken 9 afholdes der et kort triagemøde (kaldet TOBS: Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) med deltagelse af sygeplejerske og daglig leder. En gang om ugen deltager også køkkenlederen. 

Der er ikke ansat terapeuter på plejehjemmet. Men de inviteres ind til eksempelvis borgerkonferencer, der bruges når man vurderer, at borgerens behov ændres, og der er brug for nye tiltag. 

Kort om "Plejehjem – organisering og tværfaglighed"

Pilotprojektet beskriver udvikling og organisering på plejehjem, der har arbejdet systematisk med at udvikle tværfaglighed omkring deres beboere.

Formålet er at få fælles viden om tiltag og udfordringer i plejehjemsregi, når organiseringen udvikles i forhold til styrket tværfaglighed.

Denne viden skal danne baggrund for et kommende udviklingsprojekt, hvor der sættes fokus på dialog og vidensdeling mellem plejehjem, der arbejder med at ændre/styrke organiseringen og det tværfaglige arbejde omkring borgerne.

Projektet udføres af konsulenthuset Substans, der laver observationer, workshops og interviews på fem plejehjem.