27 procent af medarbejderne i kommunerne er over 55 år, og de trækker sig i gennemsnit et år tidligere tilbage end deres kolleger i stat og region.

Det sker samtidig med, at det er svært at tiltrække nye medarbejdere på en række af de store velfærdsområder.

Derfor er 43 kommuner gået sammen i Seniorpartnerskabet for at finde de gode svar på, hvad der kan få flere til at arbejde længere.

Kommunerne mødes på en række udviklingsdage hen over et år for at inspirere hinanden på skift og være med til at udvikle redskaber, som skal understøtte dem i arbejdet med at fastholde de erfarne kolleger.

Hvad siger seniorerne selv?

På en overskyet vinterdag i slutningen af januar var 16 kommuner samlet i København. Her delte de nyt siden sidst. Og en række kommuner har sat gang i spørgeskemaundersøgelser blandt deres seniorer for at få viden om, hvad der motiverer dem til at blive længere. Og hvad der kan få dem til at stoppe.

- Vi vil gerne høre fra dem, det handler om, så vi har noget relevant data, der kan understøtte en udvikling af seniorordninger, siger centerleder på ældrecenter i Brøndby Kommune Jan Munkholm.

Sammen med fællestillidsrepræsentant Lone Gitte Hansen fra FOA har han udarbejdet spørgeskemaet og sendt det ud til 550 medarbejdere over 55 år.

- Vi har lavet det simpelt, så der kun er syv spørgsmål, som ikke er længere end ti ord hver. Vi har fået en svarprocent på 67, så det er vi ret glade for, fortæller fællestillidsrepræsentanten fra FOA.

Svarene er lige kommet ind, så arbejdsgruppen i Brøndby har ikke nået at analysere dem endnu. Men de kan dog se nogle tydelig ønsker om mere fleksibilitet fra seniorerne.

- Det store flertal har svaret, at de gerne vil have flere seniordage, og 90 procent siger, at det, der betyder mest for dem, er, at de kan være med til at tilrettelægge deres arbejdstid og opgaver, siger centerleder Jan Munkholm.

Skal tale med seniorerne i tide

Også deltagere fra Halsnæs, København og Bornholm fortalte om deres erfaringer med at bruge spøgeskemaer til seniorerne. I Halsnæs Kommune har man spurgt 1.055 seniorer om, hvornår de vil stoppe, og om de har haft dialog med deres leder om det.

- 4 ud af 10 har besluttet, hvornår de vil gå fra, men de har ikke talt med deres leder om det. Og det er jo tankevækkende, for vi skal jo gerne have talt med dem, inden de tager den beslutning, hvis vi skal have en dialog om, hvad der kan få dem til at blive længere, siger HR-konsulent Anita Svensson.

Det peger på, at kommunerne skal kende deres besøgelsestid og nå at tale med de erfarne medarbejdere, inden de har besluttet sig for at trække sig tilbage. Derfor er der også flere steder debat om, hvornår seniorsamtalen, som alle medarbejdere har ret til, skal indkaldes. Skal det være, når medarbejderen er 52, 55 eller 60 år?

- Man skal i hvert fald tage den samtale i god tid, så man kan nå at lave de ting, som senioren ønsker. Så vi tænker nok allerede i start-midt 50’erne, siger Rune Glitzky fra HR i Gladsaxe Kommune.

Ledere, TR og AMR peger på udfordringer

I Bornholms regionskommune har de ikke spurgt medarbejderne, men i stedet lavet en spørgeskemaundersøgelse rettet mod ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter om, hvad der udfordrer, og hvad der kan fastholde.

- Mange peger på mængden af opgaver og tempoet, som en udfordring for fastholdelse af seniorer. Og der er ikke stor forskel i besvarelserne fra ledere og tillidsfolk, siger HR-konsulent Lene Schougaard Nielsen.

Hun hæfter sig ved, at de udpegede udfordringer trods alt er noget, som kan påvirkes.

- Tempoet og mængden af opgaver er jo noget, vi kan arbejde med. Vi kan omplacerer opgaver og gøre det mere fleksibelt, siger hun.

I Københavns Kommune har de i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen også lavet en survey, men samtidig har de fået en pulje penge i budgettet for 2023 til at lave mentorordninger, hvor seniorer skal støtte nye medarbejdere, og de er også ved at producere en podcast om seniorsamtalen, som skal ligge på kommunens intranet.

Lyt til ønskerne

Hvis man som medarbejder gerne vil arbejde længere, men har brug for nogle andre forhold for at kunne gøre det, så er det vigtigt, at lederen kender til ønskerne. Derfor er seniorsamtalen et godt sted at starte.

Sådan siger den netop pensionerede folkeskolelærer Lene Wegener på 71 år, som har arbejdet som lærer i 50 år i Hvidovre Kommune. Hun var inviteret ind på udviklingsdagen for at give deltageren helt konkrete og akutelle erfaringer med det lange og gode seniorarbejdsliv.

- Man skal som medarbejder sige højt, hvad man gerne vil, og så skal man forberede sig godt, inden man går til MUS eller en seniorsamtale. Det er også vigtigt, at man bringer sine ønsker på banen nogle år før, man reelt har brug for dem, så der er tid til at passe det ind, siger hun.

De sidste fem år af sin lærerkarriere underviste hun 16 timer om ugen og var fritaget for forældrekontakt. Hun peger på, at det er afgørende, at ledelsen lytter til ønskerne og får holdt seniorsamtalerne, så forholdene kan tilpasses løbende.

- Jeg tror, det er meget menneskeligt, at hvis man får lidt, så giver man også, siger hun.

Nye værktøjer til kommunerne

En del af opgaven for de 43 kommuner i Seniorpartnerskabet er, at de er med til at udvikle og kvalificere en række redskaber, som fremover skal støtte dem og resten af landets kommuner i arbejdet med seniorpolitik og fleksible seniorordninger.

Seniorpartnerskabet arbejder i øjeblikket med redskaber, som skal understøtte MED-udvalg i udviklingen af en seniorpolitik og konkrete ordninger, der arbejdes også på redskaber, som skal støtte kommunerne i indsamling af data og kortlægning af faggrupper.

Derudover er der fokus på at udvikle et redskab til seniorsamtalen og et inspirationskatalog til forskellige tiltag, som ligger udover rammeaftalen.