Faste teams

Fra Buurtzorg til teams, der samskaber - men om hvad?

Mange veje fører til faste teams i hjemmeplejen. Otte kommuner sætter på workshop ord på, hvad de gør og hvorfor.

Af Irene Aya Schou 13/03/2023
Fremfærd

Det er svært at spille på en bane uden hjørneflag og tydelige streger. Nogenlunde sådan har det været for en række danske kommuner at eksperimentere med fremtidens hjemmepleje. 

For få år siden talte alle om hollandske Buurtzorg og mindre, selvstyrende teams. Så blev svenske Västervik en inspirationskilde og ord som ressourcetid, 'fri tid' og tvillingeteams vandt indpas.  

Nu handler det om medstyrende teams, om samskabelse og øget indflydelse - men på hvad? 

Medstyrende teams i Aalborg

Vi er i FOA's afdeling i Kolding en dag i februar. Godt 60 medarbejdere og ledere fra otte kommuner er samlet for at vidensdele og sætte ord på, hvad de egentlig laver. De arbejder alle med mindre, faste teams som led i et Fremfærd-faciliteret udviklingsrum. Men hvordan det præcis skal gøres, er der mange bud på.  

Aalborg Kommune er en af de 25 kommuner, der har fået puljemidler fra Socialstyrelsen til at udvikle og afprøve nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet gennem faste teams i ældreplejen. Katrine Porsborg Larsen har siden april 2022 været leder for 'Borgerens faste tværfaglige teams'.

Ind til videre arbejdes der med fire tværfaglige teams i ét distrikt. Planen er, at de tværfaglige teams rulles ud til hele kommunen.

- Vi har ikke selvstyrende teams, men vi har teams, der er medstyrende. Det betyder, at man tager aktivt del i rigtig mange ting, men man er ikke fuldt ind over det hele, siger Katrine Porsborg Larsen, der er leder af 'Borgerens faste tværfaglige teams' i daglig tale Team Humlebakken.

Samskabende teams i Billund

Også i Billund arbejder de med mindre, tværfaglige teams. Her taler de ikke om selvstyrende men om samskabende teams.

- Vi har valgt at gå all-in på den tværfaglige klinge. Vores teams dækker både ældreområdet og det specialiserede område. Det betyder, at vi har alle fagligheder i teamet, der arbejder på de to områder, også pædagoger, fortæller Joan Egemose Hansen, der er projektleder i Billund Kommune.

Målet med de samstyrende teams er "at være fælles om at finde og skabe løsninger til gavn for og i samarbejde med borgerne".

- Indtil videre er erfaringerne, at det tværfaglige arbejde giver mening, da det giver en bedre støtte til borgerne, men at vi er så vant til silotænkning, at det er nemt at hoppe tilbage til ”plejer”, siger Joan Egemose Hansen.

Vejle-model - men hvordan?

I Vejle har de sat det lange lys på for at udvikle en 'Vejle-model for faste teams i hjemmeplejen', men det kniber lidt med at sætte ord på indsatsen.

- Vi bliver mødt af medarbejdere, der siger: 'Hvad er det her for noget?' Vi vil gerne kunne give et klart svar, men vi mangler ord. Vi har en strategisk handleplan, der hedder 'Ledelse tæt på', og inden for den ramme skal vi finde vores vej med de her teams, siger Lisbeth Bjerre, der er projektleder i Vejle Kommune.

Hedensted: Find jeres egen model

De otte kommuner er enige om, at det er helt afgørende at finde sin helt egen model på baggrund af erfaringer og strukturer i den enkelte kommune. 

Det bakkes op af Jesper Kleis Smith Nielsen fra Hedensted Kommune, der sammen med sine kolleger var med i det første Fremfærd-udviklingsrum "Nærhed i omsorg" tilbage i 2021-22.

- Vores model med små geografiske medstyrende teams er blandt andet inspireret af det, de gør i Västervik. Når det er sagt, er det er vigtigt, at man finder den model, der passer til én af de 98 kommuner, man nu er, siger Jesper Kleis Smith Nielsen, der er leder i Center for Kvalitet og Udvikling. 

Skelne mellem tre gange 'selv-noget'

Ifølge en ny rapport, der netop er kommet fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - er billedet da også meget broget, når det gælder kommunernes erfaringer med mindre, faste teams. 

LÆS OGSÅ: Evaluering: Faste teams giver kvalitet og faglig stolthed

VIVE har netop evalueret det første Fremfærd-udviklingsrum 'Nærhed i omsorg', hvor seks kommuner deltog. Evalueringen viser, at det ikke giver mening at tale om selvstyrende teams som ét samlet begreb. I stedet skal vi tale om selvplanlægning, selvvisitering og selvstyre. 

