"Dette er Emma. Hun er ny i hjemmeplejen."

Det kan være svært at starte på en arbejdsplads, og der er ikke råd til, at kommende medarbejdere ikke føler sig velkomne.

Derfor har Middelfart Kommune uddannet et korps af mentorer. De skal bruge deres kompetencer til at skabe trivsel og tryghed for elever og praktikanter på plejehjem, botilbud og i hjemmeplejen.

- Det er altafgørende, at de nye føler sig godt taget imod. Der er brug for nogle, der siger velkommen og fortæller dem om arbejdspladskulturen og som kan tale faget op, siger Marina Askou Lem, der er lærings- og udviklingskonsulent i Middelfart Kommune.

Sammenhængende plan for intro

Derfor har Middelfart Kommune lavet en sammenhængende plan for rekruttering og fastholdelse for hele Social og Sundhedsforvaltningen. Planen inkluderer bl.a. fuldtidspraktikvejledere, mentorer og et onboarding/velkommen til-program.

Middelfart Kommune overgik sidste år til en ny uddannelsesmodel med fuldtidsansatte vejledere. Denne professionalisering af vejlederfunktionen har øget behovet for lokale mentorer, der kan tage sig af de mere hverdagsagtige ting på arbejdspladsen og sikre, at elever og praktikanter får en tryg start. 

Praktikvejledere og mentorer indgår samtidig i et større "Velkommen til"-program, der er ved at blive udrullet. og som også introducerer 'makkerskaber' og en plan for oplæring af alle faggrupper, når de starter i job.

Frafald af elever skal halveres

Målet er gennem mentorordning og andre tiltag at halvere frafaldet af elever fra SOSU-skolerne fra 20 til 10 procent.

- Det er vigtigt, at elever har lyst til at blive i uddannelse. Samtidig er det afgørende, at flere får lyst til at vælge faget, fordi de får en god oplevelse, når de er ude i praktik, siger Marina Askou Lem.

I Middelfart Kommune kan man mærke, at indsatsen allerede nu har effekt.

- Vi hører fra de elever, der både har prøvet den nye og den gamle ordning, at de beskriver, vi er steppet op. Der er fokus på eleven, man har den samme vejleder og bliver taget godt imod på arbejdspladserne. Det har en effekt med den stærkere tilknytning, siger Marina Askou Lem.  

Feedback og kommunikation

Som mentor skal man tage snakken om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Man skal kunne tackle at møde en elev med psykiske udfordringer eller en praktikant, der kommer med en anden etnisk og kulturel baggrund. 

- For der kan være meget, der fylder ud over det rent faglige, siger Marina Askou Lem.

Mentoruddannelsen tager fem dage og foregår på SOSU Fyn, der har udviklet og tilrettelagt uddannelsen i et tæt samarbejde med Middelfart Kommune, så uddannelsen blev tilpasset kommunens behov.

I løbet af uddannelsen lærer mentorerne om feedback og kommunikation. De lærer om menneskers forskellighed fx sociale, kulturelle og etniske og om sårbarhed og psykologiske og sociale udfordringer.

Det er vigtigt med denne indsigt, for arbejdsmarkedet skal kunne rumme langt flere forskellige mennesker end tidligere, forklarer Helle Holbech Sørensen, der underviser på SOSU Fyn.

- De unge stiller andre krav end tidligere. De vil have feedback og anerkendelse. Ligeledes gør forskellige kulturer det nødvendigt, at man som mentor er opmærksom på sit sprogbrug og forsøger hele tiden at være nysgerrig på den anden, siger Helle Holbech Sørensen.

"Alle bøvler med noget"

For hende er en mentors vigtigste kompetence at være i stand til at sætte sig i andres sted. Derfor laver de kommende mentorer mange øvelser under uddannelsen, hvor de arbejder med, hvad det vil sige at være ny.

