- Det øgede tværfaglige samarbejde kommer ikke af sig selv. Det kræver et kæmpe kulturarbejde og et individuelt blik på borgeren. Vi har snakket tværfaglighed i rigtig mange år. Og hvis du ikke har fokus på det, så er det der ikke. 

Sådan siger Pia Mejborn, der er chefkonsulent i konsulenthuset Substans og står bag ny en kortlægning om tværfaglighed på plejecentre. 

Alle skal arbejde tværfagligt

Den nye ældrelov lægger op til, at alle i ældreplejen skal arbejde tværfagligt, men plejehjem har andre forudsætninger end udekørende teams. Medarbejderne er på samme matrikel og har nemmere adgang til hinandens tværfaglige viden. Så hvordan påvirker det opgaveløsningen?

Og hvad er egentlig potentialer og barrierer i forhold til, at forskellige faggrupper på landets plejecentre kan arbejde sammen om helhedsplejen?

Det er baggrunden for pilotprojekt "Plejehjem – organisering og tværfaglighed" under Fremfærd Sundhed og Ældre. Parterne har bedt Substans om at lave observationer og interviews på fem plejehjem landet over.

Mødestruktur understøtter tværfaglighed

Det er mundet ud i rapporten "Plejehjem - organisering og tværfaglighed", der sætter tværfagligheden på plejehjem under lup.

Konklusionen er, at der på alle fem plejehjem er strukturer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, men at der også er mange barrierer for tværfaglighed og et behov for i højere grad at "forstyrre hinandens vanetænkning." 

- Alle plejehjem afholder alle mulige former for tværfaglige møder, men det er forskelligt, hvilke faggrupper, der deltager, og hvor ofte møderne afholdes. Samtidig organiseres og prioriteres det tværfaglige samarbejde på forskellige måder afhængigt af plejehjemmets størrelse, politiske beslutninger, ledelsens valg og tilgængelige faglige ressourcer, siger Pia Mejborn, der er chefkonsulent i Substans og har lavet interviews og observationer på fem plejehjem i henholdsvis Randers, Odense, Sønderborg, Vejle og Kolding Kommuner.

Køkkenpersonale med på triagemøde

Som en del af kortlægningen er Pia Mejborn mødt ind sammen med morgenvagterne og har observeret og talt med ledere og medarbejdere, både sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, terapeuter, køkkenpersonale, pædagoger og andre faggrupper.

Hendes kortlægning viser, at sammensætningen af faggrupper på plejehjemmet betyder meget for det tværfaglige samarbejde. Det samme gør mødestrukturen.

- Nogle steder er der en ekstremt monofaglig kultur, der også smitter af på møderne. Andre steder har man en mødestruktur, der gør, at alle fagligheder kommer til orde, og man formår at have et individuelt blik på borgerne, siger Pia Mejborn, der selv har en fortid som bl.a. sygeplejerske og ældrechef i Billund Kommune. 

På et plejehjem i Kolding har de gode erfaringer med, at ernæringsassistenter fra køkkenet er med til triagemøder og bidrager med observationer. På et plejehjem i Vejle Kommune går terapeuterne med i plejen og bidrager med viden og sparring i det daglige.  

- Sammensætningen af faggrupper i fx triagemøder kan have betydning for, hvor nuanceret og bredt beboernes situation drøftes. Når fagligheder ikke er repræsenteret, er det sværere at sikre, at alle perspektiver får plads, siger Pia Mejborn.

Det politiske spiller ind

Men hvem bestemmer, hvilke faggrupper, der skal arbejde sammen? Og under hvilke vilkår?

Det gør lederen og det politiske niveau, viser kortlægningen. 

- I Randers Kommune er der en beslutning om, at der skal være terapeuter på plejecentrene. Det er der ikke i alle kommuner, så der er også noget politisk, der spiller ind i, hvordan det tværfaglige samarbejde kan folde sig ud, siger Pia Mejborn.

Ledelsen i spændingsfelt

Også lederens faglighed spiller en rolle. Lederen har typisk en sygeplejefaglig baggrund og agerer i en sundhedsfaglig kultur med fokus på pleje og omsorg.