  • Selvplanlægning handler om øget indflydelse på dag til dag planlægning, vagtplaner og ruteplanlægning.
  • Selvvisitering handler om en ændret arbejdsdeling mellem hjemmepleje og myndighed, så det er de udførende medarbejdere selv og ikke visitator, der bestemmer, hvilke ydelser borgeren skal have.
  • Selvstyre handler om at give teamet indflydelse på økonomi og ressourcestyring samt overholdelse af mål som høj borgertilfredshed og brugertid.

Hedensted inspirerer med pusleplaner

I de fleste kommuner eksperimenteres der med selvplanlægning blandt andet inspireret af Hedensted Kommune, hvor vagtplanen pusles på plads.

Anderledes svært ser det ud med selvvisitering og reelt selvstyre og selvledelse. Mange kommuner vil gerne have myndighed tættere på de udførende medarbejdere, men hvordan gør man det?

- Vi vil gerne have visitationen tættere på medarbejderne, borgerne og plejen. Nogle kommuner er lykkedes godt med det, har jeg hørt. Er det rigtigt? spørger en repræsentant fra Fredericia Kommune ud i rummet.

Der nikkes ved nogle af bordene. Aalborg, Lemvig og Assens Kommuner har erfaringer, de gerne deler ud af. Det var bøvlet til en start, men nu fungerer samarbejdet, og visitatorerne giver udtryk for, at det giver mening for dem, lyder erfaringen.

- En af vores prøvehandlinger er, at visitatorer er ude en gang om ugen til morgenmøde og sparringsmøde i hjemmeplejen, fortæller ældrechef i Lemvig Kommune Merete Pia Kristensen.

KL: Klare begreber giver bedre dialog

I KL er projektleder Sophie Leth-Møller glad for, at Fremfærds udviklingsrum samt VIVE-rapporten har bidraget til en øget begrebsafklaring.

- I starten talte alle om Buurtzorg. Nu er vi blevet skarpere på at sige: Hvad taler vi om, når vi taler med hinanden om vores erfaringer. Taler vi selvplanlægning og selvvisitering, eller er vi helt ovre i selvstyring? Og hvad vil det sige at være et team i forhold til en gruppe? siger hun.  

Fremfærd Sundhed og Ældre planlægger at afholde en række vidensdage for kommuner senere på året. Vidensdagene vil sætte fokus på viden og redskaber, som kan understøtte arbejdet med at integrere et mere tværfagligt fokus på opgaverne i ældreplejen.

I kan følge med i Fremfærds aktiviteter her på VPT. 

Faste teams i ældreplejen

Danske kommuner står over for en voksende udfordring i form af et stigende antal ældre borgere, ofte med komplekse problemstillinger. Samtidig er der mangel på hænder i ældreplejen. I en stor del af landets kommuner er der en bevægelse i gang, hvor organiseringen af ældreplejen gentænkes, bl.a. inspireret af den hollandske Buurtzog-model.

Projekt "Udviklingsrum for faste teams i ældreplejen" skal styrke og kvalificere arbejdet med at udvikle en ny, dansk model med mindre, faste teams og er et samarbejde mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Dette sker ved etablering af forskellige typer udviklingsrum, hvor 22 kommuner mødes, udveksler erfaringer og inspirerer hinanden.
Mere om baggrunden for projektet

De deltagende kommuner:

 Udviklingsrum for nye kommuner (hold vest)

  • Vejle
  • Billund
  • Lemvig
  • Assens
  • Frederikshavn
  • Aalborg
  • Skanderborg
  • Fredericia

Udviklingsrum for nye kommuner (hold øst)

  • Rødovre
  • Furesø
  • Albertslund
  • Tårnby
  • Køge
  • Allerød
  • Langeland
  • Odense

Udviklingsrum for erfarne kommuner:

  • Faxe
  • Ringsted
  • Hedensted
  • Ikast-Brande
  • København
  • Haderslev
Det siger tre deltagere:

- Dette udviklingsrum har været godt for os i Lemvig at deltage i. Det vil være godt fortsat at have et netværk, siger ældrechef i Lemvig Kommune Merete Pia Kristensen. 

- Vi har ikke selvstyrende teams, men vi har teams, der er medstyrende, siger Katrine Porsborg Larsen, leder af 'Borgerens faste tværfaglige teams' i Aalborg Kommune.

- Vi bliver mødt af medarbejdere, der siger: 'Hvad er det her for noget?' Vi vil gerne kunne give et klart svar, men vi mangler ord, siger Lisbeth Bjerre, der er projektleder i Vejle Kommune.