Demens: Alle skal forholde sig til adfærdsændringer
Ny tjekliste med fokus på adfærdsændringer forebygger sygdom og giver roligere beboere på plejecenter.
- Listen er så enkel og overskuelig, at den bliver brugt. Det betyder, at vi i højere grad opdager, når borgerne har brug for smertebehandling, fanger flere infektioner i opløbet og undgår unødvendige indlæggelser.
Listen, som demensvejleder Lisbeth Hauberg taler om, er en tjekliste for somatiske symptomer, som demensenheden Søhus på plejecenteret Skovvang i Slagelse Kommune er begyndt at bruge systematisk, hver gang en borger udviser ændringer i adfærd. Listen ser således ud:
- Er der tegn på infektion?
- Er borgeren obstiperet (forstoppet)?
- Er borgeren dehydreret?
- Har borgeren smerter?
- Har borgeren bivirkninger/ændringer af medicin?
Alle medarbejdere på Søhus skal på daglig basis forholde sig til listen, og den danner udgangspunkt for en stor del af indholdet på plejecenterets triageringsmøder.
Mindre beroligende medicin
Det større fokus på den bagvedliggende årsag til adfærdsændringer kan give pote.
Lisbeth Hauberg ser et stort potentiale og håber, at der på sigt fx kan blive uddelt mindre beroligende og også antipsykotisk medicin, fordi beboerne er mere rolige, når de får den rigtige behandling for eksempelvis smerter.
- Vi havde en beboer, som pludselig var meget vred. Ved at bruge listen og stille de rigtige spørgsmål, fandt vi ud af, at det faktisk skyldtes en meget ubehagelig infektion, og vi kunne sætte gang i den rette behandling med det samme.
På den måde hjælper listen Søhuset på Skovvang med at identificere roden til den ændrede adfærd, så medarbejderne ikke risikerer at ”dæmpe” en borger med medicin, mens en sygdom eller smertefuld tilstand vokser.
Mere videndeling
Udover indførelsen af tjeklisten blandt alle ansatte har Skovvang skruet op for antallet af triagemøder. De er gået fra to triagemøder om ugen til nu at have triagemøder hver dag. De fysiske rammer for triageringen er også blevet bedre, så der nu er et rum med en triageringstavle, der skaber overblik.
- Den øgede videndeling og vores fokus på adfærdsændringer gør, at vi er blevet meget bedre til at fange fx smerter og dehydrering. For nyligt blev vi opmærksomme på, at en borger var faldet et par gange og ved straks at få det undersøgt nærmere, blev det tydeligt, at hun var dehydreret. Det er netop sådan noget, som gør, at man kan undgå unødvendige indlæggelser, siger Lisbeth Hauberg.
Systematik og enkelthed er nøglen til kulturændring
Nogle af de andre deltagere på læringstræffet vil gerne vide, hvordan det er lykkedes Skovvang at få medarbejderne med og begynde at bruge et nyt værkstøj på daglig basis.
- Jeg tror, noget af det handler om at gøre det enkelt. Tilbagemeldingerne fra medarbejderne er, at denne liste giver mening og er nem at bruge. Og så er en del af hemmeligheden nok også, at vi bruger den igen og igen, så den bliver en del af vores rutine, fortæller Lisbeth Hauberg.
Listen er ikke bare blevet introduceret på personalemøder og sendt ud på mails. Nu hænger den også på den arbejdsstation, hvor medarbejderne registrerer, ligesom den er en integreret del af triagetavlen.
- På alle vores møder og triagemøder spiller listen en rolle - og derudover har vi fået den indført som en arbejdsopgave i NEXUS og arbejder på at integrere den yderlige i systemet. En del af hemmeligheden bag implementeringen er nok også, at den efterhånden er svær at komme udenom.
Se denne video fra Videnscenter for demens