For et år siden blev Jørgen vred på sin pædagog. Han var så frustreret, at det endte med, han slog hende. Episoden blev meldt til politiet, og Jørgen fik en dom for vold. Men sagsbehandlingstiden er lang, og nu hvor Jørgen skal modtage sin straf, kan han ikke længere huske episoden og slet ikke forstå, hvorfor han ikke længere må de ting, han plejer. Jørgen har nemlig et udviklingshandicap og en udviklingsalder på 6 år.

Jørgen er et tænkt eksempel, men situationen er velkendt på mange bosteder. Landet over giver mennesker med udviklingshandicap og en dom en række særlige udfordringer.

Derfor vil et nyt projekt i regi af Fremfærd Særlige Behov styrke indsatsen til mennesker med udviklingshandicap og domstype 3-5. Målet er, at færre får mere indgribende domme og hjælpes til en højere grad af livskvalitet.

Feltet er lille og meget komplekst

Projektet blev skudt i gang med et vidensymposium, hvor deltagerne med forskellig tilknytning til området stillede skarpt på de største og vigtigste problematikker og dilemmaer.

De forskellige perspektiver er vigtige, fordi området er så komplekst, og de mange input skal bruges til at kvalificere projektet. På symposiet var der derfor deltagere med baggrund i socialpædagogik, statslige, regionale og kommunale aktører, eksperter i kriminalitetsforebyggelse, forskere, psykologer, brugerorganisationer og mange flere.

- Vi har at gøre med et nicheområde. Det indgår fx ikke i uddannelsen til socialrådgiver, fordi feltet er så lille, fortæller Julie Odgaard Nielsen, der er adjunkt på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

At feltet er lille og samtidig meget komplekst, bekræftes af flere af symposiets deltagere.

Anne Marie Thyrring er ansat i Aarhus Kommune og formand for Samrådet vedrørende Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Østjylland. Hun fortæller, at netop manglende viden kan udgøre et problem på mange fronter: Retssystemet kan have manglende viden i forhold til Servicelovens regler og dermed for, hvilke konsekvenser en dom reelt får for den dømte, og manglende viden om lovgivningen på botilbuddene kan føre til en slingrende pædagogisk kurs over for den dømte, eksempelvis i forhold til udgang.

Der mangler viden

Blandt symposiets deltagere går særligt en problematik igen: Der mangler samlet, letforståelig viden om området.

- Der mangler viden om målgruppen, tilgang og metoder, både indenfor myndighed og drift, og hvordan vi håndterer de her situationer, hvor både serviceloven og straffeloven gælder, siger Janni Bek Kirkegaard, funktionsleder og deltager i Samrådet i Midtjylland.

Citat fra SUS’ indledende fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledere indenfor området

Det bekræfter de fokusgrupper med ledere og medarbejdere på området, som Socialt Udviklingscenter (SUS) har foretaget forud for symposiet. Det står klart, at det fx ikke er alle medarbejdere på området, der kender til de forskellige domstyper, og at der derfor kan ske fejltagelser på grund af manglende viden om, hvad borgeren kan og ikke kan, må og ikke må.

Sådan siger Birgitte Bæksgaard Brasch, der er chefkonsulent i SUS, som har hjulpet Fremfærd med de indledende øvelser i projektet.

Det kommende projekt vil lægge vægt på at udbrede viden om metoder og arbejdsgange, der kan forbedre indsatsen til mennesker med udviklingshandicap og en dom.

Citat fra SUS’ indledende fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledere indenfor området

Er vi nysgerrige nok på borgernes perspektiv?

Thomas Gruber er politisk konsulent i Lev - en forening, der har til formål at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap. Han er glad for projektet, men spørger:

- Er der nok interesse for borgernes perspektiv? Vi mangler viden om, hvordan borgerne oplever situationen, også på dette område. Og skal vi interessere os for, hvorfor det ender med en dom, er vi også nødt til at interessere os for rammerne, for vi har at gøre med et presset område.

Trine Uhrskov, psykolog og ekspert i forebyggelse af voldsomme episoder, fortsætter:

- Det er afgørende, at borgerne er motiverede for at samarbejde. Vi må spørge os selv, om vi kommer med noget, de gerne vil samarbejde om? Der er en kæmpe mulighed for at lave noget kvalificeret, som sætter sagsbehandlerne og det pædagogisk personale i stand til at gøre en indsats, som kan gøre en stor forskel.

Vi skal først og fremmest forebygge

Tina Levysohn er chefkonsulent i KL og fortæller, at formålet med projektet er at udvikle skræddersyet formidling til praktikere på området, som tager højde for den kompleksitet, der er i spil ift. netop denne målgruppe, og som samtidig hviler på den igangværende udvikling af praksis, hvor recovery og dermed inddragelse af borgerens perspektiv er det dominerende mindset.

- Målet med projektet er, at medarbejdere på området oplever, at deres viden og kompetencer højnes, så de bedre kan navigere på dette komplekse område. Det skal forhåbentlig føre til, at nogle af de borgere, der har et udviklingshandicap og en dom, kan få en mere målrettet sagsbehandling og støtte og undgår at få forlænget eller få nye domme, siger hun.

Nanna Mørch, chefkonsulent i FOA, er enig.

- Vi skal støtte medarbejderne i at få de kompetencer, der er så afgørende i forhold til forebyggelse. Fx kan mange voldsepisoder forhindres ved brug af de rigtige metoder – men det kræver viden og et stærkt tværfagligt samarbejde, siger hun.

Arbejdet fortsætter

Dagen er ved at være slut. Nu skal de mange input behandles, så projektet kan få sin endelige form. Næste skridt er udvikling og afprøvning af konkrete initiativer til kompetenceudvikling.

Følg projektet her på Viden på Tværs, og tilmeld dig nyhedsbrevet Borgere med særlige behov