
Hvordan virker tillidsbaseret ledelse i praksis? Fremfærd støtter ny forskning
Ny forskning baseret på analyse af de gode eksempler i kommunerne skal bidrage med viden om, hvordan man skaber lokal styring med fokus på tillid, kernopgaven og samskabt styring
Hvordan kan tillidsbaseret og samskabt styring bidrage til at skabe mere kvalitet og effektivitet i løsningen af den offentlige sektors kerneopgaver?
Det store spørgsmål skal Andreas Hagedorn Krogh, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, de næste tre år se nærmere på i et projekt finansieret af Fremfærd.
Tillidsdagsordenen er væsentlig
Udgangspunktet er de mange forsøg og eksperimenter med fokus på tillid, kerneopgave og samskabelse, der for tiden igangsættes ude i kommunerne.
Andreas Hagedorn Kroghs opgave bliver at beskrive og evaluere 5-6 igangværende forsøg på at fremme styring og ledelse med udgangspunkt i den nyeste forskning på området.
- Vi har brug for viden om, hvad der virker på forskellige områder i kommunerne, og hvorfor og hvordan det virker. Jeg glæder mig til at komme i gang, for afbureaukratiserings- og samskabelsesdagsordenen er væsentlig, siger han.
Projekterne er ofte meget forskellige, men fællesnævneren er typisk, at der styres og ledes med udgangspunkt i en vidtstrakt tillid til medarbejdernes villen og kunnen.
Forandringens paradoks
Andreas Hagedorn Krogh er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. der handler om samskabelse – mere specifikt hvordan man organiserer og leder samskabelsesprocesser på det kriminalpræventive område. Som case samarbejdede han med Københavns Kommune.
- Her udviklede vi et måleinstrument, der målte på samarbejde, innovation og effekt. Vi skabte instrumentet i samarbejde med projektleder og medarbejdere for at sikre, at det korresponderede med deres faglighed og blev forankret blandt dem, der skulle anvende det. Det handler i virkeligheden meget om, for hvis skyld man måler, siger Andreas Hagedorn Krogh.
Hans erfaring er, at efterspørgslen på nye og mere tillidsbaserede måder at styre på, er stor, men at omstillingen er vanskelig og forudsætter andet og mere end gode vilje og nye kompetencer.
- Jeg har endnu ikke talt med nogen, der ikke synes, at samskabelse, tillidsbaseret ledelse og afbureaukratisering er en god ide. Alligevel er det utrolig vanskeligt at få implementeret. Det er et paradoks, som kun kan løses, hvis man får rykket ved strukturer, styringslogikker og hele den måde kommunikationen løber på i organisationen, siger han.
Bevar det gode i New Public Management
Teoretisk tager projektet afsæt i det styringsmæssige skifte, der finder sted i øjeblikket mellem New Public Management, der fokuserer på effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer gennem konkurrence og kontrol, og New Public Governance, der har fokus på tillidsbaseret ledelse, netværksstyring og samskabelse.
Selvom New Public Management ifølge Andreas Hagedorn Krogh har udtømt sine effektiviseringspotentialer betyder det ikke, at alt det gamle skal ud, understreger han.
- Der er stadig brug for ledelse, styring og dokumentation. Spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre det på en anden måde, så vi bibeholder de positive sider af det, og omvendt bløder op for nogle af de ting, der opleves som unødvendige og problematiske? siger han.
Fra forskning til undervisning
Den forskningsbaserede evaluering ventes at være færdig om godt tre år. Evalueringen vil både omfatte processer, resultater og effekter og have blik på såvel medarbejdernes trivsel og kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgaveløsning.
Fremfærd samarbejder allerede i øjeblikket med en række kommuner bl.a. Horsens og Høje Taastrup om projekter, der handler om afbureaukratisering, tillid, kerneopgave og dokumentation. Planerne er, at disse kommuner vil blive centrale omdrejningspunkter for den nye forskningsbaserede evaluering.
”Det er ikke nok at tale om mulige forandringer og deres mulige effekter. Vi er nødt til at igangsætte, udvikle og evaluere lokale projekter for at skabe viden om, hvad der virker i praksis. Det er den form for viden, dette forskningsprojekt vil forsøge at frembringe og som vil inspirere kommuner over hele landet. Der er brug for tillidsbaseret styring og ledelse, og der er brug for at påvise den gevinst, det giver på bundlinjen, eller de mange bundlinjer i form af bedre trivsel, bedre service, større effektivitet og mere innovation”.
Jacob Torfing er professor i politik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet og har det overordnede ansvar for det nye forskningsprojekt.