Mentorplakat

Mentorplakat - tilknyt en mentor fra start

Plakaten ‘Mentor’ kan bruges som en del af jeres planlægning og som en praktisk påmindelse om de vigtigste skridt, der skal tages i opstartsperioden.

Af Irene Aya Schou 10/03/2025
Fremfærd

Noget, der spiller en meget vigtig rolle i den gode opstart for nye unge medarbejdere, er muligheden for at få tilknyttet en mentor fra start.

En mentor kan hjælpe med de mange praktiske aspekter af opstarten, men kan også hjælpe den nye, unge medarbejder med at lære de sociale normer på arbejdspladsen at kende. Dermed kan en mentor give dem større sikkerhed og selvtillid i deres nye rolle.

Plakat sikrer systematisk tilgang

Dette betyder ikke, at ansvaret for en god opstart udelukkende ligger hos mentoren, her er en god rollefordeling nødvendig. I kan lade jer inspirere af vores plakat om mentor.

Plakaten ‘Mentor’ kan bruges som en del af jeres planlægning og som en praktisk påmindelse om de vigtigste skridt, der skal tages i opstartsperioden.

Ved at følge plakaten sikrer du en systematisk tilgang, der styrker den unge medarbejders tryghed, trivsel og udvikling i løbet af deres første tid på arbejdspladsen – og du kan afstemme med mentor og andre kollegaer, hvilke opgaver der er dine som leder, hvilke der er mentorens og hvilke andre kollegaer hjælper med.

Få plakaten "Mentor"
Unge medarbejdere og arbejdskultur

Projektet "Unge medarbejdere og arbejdskultur" afdækker unges forventningerne til ledelse på ældreområdet og giver indsigt i, hvordan man som leder fx på et plejehjem kan tilbyde en ledelsesstil og et arbejdsmiljø, der motiverer den unge medarbejder. 

Projektet har deltagelse af otte kommuner og har resulteret i konkrete indsigter og værktøjer samlet i den interaktive publikation "Unge medarbejdere og arbejdskultur."

Kommunernes Udviklingscenter (Komponent) har faciliteret forløbet, der foregår i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Unge og arbejdskultur