Personaer

Find fremtidens medarbejder med personaer

Se hvordan kommuner bruger personaer for at styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Af Irene Aya Schou 17/11/2022
Fremfærd

Hvordan kan syv papkort hjælpe kommunerne med at rekruttere nye medarbejdere?

Kort med personaer kan være nøglen til succes i forhold til rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere. Men hvad er en persona? Og hvordan bruger man den? Og hvordan har tre kommuner rent konkret arbejdet med personaer?

Hvad er en persona:

Persona kommer af latin og betyder 'maske, rolle eller karakter'. Begrebet henviser til den maske, som i antikken blev båret af skuespillerne for at forstærke rollens udtryk.

I marketings- eller rekrutteringssammenhænge har persona en lignende betydning. Det personificerer en målgruppe, så kommunikationen til målgruppen bliver lettere.

Personaer - en vej til rekruttering

I Fremfærd-projektet "Rekrutteringsværksted", der handler om at finde nye veje til rekruttering, har tre kommuner arbejdet med personaer. 

Personaer er et billede på en målgruppe, og man bruger dem for at forbedre kommunikationen til målgruppen.

Man taler derfor ikke længere om 'de unge', eller om 'seniorer' men om Frida på 15 år, der går i 9. klasse på en efterskole og gerne vil arbejde med mennesker, og om Birgit på 62 år, der er sygehjælper og har arbejdet 40 år i den kommunale hjemmepleje.

- Det giver et mere levende billede af de målgrupper, som kommunerne gerne vil tiltrække og fastholde, men det er også udfordrende at arbejde med personaer, fortæller Frederikke Jakobsen, der er kommende social- og sundhedsassistent i Middelfart Kommune og med i projektet "Rekrutteringsværksted".

- Det er en god og anderledes måde at arbejde på, men det er også svært, fordi hver persona har forskellige problemstillinger og dilemmaer, man skal forholde sig til, siger Frederikke Jakobsen.

Frida skal vide, at vi er 'hverdagens helte'

Frederikke (her forrest i billedet) har arbejdet med personaen Frida på en todages innovationsworkshop i Vejle. Frida er 15 år og går i 9. klasse. Hun ved ikke, hvad hun skal efter skolen, kun at hun godt kan lide at arbejde med mennesker. 

Frederikke Jakobsen, 23 år, var selv i tvivl om, hvad hun skulle vælge efter folkeskolen og kan let identificere sig med Frida og andre unge. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at de unge har brug for en ny fortælling om sosu-faget for at finde det attraktivt.

- Andre sagde til mig, da jeg skulle vælge: 'Du er simpelthen så god til andre mennesker. Sosu-faget vil være noget for dig'. Det havde jeg ikke selv tænkt. Derfor er det vigtigt, at vi får fat i de unge. Vi skal ud og tale med 7. og 8. klasses elever og fortælle dem, hvorfor medarbejdere i ældreplejen er hverdagens helte, og hvorfor vi ikke kun laver nedre hygiejne, siger hun.

Vi skal genkende hverdagens Birgit'er

- Viden om personaer gør en afgørende forskel i forhold til kommunikationen med målgruppen, forklarer Alice Holmberg, der er chefkonsulent i Komponent og har stået for at udvikle de syv personaer i Fremfærd-projektet i samarbejde med kollegaen Thilde Lydiksen.

Når man skal bygge en persona, er det vigtigt med mange informationer. Man skal for eksempel kende personens navn, alder, stilling, køn, men også interesser, frustrationer og motivationskilder. 

- Man bliver opmærksom på de temaer og dilemmaer, der fylder hos potentielle medarbejdere. Og mit håb er, at kommunerne bliver i stand til at genkende de Birgit'er og Frida'er, som de møder og have en større forståelse og følsomhed i mødet, siger Alice Holmberg. 

Drøftelser om karriererådgivning i Middelfart

I Middelfart Kommune har de fået øjnene op for de forskellige personaer, og hvordan man kan bruge dem i hverdagen, fortæller Marina Askou Lem, der er lærings- og udviklingskonsulent og tovholder på projekt "Rekrutteringsværkstedet" i Middelfart Kommune

- Personaerne har givet os nogle gode vinkler ind i vores arbejde. Især den 15-årige Frida og sygeplejersken Julie har givet anledning til en del drøftelser omkring tilgangen til de unge og karriererådgivning generelt, siger hun.

Metode til at tale om personlighed og adfærd

Ifølge Alice Holmberg er personaer et godt værktøj til at tale om adfærd og personlighed. 

- Personaer er især et godt værktøj, når alle de nemme løsninger er taget. Når man fra centralt hold siger: 'Jamen, vi har jo tilbudt alle medarbejdere at gå op i tid. Hvorfor gør de det ikke?' Årsagerne ligger i alle de ting, vi ved om personaen, i alle dilemmaer og detaljer. Det er rigtige mennesker, vi taler om, ikke genrealiseringer af forskellige faggrupper, siger Alice Holmberg. 

Hvor er den almindelige medarbejder?

Evalueringen fra de tre kommuner viser, at medarbejdere og ledere synes, det er spændende og udfordrende at arbejde med personaer, og at de syv personaer, der konkret er blevet anvendt, er gode til at vise den mangfoldighed, der er i ældreplejen.

Men kommunerne manglende én persona: Den helt almindelige medarbejder, fortæller Thilde Lydiksen, chefkonsulent i Komponent.

- Vi har fokuseret på medarbejderen på kanten, enten dem som vi er ved at miste eller dem, vi gerne vil tiltrække. Kommunerne manglede den trofaste og dygtige medarbejder, der passer sit arbejde. Hvordan gør vi noget for dem, så vi ikke mister dem, mens vi har fokus på alle de andre? siger hun.   

De syv personaer:
personaer
  • Birgit, 62, sygehjælper i den kommunale hjemmepleje
  • Miguel, 50, social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen, født og opvokset i El Salvador
  • Nathalie, 21, social- og sundhedsassistentelev i sin sidste praktik
  • Julie, 34, sygeplejerske på et plejecenter
  • Kasper, 41, arbejder som ufaglært i ældreplejen, uddannet interaktionsdesigner
  • Aliya, 28, ufaglært i hjemmeplejen, født og opvokset i Syrien
  • Frida, 15, går i 9. klasse på en efterskole og bliver færdig til sommer

Disse syv personaer blev anvendt på en todages workshop i Vejle i november 2022 i forbindelse med Fremfærd-projektet "Rekrutteringsværksted. De er udviklet af Komponent til internt brug i projektet og er derfor ikke offentligt tilgængelige.

Rekrutteringsværksted

Formålet med projektet er, at kommunerne får skabt endnu mere systematik og struktur på allerede eksisterende initiativer samt at kommunerne identificerer og udvikler nye initiativer, som er virksomme i forhold til at håndtere personalemanglen på sundheds- og ældreområdet.

Projektledelse: KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd