
Det giver pædagogisk håb at vi kan gøre noget ved uligheden
To forskere har fulgt hverdagen på en skole i et udsat område for at undersøge, hvordan man pædagogisk kan fremme elevers muligheder for deltagelse.
Forskning peger på, at arbejdet med at udvikle relevante og meningsfulde fællesskaber for alle børn og unge står helt centralt i forhold til at løse udfordringer med fx ulighed, skolefravær og mistrivsel.
Men hvad er det, der hæmmer og fremmer børns og unges deltagelsesmuligheder i skole og institutionsliv? Hvad handler deltagelse i det hele taget om? Hvordan kan man organisere undervisning, der skaber muligheder for deltagelse i skolens læringsfællesskaber?
Disse spørgsmål har ungdoms- og skoleforskere Gry Tybjerg og Rebekka Sylvest-Berg gennem det seneste halvandet år haft som fokus i et feltarbejde på en skole i et udsat boligområde i en større dansk by, hvor de følger hverdagslivet for eleverne på skolens mellemtrin og i udskolingen.
Det har de gjort som led i Fremfærd-projektet 'Børns deltagelsesmuligheder', hvor en gruppe forskere i tæt samarbejde med fagpersoner i dagtilbud, SFO, skoler og PPR i tre kommuner undersøger de processer, der har betydning for børns og unges mulighed for at deltage og bidrage til børnefællesskaber i hverdagslivet.
Mange konflikter og ufleksible regler
- Vi er stadig i proces og samarbejder nysgerrigt videre med de professionelle og børn og unge på skolen, siger Gry Tybjerg og Rebekka Sylvest-Berg, inden de tager fat på at fortælle om deres igangværende feltarbejde på skolen.
Da de to forskere tog hul på deres feltarbejde, bed de som noget af det første mærke i det høje konfliktniveau i klasserne og de mange regler, der var sat i værk for at undgå konflikterne. Men de to forskere så også, at reglerne tvært imod hensigten kunne være med til at skabe flere konflikter.
Og forskernes næste tanke var: Konflikter er et helt almindeligt vilkår på mange andre skoler, men gad vide, hvorfor det har udviklet sig sådan netop her? Hvad er det, de her konflikter handler om?
Ifølge Gry Tybjerg og Rebekka Sylvest-Berg finder man ikke svaret ved at kigge ind i børnene eller deres forældre eller for den sags skyld ved at rette blikket mod de professionelles kompetencer. I stedet retter de to forskere blikket ud i den verden, som skolen og eleverne er en del af.
Fokus på parathed og udsat boligområde
- Det er en verden, som er stærkt præget af et skolesystem med stort fokus på at gøre eleverne parate til at komme videre i ungdomsuddannelse gennem test og karakterer. Det betyder, at lærerne især i udskolingen skal have fokus på, at eleverne præsterer ved at få de rigtige karakterer, så de kan komme videre i uddannelsessystemet, forklarer Gry Tybjerg.
Det udtalte fokus på parathed gør sig også gældende for alle andre udskolingsklasser i Danmark. Men på denne skole, som er placereret i et udsat boligområde, ser det for forskerne ud til, at parathedsopgaven i udskolingen er særligt tilspidset.
Der er stor bevågenhed på elevernes præstationer på grund af skolens beliggenhed i et udsat boligområde. Samtidig udspiller der sig mange politiske tværslag om boligområdet, som fx bliver omtalt som "Et sort hul, der aldrig forandrer sig, uanset hvor mange ressourcer der bliver kastet i det."
- Det betyder, at skolens lærere er under massivt pres og kæmper endnu hårdere for at bevise, at de kan få deres elever igennem. For hvis de ikke kan det, risikerer de at komme under skærpet tilsyn, siger Gry Tybjerg, og Rebekka Sylvest-Berg tilføjer:
- Så man stiller en skole, der i forvejen kan have vanskelige betingelser for at lykkes med parathedsopgaven, endnu sværere.
Konflikter og afmagt
Når de to forskere på lokale forskningsmøder taler med de professionelle om de udfordringer, skolen står med, fortæller fx lærerne, at de gerne vil lave mere inddragende og dialog-baseret undervisning og skabe deltagelsesmuligheder, hvor der er plads til alle.
Men de giver udtryk for, at det er ”sindssygt svært”, når de hele tiden bliver målt på karakterer og ikke på fx samarbejde i fællesskaber og elevinddragelse. Og det får særlig betydning for eleverne.
- Når man som lærer er presset, og der fx opstår uro, forstyrrelser og konflikter, så kan konflikterne i afmagt blive forstået på baggrund af andre forhold, som på denne skole ofte kommer til at handle om, at børnene kommer fra et udsat boligområde, forklarer Gry Tybjerg.
