Planlægning af søgnehelligdage
Se film, og få indsigt i reglerne for søgnehelligdage, når tjenesteplanen skal lægges.
Der er to vigtige ting, man skal være særlig opmærksom på i forhold til søgnehelligdage:
- Nedskrivning, der betyder, at medarbejderen skal have planlagt færre timer, når der falder en eller flere søgnehelligdage.
- Søgnehelligdagsfrihed, der betyder at medarbejderen skal have en beskyttet frihedsperiode.
Se filmen og få eksempler på, hvordan du planlægger søgnehelligdage, og hvordan du kan kombinere dem, når medarbejderen gerne vil have flere fridage i streg.
Filmen er udarbejdet i forbindelse med den opdaterede vejledning Fælles vejledning - fælles ansvar, som gør det nemmere at forstå og få overblik over reglerne for døgnarbejdstid på tværs af faggrupper.
Det er KL og FOA, Dansk Sygeplejeråd, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, 3F og Socialpædagogerne, der står bag den fælles vejledning.