Renée Fanøe-Christensen socialrådgiver

Thisted går nye veje: Det skal være tydeligt, at man udvikler sig

Thisted vil være bedre til at give nyuddannede socialrådgivere en god start på arbejdslivet, og derfor har de set deres introforløb og mentorroller efter i sømmene.

Af Sine Molbæk-Steensig 06/04/2022
Dansk Socialrådgiverforening,
KL

- Vi skal væk fra fejlfindning og i stedet fokusere på, hvordan vi bedst kan understøtte udvikling. Det at få feedback skal afdramatiseres, for det handler om at skabe gode rammer for læring.

Det fortæller Renée Fanøe-Christensen, sagsbehandler og socialrådgiver i Erhverv og Beskæftigelsesafdelingen i Thisted Kommune på et webinar i projektet ”Nøglen til en god start”, der er igangsat af KL og Dansk Socialrådgiverforening.

Hvad vil det sige at være mentor?

Thisted har særligt arbejdet med at skabe en tydeligere struktur for deres intro-forløb og blive helt skarpe på, hvad mentorrollen indebærer.

- Tidligere var vores mentorordninger ikke fastlagte. Det var typisk sådan, at den, man delte kontor med automatisk blev mentor, så den nyansatte havde adgang til daglig faglig sparring. En nyansat fik et to ugers introskema, som var godt fyldt op, men derefter blev det lidt diffust, hvad mentorens rolle egentlig var, og hvordan man som nyansat kunne bruge sin mentor, siger Renée Fanøe-Christensen.

For at få et overblik over mentorrollen har Thisted lavet en funktionsbeskrivelse af alle de opgaver, der kan høre med til rollen som mentor. Her blev det hurtigt tydeligt, at opgaven kan være meget omfattende og tidskrævende, for det er ikke bare faglig sparring, en nyuddannet har brug for.

Mentorrollen deles op i tre

Derfor har Erhverv og Beskæftigelsesafdelingen i Thisted valgt at gentænke hele introforløbet og lave en tredeling af mentorrollen:

  • Faglig mentor
    Der skal være en erfaren mentor, som står for den faglige oplæring og introduktion til fagsystemer. Mentoren giver løbende feedback og er den primære mentor i forhold til faglig udvikling og kvalitetssikring. Det er den faglige mentor, der sørger for at planlægge et tre-ugers introduktionsprogram og afsætte tid til faglige sparringer og refleksioner.

     
  • Social mentor eller ”buddy”
    Buddyen står blandt andet for at sørge for en god velkomst, vise rundt på arbejdspladsen, arrangere kaffemøder, forklare praktiske ting, sørge for den nye kommer med til sociale arrangementer, tage vedkommende med til frokost mv.

     
  • Teamleder
    For en helt nyuddannet socialrådgiver kan lederen spille en afgørende rolle i forhold til motivation og til at pege på udviklingspotentialer, men det er en mindst lige så vigtig lederfunktion at sørge for, at den nyansatte føler sig sikker på, at vedkommende udvikler sig i den rigtige retning.

Væk fra ”købt eller solgt” og hen mod udvikling

Introforløbet er på tre måneder, hvilket svarer til den nyansattes prøvetid. For en nyansat kan tankerne om, hvorvidt man er ”købt eller solgt” fylde en del, og derfor kan faglig sparring til tider opleves som kritik, selvom dette ikke er intentionen.

Der er derfor et meget vigtigt element i rollen som mentor og teamleder at normalisere den faglige sparring og løbende give tilbagemeldinger om, at den nyansatte er på rette spor, og hvilke forventninger man har, for ingen forventer, at en nyuddannet socialrådgiver skal være selvkørende fra dag et. Derfor bliver der lagt en række faste udviklingsmøder i kalenderen i intro-perioden. Her sætter teamleder, mentor og mentee sig sammen og taler om udfordringer, potentialer, og hvad der optager og fylder hos mentee.

- Det er vigtigt for os at have en åben dialog med den nyansatte og ikke kun om ting, der går dårligt eller skal forbedres, men også om alle de ting, der går godt. Vores perspektiv er hele tiden udvikling, siger Renée Fanøe-Christensen.

Konkrete redskaber skal sikre læring

For at sikre den feedback, som er så vigtig for en nyansat, har Thisted udarbejdet en række redskaber, der nu skal prøves af i praksis. Et af redskaberne er et skema, som den nyansatte udfylder i samarbejde med sin mentor.

