Kreative studerende giver bud på, hvordan beboere i botilbud skaber nye kontakter

Kreative studerende giver bud på, hvordan beboere i botilbud skaber nye kontakter

Et samarbejde mellem Svendborg Kommune og UC Lillebælt (UCL) ser på, hvordan det er muligt at skabe ikke-betalte relationer mellem beboere på botilbud for handicappede og sindslidende og andre borgere.

Af Mia Dalby Larsen 11/11/2015
Fremfærd

Beboere på botilbud for handicappede eller sindslidende er ofte kendetegnet ved at være en målgruppe, der ikke har det stærkeste netværk. Deres netværk består ofte af pårørende eller personale. Derfor vil et projekt, der er støttet af Fremfærd se på, hvordan man skaber supplerende netværk, der er båret af frivillighed.

Til at løse den opgave har Svendborg Kommune indgået et samarbejde med UC Lillebælt. Her har de studerende mulighed for at folde sig ud i bestemte problematikker. Man kan simpelthen sende en udfordring ind til dem, og så skal de studerende forholde sig til at løse den som del af deres uddannelsesforløb.

Besøg fra fire uddannelser

Som led i projektet har botilbuddene Ryttervej og Skovsbovej i Svendborg i efteråret haft besøg af 24 studerende fra pædagog-, socialrådgiver-, sygeplejerske- og ergoteratpeut-uddannelsen.

- De har været på et tre ugers intensiv forløb, hvor de studerende har helliget al deres tid til at finde ud af, hvordan man kan få skabt ikke-betalte relationer for den her målgruppe, forklarer Hasse Jacobsen, centerleder i Center for Handicap i Svendborg Kommune.

Det har været et meget inspirerende forløb, hvor man har sat et cirkustelt op ved botilbuddet for sindslidende, der har dannet en meget smuk ramme. Her har de studerende holdt deres morgensamling. Det har været med til at pirre beboernes nysgerrighed og har været med til at skabe nogle uformelle relationer.

Mundet ud i fire forslag

De studerende er efterfølgende kommet med fire kreative forslag. Et går på at tage kontakt til studerende på en af de mange uddannelsesinstitutioner, der er på Sydfyn, og høre om de er interesserede i at være frivillige. Der er også blevet lavet en guidebog til, hvordan lovgivningen er, når man skal arbejde som frivillig.

- De har også foreslået, at vi køber et kolonihavehus og bruger det til at integrere beboerne i det øvrige miljø. Et andet forslag er, at vi udvikler en app, “Blomsten”, hvor beboerne har mulighed for at komme med ønsker, som f.eks. at man gerne vil på Svendborg Stadion og se fodbold, og så kan borgerne koble sig på de her ønsker. På den måde får man etableret nogle ikke-betalte relationer, siger Hasse Jacobsen.

Tre forslag i spil

Næste fase er at forfine forslagene, og de arbejder sandsynligvis videre med applikationen, frivillig-guiden og tager kontakt til en kolonihaveforening.

- Det er spændende og rigtig svært at sige, hvad det ender med. Det har været en stor oplevelse at møde de studerende, som har været innovative, og har udfordret vores bosteder for handicappede, fortæller han.

Ifølge Hasse Jacobsen vil beboerne have godt af at have en relation, som ikke er pårørende eller professionelle. Det er en inkluderende tilgang, at de får mulighed for at være sammen med jævnaldrende eller nogen, der har samme interesser. De professionelles relationer er ofte bundet af bestemte rammer. Modsat frivillige, der ikke er bundet af arbejdsmiljøregler eller bestemt arbejdstid.

- Hvis en beboer er til en koncert med Rasmus Seebach, kan vores medarbejdere ikke tage med ud og tage en øl. De kan se på, at borgeren drikker en øl. Der er altså nogle muligheder i de her relationer, som vi begrænses af at være professionelle. Der kan være en spontanitet i det, som vi ikke kan være en del af, fortæller han.

Udnytte spontaniteten hos frivillige

Samtidig er bostederne ikke stærke til at inddrage frivillige.

-  Vi ser en masse forhindringer. Det gør systemer generelt. Alt bliver bundet op på, at nu skal vi have lavet dokumentation af tavshedspligt, og nu skal vi have rammer for, hvordan de frivillige kan være i vores system. Det her er meget mere spontant. Hvis vi har et kolonihavehus, så har en af naboerne måske lyst til invitere vores beboere med over at plante kartofler. Der kan ske noget, som vi ikke er ret gode til at lade ske i dag, forklarer han.

Målet er at cirka 20 procent af beboerne opnår en ikke-betalt relation. Og her er de godt på vej, forklarer han, fordi flere af de studerende har fået øjnene op for deres beboere.

- Der var nogle af de pædagogstuderende, der sagde, at de havde aldrig regnet med, at de skulle komme på et botilbud for multihandicappede. Det har de fået en interesse og nysgerrighed i nu, siger han.

Download kogebog til Styrkelse af ikke-betalt relationer

Projektet har udarbejdet en kogebog, hvor de beskriver ingredienser i projektet og giver erfaringer videre. Bliv inspireret og få gode råd ved at downloade kogebogen herunder. 

Om projektet Styrkelse af ikke-betalte relationer

I samarbejde med professionshøjskolen UC Lillebælt går projektet ud på at etablere et design og konkrete initiativer, der skal understøtte ikke-betalte relationer mellem borgere med tilknytning til socialafdelingen og civilsamfundet. Målet er at støtte borgerens deltagelse i civilsamfundet gennem ikke-betalte relationer, så de derigennem får et mere meningsfuldt og selvstændigt liv.

Projekt nyspecialisering og inklusion

Dette projekt har fået støtte af Fremfærd Borgere med Særlige behov gennem projekt 'Nyspecialisering og Inklusion'. I alt ni forskellige projekter i kommunerne har fået støtte.
Du kan læse mere om hvilke projekter, der har fået støtte her.

Du kan også læse mere om Fremfærd Borgere med særlge behov her.