En helt ny generation af socialrådgivere er på vej ud på arbejdsmarkedet. De ved godt selv, at de er en mangelvare, og at de let kan finde et nyt job, hvis det ikke flasker sig på deres nye arbejdsplads.

Så hvad kan jobcentre og familieafdelinger gøre for at sikre de nyudklækkede socialrådgivere den bedst mulige start på arbejdslivet?

Det var omdrejningspunkt for en online workshop i regi af KL og Dansk Socialrådgiverforening. Webinaret var faciliteret af Københavns Professionshøjskole, der giver arbejdspladserne processtøtte, viden og coaching i forløbet.

Vil gøre en forskel og ses

Lektor Lotte Andersen fra Københavns Professionshøjskole har set nærmere på den nye generation af socialrådgivere og gav sit bud på, hvad der skal til for at fastholde den nye generation af socialrådgivere på arbejdspladsen.

For det første søger de unge i høj grad en mening med arbejdet og drømmer om at gøre en forskel. Et fast arbejde er ikke nok i sig selv – de vil have et arbejde, de kan være stolte af.

- De unge er ambitiøse og VIL noget med deres liv, og de forventer det samme fra deres ledere og den organisation, de er ansat i, fortæller Lotte Andersen.

De er vant til at få feedback løbende og har en klar forventning om, at det også gælder på deres arbejdsplads. De er optagede af fællesskabet og vil gerne arbejde i teams, men samtidig har de et stort behov for at bliver anerkendt for deres individuelle kompetencer og resultater.

Forandringsparate og bange for at begå fejl

Den nye generation er karakteriseret ved en stor grad af forandringsparathed. De er vokset op i en kultur, hvor status quo er negativt.

- De unge er meget optaget af at flytte sig fagligt. De vil gerne stige i hierarkiet, men det er ikke det afgørende. Så længe de oplever, at de hele tiden lærer noget og specialiserer sig, er det motiverende. Omvendt vil stilstand kunne føre til, at medarbejderen begynder at se sig om efter et andet job, siger Lotte Andersen.

Bagsiden af de store ambitioner og viljen til at flytte sig er en frygt for at begå fejl. Mange nyuddannede spørger sig selv, om de nu gør det godt nok, og paradoksalt nok kan lysten til at gøre en forskel føre til en form for handlingslammelse, fordi man er så optaget af at gøre det rigtige.

Skab en stærk sparringskultur

Deltagerne i workshoppen kan sagtens genkende problematikken omkring de nyuddannedes angst for at fejle.

Camilla Skjoldgaard Nielsen fra Borgercenter Børn og Unge Brønshøj, Husum og Vanløse fortæller:

- Det er ikke så længe siden, jeg selv var ny. Jeg ledte ofte efter den rigtige måde at gøre tingene på og blev forvirret over, at mine kolleger havde hver deres tilgang.

- I bund og grund betyder det jo bare, at der er mange måder at gøre tingene rigtigt på, og på sigt er det frisættende, at man kan udvikle sin egen tilgang. Men i begyndelsen er det særlig vigtigt, at mere erfarne kolleger og ledelse inviterer til sparring, siger hun.

 Anna Castenberg fra Børnegruppen i Borgercenter børn og unge, Brønshøj-Husum-Vanløse er selv mentor for nyuddannede.

- Jeg oplever også, at de nyuddannede har et stort behov for sparring og feedback, netop fordi de så gerne vil gøre alting rigtigt. Men jeg oplever ligeledes, at de sjældent selv kommer og spørger efter sparring, for de har ikke lyst til at være til besvær. Det kræver en særlig opmærksomhed fra arbejdspladsens side, for uden sparring og støtte går de døde i opgaverne og mister motivationen.

- Som mentor prøver jeg at være åben omkring, at jeg heller ikke har alle svarene på forhånd. ”Lad os finde ud af det sammen”, er ofte mit svar, når jeg får et spørgsmål. Og så opfordrer vi også de garvede socialrådgivere til at efterspørge sparring og være åbne om usikkerheder, så vi udvikler en stærk sparringskultur.

To mentorer og synlig ledelse

Flere arbejdspladser fortæller, at de arbejder med to mentorer i stedet for bare en i deres introforløb, for pludselig banker hverdagen på med sygdom, stramme deadlines eller vagtskemaer, der skal gå op. To mentorer sikrer en større fleksibilitet, og så styrker det også fagligheden, at den nyuddannede møder flere perspektiver og tilgange.

Lise Koch, leder af Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune, fortæller, at hun ser flere dygtige nyuddannede, som forventer af sig selv, at de skal præstere på et tårnhøjt niveau stort set fra dag 1.

- Der har jeg en særlig rolle i at gøre det klart, at det ikke er det, vi forventer af dem. Jeg er også blevet opmærksom på, at selvom de nyuddannede har mentorer, har jeg som leder stadig en vigtig rolle at spille i forhold til anerkendelse.

Brug motivationen inden første arbejdsdag

I Thisted Kommune er man blevet opmærksom på, er der ligger en uudnyttet ressource i tiden lige inden første arbejdsdag. Den nyuddannede har lige fået sit første job og går i spænding og venter på at starte. Aldrig bliver motivationen for at lære om arbejdspladsen højere, og nysgerrigheden er stor.

Derfor er Thisted Kommunes jobcenter gået i gang med at udarbejde en række online pre-boarding materialer, hvor nye medarbejdere præsenteres for arbejdspladsen, får forklaret hvordan MED-udvalg m.m fungerer og modtager videohilsner fra fx topchef og arbejdsmiljørepræsentant. Det er helt frivilligt, om man vil se videoerne, men efterspørgslen er der.

- Det er en god anledning til at vise den nyansatte, at det betyder noget, at han eller hun begynder hos os. Vi sender mindst tre mails inden første dag på jobbet, så vedkommende får følelsen af at være på vej og høre til på arbejdspladsen, siger Rasmus Greve Andreasen fra Thisted.

Også andre arbejdspladser i projektet har fået øjnene op for, at jo før de nyuddannede begynder at føle sig som en del af arbejdspladsen, jo bedre. Siv Lucia Mordhorst fra Frederiksberg Kommune fortæller, at nyansatte får en opringning fra deres kommende mentor, der spørger ind til, hvor de gerne vil sidde, om de har brug for rollermouse etc. Et par dage inden start modtager de desuden en lille håndholdt mobilvideohilsen, hvor kommende kolleger siger hej og på snarligt gensyn.

Tal arbejdspladsen og det meningsgivende op

Undervejs i workshoppen bliver det nævnt flere gange, at medarbejderne kan blive bedre til at tale arbejdspladserne op. Selvfølgelig skal man have lov til at tale om det, der er svært, men det er vigtigt også at huske at tale om de ting, man sætter pris på i jobbet, fx fleksibilitet for børnefamilierne og de mange muligheder for faglig udvikling.

Et af de temaer, som arbejdspladserne skal hjem og arbejde videre med, er ”mening i arbejdet”. Sesse Trusell fra Dansk Socialrådgiverforening runder dagen af:

- Tænk over, hvordan vi kan blive bedre til at sætte ord på den forskel, vi gør, og den mening, vi hver især finder i arbejdet.