- Hvordan bliver jeg tryg i en gruppe? Hvornår tør jeg sige, hvis jeg er ordblind? Hvad betyder det at have haft stress? Øvelserne tager udgangspunkt i, hvordan de selv ville have haft det, og det går op for dem, at alle bøvler med et eller andet - også dem selv, hvilket gør det mere ufarligt, siger Helle Holbech Sørensen.

Samarbejde med fuldtidsvejleder

Anja Reher er én af de godt 60 mentorer, der fornylig er blevet uddannet. Hun arbejder til daglig som social- og sundhedsassistent på et psykiatrisk bosted og har tidligere været praktikvejleder. Som mentor får hun én time om ugen til opgaven samt et løntillæg. 

- Som mentor er vores samarbejde med fuldtidsvejlederne helt afgørende. Hvem gør hvad? Hvordan kan vi hjælpe hinanden? De unge har mange udfordringer. Derfor er det godt, at de kan gå til os som mentorer i det daglige, og at vi har en løbende dialog med elevens fuldtidsvejleder, siger hun. 

Anja Reher er lige nu mentor for én elev. Dialogen foregår løbende - også før første arbejdsdag.

- Som ny kan det være svært at starte i psykiatrien. Derfor inviterer jeg eleven ud for at se huset, inden de starter. Kombinationen af mentor og fuldtidsvejleder giver en øget tryghed og stabilitet. De har mentor i det daglige og fuldtidsvejleder til det faglige gennem hele uddannelsesforløbet, siger Anja Reher. 

Mentorfunktion giver udviklingsmuligheder

Foruden at give tryghed til elever og praktikanter giver mentorordningen også udviklings- og karrieremuligheder for medarbejderne, ikke mindst for social- og sundhedshjælpere.

Det oplever man blandt andet på Kongshøj Plejehjem, hvor én social- og sundhedshjælper har funktionen som mentor for virksomhedspraktikanter, afklaringsforløb sammen med jobcentret mv., mens en anden social- og sundhedshjælper har funktionen som vagtplanlægger.

- Jeg er positiv overrasket over, at det ikke betyder noget, om det er en hjælper eller en assistent, der varetager funktionen. Det vigtigste er, at de er teamplayere og kan være vores ansigt udadtil og har den daglige kontakt - også i forhold til kolleger, siger Annette Bang Jørgensen, der er plejehjemsleder for Kongshøj Plejehjem.

Seniorer som mentorer

For Middelfart Kommune er det vigtigt, at medarbejdere uanset faggrupper - og alder - altid har udviklingsmuligheder.

-  Vi har mentorer som er seniormedarbejdere og som kan lide at have funktionen, fordi de udvikler sig i den, og funktionen passer til den livsfase, de er i, siger Marina Askou Lem, lærings- og udviklingskonsulent i Middelfart Kommune. 

Nyansatte får makker-ordning

Makker-ordningen indgår som et led i et større onboarding-program "Velkommen til", der skal give en bedre start til nyansatte på alle forvaltningens arbejdspladser.

Makker-ordningen betyder, man som nyansat medarbejder kobles til en makker i ca. tre måneder. Hver tredje uge holder den nyansatte møde med sin makker og snakker om, hvordan det går.

I første omgang foregår makker-ordningen som et pilotprojekt i hjemmeplejen. Her er man ved at udviklet tjeklister til, hvad man skal tale om på de forskellige møder. Målet er at fastholde medarbejdere og mindske sygefraværet.

- Det handler om at få spurgt ind til: Hvordan går det? Har du været til kurser? Har du været til samtale med din leder? Det er vigtigt, at det er den samme, der har kontakten til den nyansatte i den første tid, siger Marina Askou Lem. 

Alle skal have det godt

I det hele taget handler rigtig meget om kommunikation, når der kommer nye til. Om at få talt om de uskrevne regler, forventninger og den tavse viden, der kan være på en arbejdsplads.

- Mentoruddannelse og lignende uddannelser bliver vejen frem. Det handler om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, så alle har det godt på arbejdspladsen og har lyst til at blive der, siger Helle Holbech Sørensen, underviser på SOSU Fyn.