Gør det nærværende
Når I har fundet frem til konkrete indsatser, er det tid til at tænke i kommunikation og involvering. Hvilke budskaber er centrale? Og hvordan gøres de relevante for målgruppen?
Brug værktøjet:
- Identificer de centrale budskaber
- Vurder målgruppernes behov, og gør budskaberne relevante og inspirerende for hver enkelt målgruppe
- Præsenter budskabet og få opbakning
- Etabler en måde at følge med i, at budskaber og ideer bliver omsat til handlinger
Du kan downloade og printe værktøjet i højre side af denne artikel. Det kan med fordel kombineres med Kulturtermometret.
Gå videre til trin 5: Praktiser nye tiltag
Erfaringer fra arbejdspladserne
'Hvordan kunne vi lave en udeskole midt på Frederiksberg? Udeskole er jo ofte noget med skov og strand. Det var først, da vi fandt på at kalde initiativet ”Mit Frederiksberg”, at det fængede blandt lærerne. Nye ideer skal kommunikeres, så dem, der skal løbe med dem, får øje på mulighederne og ikke begrænsningerne. Det er billeder, som giver inspirationen til at folde ideerne ud i handlinger.'
Administrativ skoleleder Charlotte Brüchmann, Søndermarksskolen, Frederiksberg