Klokken 7 om morgenen møder sygeplejerskerne ind i hjemmeplejegrupperne. De slår sig ned ved bordet med deres computer og gennemgår sammen med hjemmeplejen alle relevante borgere. Hvem har brug for særlig pleje og behandling? Hvad viser medarbejderoverblikket? Er der noget i forhold til tidlig opsporing?

Den fælles vagtstart betyder, at borgere får hjælp og støtte langt tidligere end før de fælles vagtstartsmøder - og at borgerforløbet bliver langt mere sammenhængende.

- Vi er nået så langt, at jeg som daglig leder kan have svært ved finde sygeplejerskerne, fordi de sidder fordybet ved bordet og er så integreret i gruppen. Det er dejligt at se, siger Kirsten Helene Bachmann, der er daglig leder i hjemmeplejen i distrikt Nordals i Sønderborg Kommune.  

Bange for at miste monofaglighed

Sådan har det ikke altid været. Da 'fælles vagtstart' blev besluttet, mødte sygeplejerskerne ofte ind efter, at mødet var gået i gang, fordi de "lige skulle ordne noget andet", og når de kom, blev de stående og fik ofte beskeden fra hjemmeplejen: "Der er ikke noget til dig i dag".

- Sygeplejen kunne ikke se meningen med fælles vagtstart. De var bange for at miste deres monofaglighed og så sig selv som gæster i hjemmeplejen snarere end som en integreret del af et fælles team, siger distriktsleder i Sønderborg Kommune, Anja Krarup.

Fælles adresse - fælles vagtstart

Der er sket meget, siden Sønderborg Kommune i efteråret 2020 iværksatte en ny organisering i hjemme- og sygeplejen, der betød, at hjemme- og sygeplejen blev flyttet sammen, og at der blev iværksat en fælles mødestruktur.

Daglig leder i hjemmeplejen Kirsten Helene Bachmann husker tydeligt den forskel, der var på modtagelsen af fælles vagtstart i henholdsvis hjemme- og sygeplejen. 

- I plejen synes vi bare, det var superfedt, mens der i sygeplejen blev brugt enormt mange kræfter på at fortælle: Hvad er meningen med det. Hvorfor giver det mening, siger hun. 

Kontinuitet giver relationer

Susanne Elmelund trådte til som daglig leder for sygeplejerskerne i distrikt Nordals i maj 2022. Hun mærkede godt modstanden og var optaget af at sikre kontinuitet for sygeplejerskerne.

Det første hun gjorde var derfor at kigge på logistik og vagtplaner for at sikre, at de samme sygeplejersker kommer i de samme hjemmeplejegrupper hver dag.

- Det, der skaber psykologisk tryghed og rigtig gode relationer, er kontinuitet. Derfor er det vigtigt, at det er den samme sygeplejerske, der deltager i den samme hjemmeplejegruppe fra mandag til fredag. Det er også kontinuitet, der gør, at de komplekse borgerforløb bliver løftet, når man er med i hele forløbet, siger hun.

Susanne Elmelund har oplevet, at sygeplejerskernes motivation er steget i takt med, at de kan se en mening med de fælles vagtstartsmøder.

- Ved at tale til deres faglighed og bruge konkrete eksempler fra hverdagen på borgere, der har fået bedre og hurtigere behandling, er sygeplejerskerne kommet med. Det er de små aha-oplevelser, der har gjort forskellen. Mere skal der ikke til, siger hun.

"Vi undgår at borgeren bliver rigtig dårlig"

Distriktsleder Anja Krarup talte for nylig med en leder, der havde haft MUS-samtale med en medarbejder. Ved samtalen sagde medarbejderen, at hendes arbejdsglæde var steget, fordi den fælles vagtstart gør, at borgeren sættes i behandling op til et døgn tidligere end før den fælles vagtstart.  

- Lider borgeren af urinvejsinfektion, er borgeren sat i behandling, inden vi går hjem. Det er en kæmpe fordel. Vi undgår, at borgeren bliver rigtig dårlig, siger Anja Krarup.

Vigtigt med medinddragelse 

Læringen fra Sønderborg er, at logistik og vagtplanlægning betyder noget. Det betyder noget, at de samme medarbejdere i hjemme- og sygeplejen har ansvaret for bestemte geografiske områder - og at det dermed er de samme medarbejdere, der mødes til fælles vagtstart hver morgen. 

Det betyder noget at fokusere på kerneopgaven og de fælles resultater for borgeren. Og det betyder noget, at ledelsen står bag. 

- Implementering er ikke noget, man bare quickfixer. Det tager tid, og det kræver medinddragelse, og at alle går samme vej og er klar til at justere undervejs. Og det er lige præcis det, vi har gjort, siger distriktsleder Anja Krarup. 

Sygeplejersker får boost af at undervise

Hun oplever, at sygeplejen og hjemmeplejen hjælper hinanden på tværs og dermed bruger hinandens ressourcer på en helt anden måde.

- Vi ser social- og sundhedsassistenter hjælpe sygeplejen for eksempel ved sygemeldinger og omvendt. Tankegangen med, at vi er 'ét fælles vi', er vi nået milevidt med, siger Anja Krarup.

I forbindelse med fælles vagtstart er det blevet tydeligt, hvilke kompetencer medarbejderne har, og hvilke de ikke har. Det har ført til, at sygeplejersker har taget emner op og undervist plejegruppen. 

- Det løfter alle, også sygeplejerskerne. De får et kæmpe boost af at få lov at dele ud af deres viden, siger sygeplejeleder Susanne Elmelund.

Uddannes til mødeguide og mødedeltager 

I forbindelse med den fælles vagtstart er der blevet udarbejdet en drejebog og en plakat, der kort fortæller om mødet. Til efteråret tager Sønderborg Kommune næste skridt, når de uddanner personalet i de to roller, der hører til at afvikle et godt møde: at være mødeguide og mødedeltager.

Mødeguiden leder mødet og sikrer fremdrift. Lige nu har sygeplejen mødeledelsen men fremover kan den rolle også tilfalde en social- og sundhedsassistent. Mødedeltagerens opgave er at sætte sig ind i borgerens problemstilling, mål og anden nyttig viden og præsentere det på mødet.

- Alle har forskellige roller, men alle skal være engageret, for at mødet bliver godt, lyder det fra Susanne Elmelund.