
Mennesker der har det godt udøver sjældent vold mod andre
Metoden LA2u: Flyt fokus fra brandslukning til trivslen i hverdagen for borgere med udviklingshandicap og dom, lyder rådet fra psykolog Trine Uhrskov.
55 procent af de domme, som borgere med udviklingshandicap får, handler om udøvelse af vold eller trusler om vold - og en del af den udadreagerende adfærd er rettet mod personale på bosteder.
Det fortæller psykolog Trine Uhrskov på tredje og sidste kursusdag på Fremfærd-kurset om bedre støtte til mennesker med udviklingshandicap og en dom.
Der er endnu ikke udviklet voldsforebyggende tilgange, som er specifikt rettet mod borgere med udviklingshandicap, der har en dom.
- Men jeg tror heller ikke, det er nødvendigt. Udadreagerende adfærd er så generel en problemstilling, at det er de samme greb, man skal bruge, uanset om borgeren har en dom eller ej, pointerer Trine Uhrskov.
Volden falder, trivslen stiger
Hun har sammen med konsulenthuset SOPRA udviklet tilgangen Low Arousal2 understøttet - i kort form LA2u - i samarbejde med otte botilbud.
Og de foreløbige resultater er imponerende:
- De botilbud, der arbejder konsekvent med LA2u, oplever et fald i voldsomme episoder på 70 procent. Og samtidig stiger trivslen blandt både medarbejdere og borgere, fortæller Trine Uhrskov.
En metode i udvikling
Low Arousal (LA) blev i sin tid udviklet som en konflikthåndterende tilgang til at de-eskalere voldsomme episoder.
Senere bidrog Trine Uhrskov til en recovery-orientering af Low Arousal (LA2).
Og som sidste skud på stammen er der nu udviklet en version til de borgere med udviklingshandicap, som har brug for en mere visuel understøttet tilgang (LA2u), der letter kommunikationen og skaber et fælles sprog med borgeren.
Nøglen ligger i hverdagslivet
Når man arbejder med borgere med udadreagerende adfærd, vil man ofte lægge vægten på håndteringen af de voldsomme episoder og det, der er sket. Der bliver lavet en indberetning om magtanvendelse, og så stopper det tit der.
- Så ryger vi over i brandslukning. Og hvis vi alene kigger ind i det voldsomme og tror, at svaret til at ændre situationen findes dér, så overser vi det vigtigste, mener Trine Uhrskov.
Hun taler derfor varmt for, at man som fagprofessionel udvider sit fokus og retter blikket mod forebyggelsen og trivslen i hverdagslivet.
Den udadreagerende adfærd hænger nemlig ifølge Trine Uhrskov tæt sammen med, hvordan borgeren oplever sit hverdagsliv på bostedet. Derfor ligger nøglen til forebyggelse netop dér, i det gode hverdagsliv, hvor borgeren har indflydelse og bliver lyttet til.
- Mennesker, som har det godt udøver sjældent vold mod andre, fastslår hun.
Borgeren er ekspert
Det er afgørende for LA2 og LA2u, at borgeren ikke bliver problemet. I stedet er metoden optaget af, hvordan man sammen med borgeren kan løse det, der er svært.
- Vi skal stille os nysgerrigt sammen med borgeren og fx spørge: "Når du slår, hver gang du skal være i fællesrummet, gad vidst, hvad det så handler om?", siger Trine Uhrskov.
Hun understreger, at mange domfældte borgere har flere års erfaring med fagprofessionelle, og den erfaring skal man trække ind i forebyggelsen.
- Hvis der er noget, borgerne er, så er det eksperter i os. Og de er eksperter i, at vi ofte ved bedre end dem, hvad de har brug for. Så hvad nu, hvis vi spørger dem, hvad deres erfaringer med os er: "Hvad har du brug for, at vi gør? Og hvad har du brug for, at vi lader være med at gøre?" Når vi omsætter det til pædagogisk praksis, begynder der at ske noget andet i samarbejdet med borgeren, lover Trine Uhrskov.
Lytter for at flytte os
Det er den erkendelse, som bliver brugt i arbejdet med metodens tre planer til henholdsvis borgere og fagprofessionelle. Planerne støtter trivsel og tryghed for både borgere og medarbejdere og strukturer indsatsen.
- Trivselsplanen fremmer positive mestringsstrategier og indflydelsen på eget liv
- Tryghedsplanen understøtter både borgere og medarbejdere med at mestre og håndtere svære situationer med affektudbrud
- Læringsplanen hjælper efter en voldsom episode den fagprofessionelle til sammen med borgeren at reflektere over hændelsen for at lære at justere den fremadrettede praksis
- Det, der får den her metode til at virke, er, at vi lytter til borgeren, ikke bare for at lytte, men for at ændre vores praksis, siger Trine Uhrskov.
- Vi lytter, vi spørger, vi er nysgerrige og bliver ved med at tale med borgeren, når der har været en voldsom episode. Hvad handlede den om? Hvad gjorde vi? Hvad gjorde du? Og planerne skal hjælpe med, at vi gør det på en systematisk måde, understreger hun.
I loop med borgerne
I de fagprofessionelle planer beskrives den faglige tilgang, og den skal ikke være løsrevet fra det, borgeren oplever som hjælpsomt, pointerer Trine Uhrskov.
Det betyder dog ikke, at man altid kan gøre, som borgeren ønsker. Et eksempel kunne være, at en borger giver udtryk for, at han har brug for at køre en tur, når han er allermest oppe i det røde felt. Det kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke lade sig gøre. Men pointen er så at prøve at komme borgeren mest mulig i møde ved at tilbyde noget, der minder om det fx en gåtur, hvor kolleger kan kigge med indefra.
- Det vigtige er altid, at vi taler med hinanden og bringer den viden, vi har fået fra dialogen med borgerne i spil imellem os. Det er en systematisk, refleksiv måde at arbejde på, hvor vi hele tiden er i loop med borgerne og i loop med hinanden, siger Trine Uhrskov.