På Plejehjemmet Øst i Odense Kommune starter indsatsen "Lidt op i tid" med, at de sender et brev til alle medarbejdere, og beder dem komme med ønsker og forslag til, hvad ’op i tid’-timerne skal bruges til.

Samtidigt bliver der gjort opmærksom på den samlede kampagne omkring ”op i tid”. Der bliver sat plakater op på væggene og bordkort på bordene med informationer om, hvad kampagnen går ud på.

Da de første medarbejdere melder sig til at gå nogle timer op i tid, fortæller de på alle faste møder om, hvordan de oplever det, og hvad de kan se af gevinster og ulemper.

På den måde bliver medarbejderne ambassadører for indsatsen, og det har en god effekt, fortæller Ann-Jeanett Albæk, social- og sundhedsassistent hos Plejehjemmet Øst.

- Den første, der gik op i tid, fortalte om, hvordan det var. Hun kunne bedre nå sine opgaver, hun følte sig ikke mere træt, når hun kom hjem, og privatøkonomien blev forbedret. Det vakte nysgerrigheden, siger hun.

Der fleksibilitet og forskellighed i flere timer

De ekstra timer udmønter sig på flere måder alt afhængig af, hvad der passer ind i driften og i den enkelte medarbejders hverdag.

- Vi er fleksible og spørger; hvad passer i dit liv? Det gør vi, så medarbejderen kan være i det, og vi kan få løst kerneopgaven, fortæller Heidi Kielstrup, plejehjemsleder hos Plejehjemmet Øst.

Dagvagterne får en dagvagt mere. I stedet for at have fire arbejdsdage om ugen, har de fem, og de har flere timer om eftermiddagen. Eftermiddagstimerne bruger de på forskellige opgaver, de ikke når i løbet af dagen, fx dokumentation, men de bruger den også sammen med beboerne. Nu er der også tid til en tur i haven eller at sætte sig og snakke med en beboer.

Aftenvagterne får typisk en halv eller hel times længere vagt. Den tid går fx på medicindosering, på at gå en tur med en beboer eller på at have et overlap med en kollega, så man kan sparre og overlevere relevant information. Nogle har også fået en ekstra vagt, fx en mellemvagt fra 12-20.

Færre weekendvagter og nye vagttyper

Derudover ændrer Plejehjemmet Øst også i weekendvagterne, så medarbejderne får tilbuddet om, at de kan vælge at arbejde hver anden eller tredje weekend.

- Det betyder, at vi har medarbejdere, der er mere til stede i hverdagen og så behøver vi ikke kalde afløsere ind ved akut fravær. Vi bruger også lidt færre afløsere ved ferie eller andet planlagt fravær, fortæller Heidi Kielstrup, plejehjemsleder på Plejehjemmet Øst.

Vagtplanlægger har ligeledes lavet nogle eksempler på vagtskemaer, der visualiserer de forskellige løsninger. Længere vagter, flere vagter, mellemvagter, vagt hver anden eller tredje weekend osv.

Så kan medarbejderen se, hvordan et skema kan se ud og få overblik over, hvor mange sammenhængende fridage der er, for det vil de fleste meget nødigt give for meget afkald på.

Der er skruet op for kvaliteten og ned for vikarforbruget

På Plejehjemmet Øst betyder indsatsen med ’op i tid’, at 25 medarbejdere går op i tid, og det har stor betydning for kvaliteten i opgaveløsningen.

- Jeg kan se, at det gør en kæmpe forskel på driften. Jeg har tidligere siddet mange morgener og kaldt afløsere ind, når der har været fravær. Det tror jeg næsten aldrig, vi gør mere. At vi har flere oppe i tid, har givet de ekstra timer, hvor vi kan mærke, at der er flere på arbejde, fortæller Heidi Forsmann, som er assisterende leder på Plejehjemmet Øst.

Et konkret resultat er et lavere forbrug af vikarer og afløsere. Første kvartal 2023 viser således, at der er brugt 129.000 kr. mindre på de poster end samme kvartal i 2022 og 2021. Og hvis man ser på den samlede økonomi, så er der sparet mere, end der er blevet tilført til op i tid-timer.

Det lavere forbrug af vikarer og afløsere er ikke kun en fordel for økonomien, men også for kvaliteten, fortæller Heidi Forsmann.

- Der er en kvalitet i, at det er faglærte, der kommer ud og hjælper på afdelingerne, når vi har sygdom. De faglærte får øje på nogle andre ting end afløsere og kan sætte ting i gang. Der er mere kvalitet i det.

Flere timer sætter tempoet ned og nærværet op

En anden gevinst er, at medarbejderne oplever at have mere tid til den enkelte borger.

- Man behøver ikke at fare rundt med 120 i timen. Ud på eftermiddagen er der bedre tid til at sætte sig sammen med beboerne, fortæller Jeanett Albæk, der er social- og sundhedsassistent.

Charlotte Petersen, der er ergoterapeut og arbejdsmiljørepræsentant, er enig.

- Vi kan også lettere forlade afdelingen og gå i haven med nogle beboere. Netop tiden til beboerne er vigtig. Medarbejderne mærker, at de gør en forskel for de beboere, de drager omsorg for. Og vi har valgt det her fag, fordi vi gerne vil give omsorg til mennesker. Får vi ikke mulighed for det, så bliver vi udbrændte, siger Charlotte Petersen.

Medarbejderne bruger den ekstra tid på bedre at imødekomme beboernes individuelle behov. Det kan være en udadreagerende beboer, som medarbejdere kan tage særligt vare på, så der er ro for de øvrige beboere. Eller det kan være den lidt stille beboer, som har behov for nærvær og en tur i haven med en medarbejder.

På Plejehjemmet Øst har de også fået tid til at gøre forskel på hverdage og weekender.

- Vi arbejder med at skabe denne her hverdag, hvor borgerne også mærker, at det bliver lørdag og søndag. Vi løser så mange opgaver som muligt i hverdagene, hvor vi er mange på arbejde, så vi kan hygge og have en anden samhørighed i weekenderne, fortæller Heidi Kielstrup.

Heidi Forsmann supplerer.

- Jeg dufter også, at der bliver bagt lidt mere kage, eller så laver man lige en lun ret.

Der er efterspørgsel på flere timer

Indsatsen har haft den effekt, at flere medarbejdere nu har mod på at gå op i tid.

- Vi oplever, at medarbejderne selv spørger, om de må komme op i tid. Det gjorde de ikke i starten, fortæller Heidi Forsmann, assisterende leder på Plejehjemmet Øst.