Sådan vil Kolding skabe demensvenlige lokalsamfund
I Kolding Kommune har de i mange år arbejdet med civilsamfundet på alle plejehjem under overskriften "Sæt fællesskabet i spil".
I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra ”Borgerens Centrum” og ”1-2-3-modellen” som en fælles tilgang til opgaveløsningen.
I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejdes der med Selvværd og Sammenhæng, som er en konkretisering af Borgerens Centrum.
Mere specifikt er der tilføjet fem leveregler, som skaber tydelighed omkring, hvilke handlinger, der skal til i hverdagens praksis, for at skabe Selvværd og Sammenhæng for borgerne.
En af levereglerne hedder ’Sæt fællesskabet i spil’ og er særlig retningsgivende, når der arbejdes med inddragelse af civilsamfundet.
Hvad er udfordringen?
Antal af borgere, der får en demenssygdom, stiger. Mange beboere på plejehjem har en demenssygdom, og det er derfor naturligt at have fokus på sygdommen og fagligheden her.
Men mange borgere lever med sygdommen i eget hjem og lokalområde i mange år, før en flytning, og her er der ikke samme kendskab og viden om demens, hvilket kan gøre det sværere og mere utrygt for borgerne, at færdes i lokalområdet.
Hvad er ambitionen?
Ambitionen er at fremme demensvenlige lokalsamfund.
Ambitionen er at sætte fællesskabet i spil med fokus på demenssygdom og faglighed, ikke kun på plejehjem, men i hele lokalområdet omkring plejehjemmet og til gavn for både plejehjem og hjemmeboende borgere med en demenssygdom.
Hvem samarbejdes der med?
I Kolding Kommune er ”Borgerens centrum” et fælles udgangspunkt på tværs af forvaltninger. En af de fem leveregler, der følges, har fokus på at sætte fællesskabet i spil.
Denne leveregel tager afsæt i en tro på, at alle mennesker kan bidrage med noget, og når de får lov til at bidrage, så vokser selvværdet.
De fleste mennesker vil gerne være en del af samfundet på lige vilkår med andre mennesker. Derfor er det også vigtigt ikke at se kommunen som hele svaret på borgernes udfordringer og behov for hjælp.
Der skal tænkes i at understøtte helhedsløsninger, der rækker ud i civilsamfundet.
Hvad er afprøvet og hvordan?
Alle plejehjem i kommunen har gennem flere år arbejdet med at ”sætte fællesskabet i spil” og orientere sig mod og samarbejde med civilsamfundet og lokale aktører.
Som en del af visionen om demensvenlige lokalsamfund har alle plejehjem været besøgt med fokus på at indsamle viden om, hvordan samarbejdet med civilsamfundsaktører og frivillige fungerer – hvad lykkes og hvor er der udfordringer.
Der er en bred vifte af initiativer, som nu deles på tværs af plejehjem. På et plejehjem har man fx i et samarbejde med den lokale folkeskole oprettet et omsorgsvalgfag, der hedder ”Lev med de gamle”, hvor eleverne selv planlægger og gennemfører et antal aktiviteter sammen med beboerne på plejehjemmet.
Her har kommunens demenskonsulenter også deltaget og formidlet viden om demens til eleverne, inden de startede forløbet med plejehjemmet. Initiativet er blevet en stor succes, da det både giver værdi for beboerne, men også for elever, lærere og medarbejdere på plejehjemmet.
1. Fokus på ”hvorfor”
At holde fast i, hvorfor vi samarbejder med lokale aktører og civilsamfundet i en travl hverdag, er afgørende. Personalet skal kunne se og forstå meningen – det er ikke længere ”krymmel på toppen”, det er en del af løsningen. Det handler ikke kun om antal og omfang af aktiviteter – det handler om livskvalitet – og det skaber vi i fællesskab.
2. Tavshedspligt
Balancegang mellem tavshedspligt om beboere og behovet for at informere frivillige om relevante forhold.
3. Beboersammensætningen ændres
Beboersammensætningen på plejehjem ændres hele tiden – det stiller krav til stort fokus på beboeres behov og udbytte fremfor ”plejer” og frivilliges interesse for aktiviteter. Der skal være en balancegang mellem aktiviteter og muligheder, for både de friske og de sårbare beboere. Nogle gange skal man turde stille spørgsmål til, om det er de rigtige aktiviteter, man laver, og hvem det er for.
4. Fysiske rammer
De fysiske rammer kan både være en medspiller eller en modspiller ift. muligheden for aktiviteter. Hvis pladsen til aktiviteter er så begrænset, at aktiviteterne udfoldes tæt på sårbare beboeres private bolig eller i deres fællesrum, udfordrer det både beboerne og aktivitetsmulighederne.
5. Forventningsafstemningen
Forventningsafstemning med både personale og frivillige ift. opgaver, roller og ansvar. Det er vigtigt for både nye frivillige og frivillige, der har været der gennem mange år. Tiden og frivillighed har ændret sig, og der kan opstå dilemmaer mellem beboernes behov og de frivilliges behov for aktiviteter. Det er ikke altid de frivillige har øje for, hvad beboerne kan rumme og får værdi af, og de kan være mere interesseret i egne aktiviteter og muligheden for at deltage sammen med andre frivillige.
1. Prioritering af samarbejdet
Det skal skabe værdi begge veje. Man skal turde lukke ned for noget, hvis det tager for meget tid og ikke skaber værdi. Gå efter de samarbejder, hvor samarbejdspartnerne også kan se værdien.
2. Anerkendelse
De frivillige kan aldrig anerkendes for meget – de skal føle sig værdsat, ellers kommer de ikke. ”De frivilliges løn er anerkendelse og ros”. Drøft derfor med medarbejdere og leder, hvordan I tager imod frivillige og andre aktører, og hvordan det gode samarbejde ser ud.
3. Skriftlighed ift. retningslinjer
Sæt fokus på at give de frivillige en rolle og et formål. Skriftliggør opgaver og praksis for frivillige. Det hjælper til en forventningsafstemning og ”kontrakt” for både frivillige og personale. På nogle plejehjem tilbyder de muligheden for at komme på prøve som frivillig, for at finde de rigtige opgaver og for at se, om det er noget, man har lyst til.
4. Ledelsesopbakning
Samarbejdet med frivillige kræver stor ledelsesopbakning ift. at sikre den rigtig retning og hvorfor, ressourcer - tid og økonomi samt kompetencer ift. planlægning, relationsdannelse og samarbejde med frivillige.
5. Fokus på kultur blandt personalet
Der skal løbende sikres fokus på og forståelse af, hvorfor vi samarbejder med civilsamfundet, og tid til at drøfte fokus og kultur blandt medarbejderne. Der kan også være behov for kompetenceudvikling blandt medarbejdere og ledere ift. hvordan man samarbejder med frivillige.
