På Plejecenter Kastaniehaven i Give har ledelsen valgt at inkludere terapeuter som en del af det tværfaglige team, hvor de bidrager med aktiviteter, forflytninger og supervision.

For centerleder Carina Skærlund er det en selvfølgelighed at have terapeuter ansat som en del af det tværfaglige team.

- Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne løfte de opgaver, vi er sat i verden for, uden terapeuter, siger Carina Skærlund, der selv er uddannet sygeplejerske. 

Terapeuter giver løbende sparring

Plejecentret har ansat tre terapeuter - en fysioterapeut og to ergoterapeuter.

Fysioterapeuten går på tværs i husene ift. træning, sparring og faglige tiltag. Ergoterapeuterne har fordelt de fire afdelinger mellem sig og møder ind på skift i afdelingerne kl. 7 og deltager i opgaverne omkring borgerne.

For Pouline Bækgaard, social- og sundhedsassistent, giver det en tryghed at have terapeuterne tæt på i det daglige.

- Terapeuterne kender borgerne, og de kender os. Der går ikke én dag, uden at jeg snakker med dem, og det, at de er her hele tiden, gør, at vi løbende kan drøfte borgernes situation, siger Pouline Bækgaard.

Kastaniehaven fremhæves i rapport

Det er langt fra alle plejecentre, der har ansat terapeuter som en del af det faste personale, men med ældrereformens fokus på helhedspleje og rehabilitering, giver det god mening at have terapeuterne tæt på. 

Det mener man i Kastaniehaven, der har deltaget i et Fremfærd-projekt om tværfaglighed og organisering på plejehjem, hvor konsulenthuset Substans har interviewet fem plejecentre om, hvordan de arbejder med at udvikle tværfaglighed omkring deres beboere.

I rapporten "Plejehjem - organisering og tværfaglighed" fremhæves Kastaniehaven bl.a. for deres inddragelse af terapeuter i plejen og for at have et sammensat ledelsesteamet med forskellige faglige profiler. 

"De er en del af os"

Social- og sundhedsassistent Pouline Bækgaard bruger især terapeuternes viden og sparring i forhold til forflytninger, hjælpemidler, spisesituationer og arbejdsmiljø.

- Hvis vi står med en kompleks borger og har brug for et akut møde, så tager vi det. De er en del af os. De er en del af huset. Det er ikke nogen, der kommer udefra, siger hun.

Det ergoterapeutiske blik

Terapeuterne møder ind om morgenen sammen med det øvrige personale og deltager i et kort koordineringsmøde. De deltager også i de ugentlige tværfaglige møder, og går med rundt på stuerne, hvis der er brug for det.

For ergoterapeut Charlotte Rødtnes giver det god mening at være i huset og følge borgerne tæt, ikke mindst i forbindelse med synkeudfordringer, der kan ændre sig fra dag til dag.

- Hvis ikke vi følger borgerne kontinuerligt, bliver indsatsen baseret på et øjebliksbillede, og det er ikke optimalt. Det kan være, at borgeren skal have modificeret kost eller fortykkelse i væske, og det kræver opfølgning og en snak med køkkenet, siger hun.

For Charlotte Rødtnes er det naturligt at gå gennem huset med sit "ergoterapeutiske blik", og fx sætte sig ned og observere, hvordan en borger spiser og drikker. 

- Det kan jeg gøre med det samme, og jeg kan selv være opfølgende på det, hvis der er behov for en indsats, siger hun.

Borgerne skal rette sig op

Heidi Thomasen er plejecentret eneste fysioterapeut og har særlig fokus på bevægelsesapparatet. Borgerne får ofte at vide, at de skal "rette sig op", når Heidi er i nærheden. Det gælder ikke mindst de borgere, der bruger rollator.

- Når man får en rollator i hånden, går man ofte mere foroverbøjet og kigger ned. Det giver ikke nogen god balance, holdning eller orienteringsevne, siger Heidi Thomasen, der også er arbejdsmiljørepræsentant og holder et skarpt øje med medarbejdernes arbejdsmiljø.

