Tænketanken Mandag Morgen har undersøgt samspillet mellem plejehjemspersonale og pårørende. 

Undersøgelsen er bestilt af Esbjerg Kommune, der i en række kritiske artikler i Jyske Vestkysten er blevet kritiseret for bl.a. mangelfuld rengøring og kost på kommunens plejecentre. 

Svært at tale om forventninger

Kommunen har derfor ønsket at få belyst samspillet mellem ansatte og pårørende - et samspil, der nemt kan gå i hårdknude, forklarer Dorit Wahl-Brink, der er seniorrådgiver i Mandag Morgen og har stået for undersøgelsen. 

- Et af de mest interessante fund er, hvor svært det er at tale om forventninger. Især pårørende, der jo ikke naturligt ved, hvad der kan lade sig gøre på et plejehjem, har svært ved at forestille sig, hvad de konkret forventer. Så selvom der er stort ønske om ’forventningsafstemning’, så er det i praksis et ord, som ingen rigtig ved hvad betyder, siger Dorit Wahl-Brink.

Dilemmaernes holdeplads

Undersøgelsen bygger på 25 interviews med beboere, ansatte og pårørende på tre af kommunens plejehjem samt interviews med ledere på de øvrige plejehjem.

Analysen viser, at samarbejdet som oftest fungerer godt. Alligevel er der en række snubletråde, der kan give udfordringer i det konkrete samarbejde.

Disse er samlet i fem centrale dilemmaer, som det er afgørende at håndtere, hvis samarbejdet med de pårørende skal fungere.

De fem dilemmaer er: 

1. Hvordan kan vi støtte den pårørende, der er i en sårbar situation?
2. Hvordan har man en god dialog om forventninger?
3. Hvordan fremstår personale og ledelse imødekommende og tilgængelige i en travl hverdag?
4. Hvad gør man, når der er forskelligt syn på beboerens tilstand?
5. Hvad gør man, når pårørendes forventninger ligger på kanten af ledelsens handlerum?

Overgang fra eget hjem til plejehjem

Ifølge Dorit Wahl-Brink er det især vigtigt at være opmærksom på overgangen fra eget hjem til plejehjem, da det markerer en stor livsomvæltning – ikke blot for beboeren, men i høj grad også for de pårørende. 

- Fra den pårørendes side står de ofte i en situation, der er præget af tab, uvished og en ny rolle, som kan være svær at finde sig til rette i. Samtidigt er den pårørende ofte udmattet efter at deres kære har haft et typisk længere sygdomsforløb i eget hjem inden indflytning på plejehjemmet, siger hun.

Fra plejehjemmets side kan det være vanskeligt, når en pårørende er presset og udmattet. Det kan være svært at navigere i, hvornår der er tale om en reel frustration, og hvornår utilfredsheden skyldes sorg over et tab, understreger Dorit Wahl-Brink.

Kritik rammer medarbejderne hårdt

Det er en stor opgave at støtte en pårørende i en sårbar situation.

I undersøgelsen peger plejehjemsledere på, at man kan imødekomme dilemmaet ved at henvise pårørende til støttegrupper, hvor de kan mødes med andre i samme situation og få hjælp.

Dorit Wahl-Brink understreger, at det for medarbejdere og ledere har stor betydning, når de får kritik fra pårørende.

- De beskriver, hvordan de nogen gange føler sig fagligt handlingslammede, og langt de fleste ledere har oplevet at blive truet med medierne. Så den hårde tone, som i virkeligheden kan være udtryk for pårørendes afmagt, har store konsekvenser, siger Dorit Wahl-Brink og understreger, at godt pårørendesamarbejde er en faglig, svær opgave, der kræver vedvarende fokus.

- Det kræver et stort politisk fokus at sørge for, at plejehjemmene har rammerne og retning til at prioritere samarbejdet, siger Dorit Wahl-Brink.