De to forskeres analyser viser imidlertid, at det ikke nødvendigvis handler om dét, børnene kommer ind i skolen med, når man skal forstå, hvorfor det kan være vanskeligt at gennemføre undervisningen eller håndtere konflikter.
- Rettes fokus på børnene isoleret, kan det vanskeliggøre et fokus på at undersøge de betingelser, muligheder og samspil, der udspiller sig i skolen, og som der kan arbejdes pædagogisk med, siger Rebekka Sylvest-Berg.
Almindelige samspilsdynamikker
Når de to forskere følger børnene og de unge og spørger: Hvad er I optaget af? Hvorfor forstyrrer I? Eller hvad handlede den dér konflikt om?
Så svarer de fx, at de har megatravlt med at komme først ud på fodboldbanen i frikvarteret for at få banen, eller at der kommer en ny opdatering på et computerspil, og de sammen er i gang med at finde ud, hvad de skal, når de får fri.
Det er ifølge skoleforskerne helt almindelige samspilsdynamikker mellem børn og unge, som kan skabe uro og konflikter i klassen, men som på den her skole ofte bliver forklaret som noget, der er forbundet med det område, børnene kommer fra.
Det kan de to forskere få øje på, fordi de følger nogle forløb over tid og kan se, hvordan de udvikler sig som en del af hverdagslivets sociale dynamikker.
- Vi kan se, at konflikterne over tid udvikler sig, og at reaktionen kan være, at man som lærer strammer det pædagogiske greb for at undgå konflikterne. Men det giver ikke altid særlig meget mening for børnene, og derfor kan nye konflikter udvikles. De vil, ligesom alle andre børn og unge, gerne have mulighed for at bidrage og have indflydelse på deres skoleliv, så de også kan komme til at arbejde med noget, de synes, er spændende, forklarer Gry Tybjerg.
Ulige deltagelsesmuligheder
Når lærere i afmagt strammer det pædagogiske greb, kan det betyde, at nogle børn og unge kan blive stillet ulige i forhold til at komme til at deltage og orientere sig i de fællesskaber, de skal være en del af i skolen.
Når professionelle og børn og unge vil skabe deltagelsesmuligheder, så kommer det altså rigtig meget an på, hvordan læreren og eleverne samarbejder og hvordan børnenes bidrag gribes.
Det handler både om, hvordan man organiserer undervisningen på inddragende måder, og hvordan konflikterne undervejs bliver håndteret.
- Imødekommer læreren, at nu kan børnene ikke mere i dag, så nu skal vi noget andet? Er der en åbenhed overfor at inddrage elevernes perspektiver? Tør man skabe pædagogisk udviklingsarbejde, hvor man er nysgerrig på, hvad konflikter handler om fremfor at undgå dem og give lidt slip på kontrollen? siger Gry Tybjerg.
Hårde odds
Både Rebekka Sylvest-Berg og Gry Tybjerg understreger, at lærerne på skolen stræber mod at åbne verden sammen med eleverne på demokratiske måder, og de er ifølge forskerne "hamrende innovative", når det handler om at samarbejde på kryds og tværs med klub og civilsamfund.
Men de er oppe imod nogle hårde odds, og når de to forskere taler med lærerne på lokale forskningsmøder, er det, som om de føler sig genkendt i, at deres betingelser er svære:
"Det er ikke nødvendigvis mig, der er noget galt med. Det er faktisk, fordi vi har nogle kollektive betingelser, der er anderledes end for andre skoler.”
- Sådan nogle refleksioner over arbejdsbetingelser og drøftelser af, hvordan man kan håndtere dem på andre og mindre afmægtige måder er vigtigt at have med i det pædagogiske udviklingsarbejde. Samtidig er det også vigtigt, at der skabes fleksible betingelser for, at lærerne kan være udforskende og eksperimenterende i samarbejde med eleverne om et hverdagsliv, der giver fælles mening, siger Gry Tybjerg.
Pædagogisk håb
De to forskere er nu halvvejs i projektet, og i deres samarbejde med skolens professionelle oplever de et stort engagement i at tænke i nye udviklingsprocesser.
- Der er pædagogisk håb i at tænke, at ulighed ikke er så determineret af dét, børnene kommer med. Det er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved i skolens hverdagsliv. Professionelle kan arbejde med at udvikle deltagelsesmuligheder ved at skabe mangfoldige fællesskaber og ved at inddrage børnenes perspektiver og engagementer, og det må der skabes bedre betingelser for, slutter forskerne.
Projektets forskningsdel afsluttes sommeren 2026 med et videnskatalog med fagspecifik viden om, hvordan man kan arbejde kvalificeret med at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbud, SFO, skoler og PPR.
Tanken er, at videnskataloget kan bruges af relevante faggrupper i alle kommuner.
Derudover er ambitionen, at videnskataloget kan bruges som undervisningsmateriale på professionshøjskoler og universiteter i både grund- og efteruddannelser.