Hvor torsdag klokken 11 om formiddagen mødes en gruppe ældre borgere til fællesspisning på plejecentret Toftegården i den lille by Toftlund i Tønder Kommune. Nogle bor på plejecentret, andre er hjemmeboende.

Fælles for deltagerne er, at de har demens eller symptomer på demens og er en del af Tønder Kommunes arbejde med måltidsfællesskaber på plejehjem for beboere og hjemmeboende med demens i let grad.

"Ej, hvor har vi hygget os"

Et måltidsfællesskab er et inkluderende fællesskab, hvor man bliver mødt af en frivillig madvært, der tager imod én. Ideen er, at man som deltager bidrager med det, man kan. Man møder op og deltager i aktiviteterne omkring måltidet fx dækker bord, arrangerer pynt og lignende. 

Måltidsfællesskabet på Toftegården har eksisteret i tre måneder, og erfaringerne er gode, fortæller leder af plejecentret Toftegården, Malene Møballe Frank. 

- Beboere er glade for det og kommer ofte ned efter et spisefællesskab og siger: 'Ej, hvor har vi hygget os. Vi fik god mad.' De gør også noget ud af sig selv. En beboer går næsten altid i joggingtøj, men når han skal afsted til spisefællesskab, tager han fine bukser og habitjakke på, siger Malene Møballe Frank.  

Madværter skal sidde på hænderne

Lige nu deltager syv borgere i måltidsfællesskabet. Tre bor på plejecentret, mens fire kommer udefra. Frivillige madværter sørger for, at alt forløber godt og byder velkommen.

-  Man giver hånd, og opgaverne bliver fordelt. Nogle dækker bord, andre henter blomstrer i haven. Folk har taget pænt tøj på og finder i fællesskab ud af, hvilken dug og servietter der skal på bordet. Det bedste er, hvis madværterne kan sidde på hænderne, fordi borgerne gør det hele selv, siger demenskoordinator i Tønder Kommune Marianne Skovgaard Jørgensen.

Fællessang og stolegymnastik

Der skal også hentes sangbøger, for fællessang er sammen med stolegymnastik et fast indslag i spisefællesskabet, der varer fra klokken 11 til cirka 13.30. Maden kommer udefra leveret af en privat leverandør. Middagen består af én varm ret samt dessert og kaffe.

- Dem, der kommer udefra, kommer enten selv eller bliver hentet af os. Vi har fået de frivillige til at køre dem hjem efter middagen. Vi minder også de udeboende om, at de skal afsted, for det er en stor opgave at huske at komme, når man lider af en hukommelsessygdom, siger Marianne Skovgaard Jørgensen.

Forebygger ensomhed

Plejehjemsleder Malene Møballe Frank oplever, at spisefællesskabet forebygger ensomhed og åbner for nye venskaber. 

- Selvom man bor på et plejecenter og hele tiden har mennesker omkring sig, kan man godt føle sig ensom. I spisefællesskabet er alle lige i deres sygdom. De glemmer alle sammen lidt, og det er helt ok. Vi har også én udeboende, der ønsker at komme ind på plejecentret og holde nytår, så hun ikke skulle sidde alene. Det er en relation, der er opstået i spisefællesskabet, siger hun. 

Madprocesser vækker kropslig hukommelse

Malene Møballe Frank oplever også, at spisefællesskaber øger beboernes funktionsevne, både fysisk, socialt og kognitivt.

- Nogle af dem kan ikke gå uden rollator, men når de kommer i spisefællesskabet, jonglerer de rundt med glas og bestik. Og snakken går om gamle dage og deres skoletid. Det er også en form for rehabilitering, siger hun.

Samme oplevelse har demenskoordinator Marianne Skovgaard Jørgensen.

- Borgerne kan rigtig meget selv, hvis de får støtte og vejledning. Det ligger så dybt i dem fx at lave kaffe. Jeg havde tre herrer, der skulle dække bord. Jeg tænkte: 'Hvordan skal det gå?' De dækkede det smukkeste bord i fællesskab, siger Marianne Skovgaard Jørgensen.

Guide i spisefællesskaber

Tønder Kommuner deltager sammen med to andre kommuner i et Fremfærd-projekt om mad og måltider, der skal understøtte kommunernes arbejde med at udvikle rehabiliteringsindsatsen i ældreplejen på baggrunden af anbefalingerne i den nye hvidbog om rehabilitering.

For Tønder Kommune er spisefællesskabet omdrejningspunkt for projektet. Planen er på baggrund af erfaringer fra Toftegården at starte spisegrupper op løbende i resten af kommunen. Derfor er kommunen ved at lægge sidste hånd på en guide i spisefællesskaber.

- Guiden er med henblik på skalering og bliver kvalificeret gennem dette konkrete projekt på Toftegården, siger Pia Øllgaard Olsen, der er sundhedskonsulent i Tønder Kommune og projektleder på projektet.

Svært at få fat i frivillige

Den største udfordring ved at etablere spisefællesskaber er at få fat i frivillige madværter. I starten kontaktede plejecentret tidligere ansatte, der er gået på pension, men det gav intet resultat.

Så måtte demenskoordinator Marianne Skovgaard Jørgensen i aktion og hænge plakater op hos den lokale bager, i Brugsen og annoncere på Facebook.

- Det er lykkedes os at få fat i fire frivillige. Jeg har givet dem lidt undervisning i, hvad det vil sige at have en demenssygdom, men vi har ingen krav om, at man skal have arbejdet på området, siger hun. 

Borgere på 'venteliste'

For plejehjemsleder Malene Møballe Frank er det vigtigt at turde satse på spisefællesskaber trods manglen på frivillige.

- Manglen på frivillige må ikke bremse fællesskaberne. Så må vi finde noget personale, der kan være med til at starte det op, sådan som vi har gjort her. Så skal de frivillige nok komme, siger hun.

Demenskoordinator Marianne Skovgaard Jørgensen er enig. Hun har allerede borgere på 'venteliste'.

- Jeg har borgere ude i byen, der rigtig gerne vil være med. Vi får kun positiv feedback. Folk nyder det og vil gerne være med. Det er en succes, siger hun.