Her spiller hjælpemidler og velfærdsteknologi en vigtig rolle. For det er vigtigt at handle klogt og bruge de midler, der er til rådighed, hvis man skal holde mange år i faget.

Terapeut tager på hjemmebesøg

Terapeuterne er også med, når en borger skal flytte ind på Kastaniehaven. De tager ud på hjemmebesøg inden indflytningen for at skabe en god relation og sikre, at borgeren får den bedste start i deres nye hjem.

- Hvor mange møbler skal der med? Skal vi være klar med en badebænk, når de flytter ind? Har borger brug for en specialmadras for at undgå tryksår? Der er mange spørgsmål, der skal afklares, siger ergoterapeut Charlotte Rødtnes.

"Hov, kunne vi prøve noget andet"

For social- og sundhedsassistent Pouline Bækgaard er det tydeligt, at terapeuterne kommer med et andet perspektiv på borgeren end fx social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker.

- I plejen er vi hurtige til at foreslå medicin til en borger, hvor terapeuterne siger: Hov, kunne vi gøre noget andet? Kunne vi fx prøve med sansestimuli, en tyngdedyne eller en demensstol, siger Pouline Bækgaard.

Læs også artikelserie om ernæringsprofessionelle i ældreplejen

Ledelsesteam styrker tværfaglighed

Udover de tre terapeuter, der er ansat på Kastaniehaven, er der endnu en ergoterapeut. Det er Louise Madsen, der dog ikke er ansat som terapeut men som assisterende leder.

Sammen med Carina Skærlund udgør hun Kastaniehavens ledelsesteam, og det er helt bevidst, at ledelsesteamet udgøres af to med forskellig faglig baggrund.

- Det ville ikke på nuværende tidspunkt give mening at ansætte en sygeplejerske som mig selv som assisterende leder. Louise ved som ergoterapeut en masse, som jeg slet ikke har med i min dannelsesrejse som sygeplejersker, så vi kan noget forskelligt og kan trække på vores forskellige kompetencer, siger centerleder Carina Skærlund.

"Vi startede som konsulenter"

Louise Madsen har været på Kastaniehaven i otte år. Hun startede som ergoterapeut og er senere blevet leder. Hun har oplevet, hvordan terapeuternes arbejde har ændret sig fra at være en slags konsulent til at være en del af teamet.

- Vi startede som konsulenter. Vi var ikke integreret i huset, men så begyndte vi at gøre os selv synlige, byde os til og være til stede. Vi deltog på en anden måde, og det har skabt en kulturændring, siger Louise Madsen, der i starten oplevede at blive mødt med: "Hvad skal du her. Du kan jo ikke andet end en social- og sundhedsassistent."

Hun mener, at tværfaglighed kræver et godt kendskab til hinandens kompetencer og en respekt for forskellighed.

- Og så skal man turde være sårbar og kunne sige, at der er noget, man ikke ved eller har svært ved, siger hun. 

På vej mod fællesfaglighed

På Kastaniehaven har de også ansat pædagoger og andre fagligheder, og medarbejderne oplever, at de med det tværfaglige samarbejde næsten udvikler en fællesfaglighed, hvor de begynder at tænke ens.

- Ligesom jeg er 'skabs-fys', så er Heidi 'skabs-ergo'. Vi kan sparre med hinanden i forhold til så mange ting, siger ergoterapeut Charlotte Rødtnes.

Alle ved bordet er enige om, at tværfaglighed er et aktivt valg, og at tilgængelighed er et nøgleord. Ikke mindst hvis man er terapeut. Man skal have tid til at være synlig, til at gå rundt og observere og træde til, hvor der er behov.

- Der skal være en buffer. Der skal være et overskud, og så skal man vide, hvad en terapeut egentlig laver, og det er ikke alle ledere, der ved det, siger assisterende leder Louise Madsen.

De deltagende i interviewet: Pouline Bækgaard, social- og sundhedsassistent (tv), Louise Madsen, assisterende leder og ergoterapeut, Heidi Thomasen fysioterapeut, Charlotte Rødtnes, ergoterapeut og Carina Skærlund, centerleder og sygeplejerske (th).