Her vælger man en arbejdsopgave ud og sætter ord på de læringsmål, der er knyttet til den opgave. Det kunne fx være en borgersamtale. Så ser man på, hvor lang tid opgaven forventes at tage og noterer også, hvor lang tid man reelt brugte på opgaven. Her er det vigtigt, at mentoren får forklaret mentee, at opgaverne ofte tager længere tid i begyndelsen. Et større tidsforbrug end forventet knytter sig meget ofte til de administrative dele af en opgave, og dette er ikke bare helt acceptabelt, men også forventeligt. Mentor og mentee aftaler også, hvornår der samles op på opgaven, og mentor giver feedback på den løste opgave.  

Thisteds skema for planlægning og opfølgning på opgaver, stadig under udvikling

Reflektionslog kan sikre vigtig læring

En nyansat skal rumme meget store mængder information og bliver bombarderet med nye indtryk. Der er ofte fuld fart på opgaverne, og man kan have en følelse af at være bagefter, fordi man kan se, at ens erfarne kolleger når meget mere, end man selv gør. I en hæsblæsende hverdag kan det være svært at finde tid til den refleksion, som er så vigtig for at sikre læring.

Derfor opfordrer Erhverv og Beskæftigelsesafdelingen i Thisted alle nyansatte til at føre en reflektionslog løbende. Her noterer man de ting, der fylder for en. Det kan være noget, man undres over, noget der irriterer en, noget der er svært, hvordan man trives, hvad man kunne tænke sig at få hjælp til, men også opgaver der er gået godt.

Jobcenter Thisteds forslag til spørgsmål, som den nyansatte kan stille sig selv i forhold til reflektionsloggen

Reflektionsloggen er med på ugentlige møder mellem mentor og mentee, hvor man sammen kan samle op på de mange indtryk og overvejelser, men selve det at udfylde en logbog, sætter også gang i den nyansattes refleksioner over egen praksis og dermed i den faglige udvikling. Over tid bliver det tydeligere, hvor man har udviklet sig, og hvor man fortsat har brug for sparring.

Ifølge Renée Fanøe-Christensen er det endnu for tidligt sige, i hvilken grad de nyudviklede redskaber vil fungere efter hensigten. Der vil sandsynligvis være justeringer hen ad vejen, men uanset hvad så har deltagelse i projektet haft betydning for den måde, man møder nyuddannede socialrådgivere på i Thisted.

Vil I også blive bedre til at tage imod nyuddannede socialrådgivere? 

Så kan I finde masser af redskaber og inspiration på temasiden for projektetNøglen til en god start: Introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere".

Besøg temasiden

Nøglen til en god start i Thisted

Rasmus Greve Andreasen og Renée Fanøe-Christensen, begge socialrådgivere og sagsbehandlere, står i spidsen for Thisteds Erhverv og Beskæftigelsesafdelings indsats for at give nyuddannede socialrådgivere en god start på arbejdslivet.

Om projektet "Nøglen til en god start: Introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere"

KL og Dansk Socialrådgiverforening har igangsat et projekt, der kan understøtte arbejdspladser i at skabe en god start for nyuddannede socialrådgiver ved hjælp af introduktions- og mentorordninger. Projektet har til formål at bidrage til

  • bedre fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere
  • at den faglige kvalitet i arbejdet udvikles og styrkes
  • at løfte arbejdsmiljøet på kommunale arbejdspladser

Se projektsiden 

Derfor kan det være svært at være nyuddannet socialrådgiver

Som nyuddannet socialrådgiver i sit første job er der mange ting, man skal sætte sig ind i, både praktisk, organisatorisk, socialt og fagligt. De nyansatte kommer med en masse relevant teori i bagagen, men praksiserfaring har man ikke så meget med af fra uddannelsen.

Det længerevarende praktikophold, man har haft under studiet, er som regel foregået på en anden arbejdsplads, måske endda en helt anden type arbejdsplads med andre borgere, problemstillinger og lovgivning. Sommetider overtager den nye socialrådgiver en stor sagsstamme med komplekse sager, og det kan være svært at overskue. I nogle situationer oplever den nyuddannede, at kolleger giver forskellige svar på samme spørgsmål, og det kan skabe forvirring og utryghed.