- Alle ledere vil tværfagligheden og ønsker flere forskellige fagligheder ind på plejehjemmene, men man kan godt blive lidt blind på sit eget fagområde. Her kan vi se, at de steder, hvor man har delt ledelse eller en souschef med en anden faglighed, kan det give en forstyrrelse af vanetænkningen og et andet perspektiv på beboerne, siger hun.

Viden om hinandens fagligheder

En afgørende forudsætning for tværfagligt samarbejde er viden om, hvad ens kolleger kan byde ind med. Her har Pia Mejborn observeret, at nogle faggrupper kan føle sig presset i den sundhedsfaglige kultur.

- Nogle faggrupper bl.a. pædagoger fortæller, at det kan være en udfordring at introducere andre synspunkter i en kultur, hvor det sundhedsfaglige blik fylder, og hvor beboerne generelt er meget svækkede både fysisk og kognitivt, siger Pia Mejborn.

Kamp om medarbejderne

Kortlægningen tegner et billede af en plejehjemssektor, hvor ønsket om tværfaglighed er stort, men hvor der samtidig er mange snubletråde og barrierer.

En barriere er rekrutteringsudfordringer, der gør faglært personale til en mangelvare, en anden barriere er lederens tid. Lederen er oftest optaget af rigtig mange forskellige ting. Endelig spiller økonomi en rolle. 

Med en stram rammestyring havner lederen ofte i et spændingsfelt mellem ønsket om 'faglig bredde' i medarbejderkredsen og ønsket om at have personale nok til at drive et plejehjem døgnet rundt alle årets dage.

- Det kan give nogle refleksioner for lederen, fx hvis der skal ansættes en terapeut? Hvad betyder det for bemandingen? Hvad betyder det for økonomien? siger Pia Mejborn. 

Kræver kontinuerlig fokus

Hun understreger, at det er nødvendigt hele tiden at have et kontinuerligt fokus på samarbejdet på tværs af faggrupper.

- Og det er svært, fordi lederne oftest er optaget af rigtig mange andre ting. Samtidig ser jeg mange steder en gammel, sundhedsfaglig kultur, der er blind på egne mangler. Det kræver en aktiv indsats at få det tværfaglige blik, siger hun.

Tværfaglighed tager tid

I Randers Kommune er omsorgschef Lene Jensen glad for rapporten, som bekræfter hende i, at tværfaglighed er "et langt sejt træk", og at ledelsens rolle er vigtig.

- Vi har i fem år haft terapeuter på plejehjemmene, og min erfaring er, at det tager lang tid at lære at arbejde sammen og forstå hinandens fagligheder og kompetencer, og at ledelsen hele tiden skal lyse på det og sætte fokus på det, siger hun. 

Også Marianne Krarup, hjemme- og sygeplejechef i Sønderborg Kommune kan genkende billedet af en plejehjemskultur, hvor tværfaglighed fylder mere, og hvor der på trods af vanskeligheder sker rigtig mange spændende ting.

- Vi oplever en begyndende frisættelse i forhold til arbejdstid og selvtilrettelæggelse, der betyder, at medarbejderne tager mere ejerskab ind i, hvordan vi planlægger dagen. Samtidig arbejder vi på at skabe plejehjem som lokale kraftcentre ved at invitere det omgivende samfund ind som en del af frisættelsen, siger hun.

Baner vej for udviklingsprojekt

Pilotprojektet skal danne baggrund for et muligt kommende udviklingsprojekt, hvor der sættes fokus på dialog og vidensdeling mellem plejehjem, der arbejder med at ændre og styrke organiseringen og det tværfaglige arbejde omkring borgerne.

- Dette er et lille forprojekt, der giver os et øjebliksbillede af, hvordan man arbejder tværfagligt på plejehjemmene. Det er nu op til Fremfærd Sundhed og Ældre at vurdere, om der er basis for, at man nu laver et større projekt, siger Maria Hjortsø Pedersen fra FOA, der har projektledelsen sammen med Kirsten Salling fra Dansk Sygeplejeråd og Christina Bendix fra KL.