- Goddag jeg hedder Flemming Rasmussen. Kunne I tænke jer at have en ung i praktik?

Sådan lyder det, når den 68-årige Flemming Rasmussen banker på dørene hos de lokale virksomheder i Vordingborg for at finde praktikpladser til unge med autismespektrumsforstyrrelser.

Som projektmedarbejder i ”Ressourcer på tværs” – et projekt under Fremfærd - er han bindeleddet mellem Autismecenter Storstrøm, Vordingborg Jobcenter og det lokale erhvervsliv.

Ind til videre har han hjulpet fem unge fra Autismecenter Storstrøm med at finde en praktikplads.

En af de unge er i en vinhandel, en anden på et lager i en internetvirksomhed og en tredje på det lokale bibliotek. Nogle arbejder få timer om ugen, andre fire dage om ugen.

Unge med autisme har traditionelt svært ved at komme i job og ender ofte på en eller anden overførselsindkomst. Formålet med projektet er da også at sikre de unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, når de stopper på autismecentrets særlige tilrettelagde ungdomsuddannelse (STU).

- De falder let igennem kontanthjælpssystemet og ender med at sidde hjemme og spille computer og se fjernsyn hele dagen. Derfor er det vigtigt, at de allerede under STU’en arbejder med, hvad der skal ske bagefter, siger Flemming Rasmussen.

Socialrådgivere på kursus

Lotte Petersen, projektleder på ”Ressourcer på tværs” og afdelingsleder på Autismecenter Storstrøm, glæder sig over at have en gammel jobcentermand som Flemming Rasmussen i folden.

- Han kender Gud og hver mand og er god til at finde praktiksteder. Samtidig er det godt, at hans kendskab til autisme er begrænset. Vi på autismecentret har en tendens til at tage for store hensyn til de unge for at beskytte dem. Det udvikler sjældent folk, siger hun.

Total uvidenhed er dog heller ikke en fordel. Derfor har medarbejdere på Vordingborg Jobcenter været på kursus i autisme. Her har de lært, at mennesker med autisme sjældent kan klare en 37-timers arbejdsuge. Heller ikke selvom uddannelsespapirerne er i orden.

- Det at gå i skole er ikke nødvendigvis det samme som at være på en arbejdsplads, hvor der er en masse sociale spilleregler, som vi andre tager for givet, siger Lotte Petersen og fortæller, at en ung en dag ikke mødte op på centret, fordi han ikke kunne cykle i sneen.

-Da vi foreslog ham, at han kunne gå, lyste han op og sagde, at det havde han ikke tænkt på, siger Lotte Pedersen.

Blev hjemme fra arbejde

Flemming Rasmussens mange år som jobkonsulent gør, at de lokale virksomhederne kender ham og som udgangspunkt er positivt stemt, når han kommer forbi. Alligevel giver ordet autisme altid rynker i panden.

- Lederen får nogle billeder i hovedet og tænker: Er det nu noget for os? Derfor er det vigtigt at snakke forventninger, siger Flemming Rasmussen.

Han peger på misforståelser og uklar kommunikation som den største barriere for, at mennesker med autisme kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Her er rummelighed hos lederen afgørende. 

- En dag dukkede én af de unge i projektet ikke op på praktikstedet. Det vidste sig, at den unge troede, at han havde fri, fordi hans chef dagen forinden havde snakket om, at en anden medarbejder havde fri.

- Da chefen så ringede til ham om morgenen, panikkede han og slukkede telefonen, fordi han var bange for, at chefen var sur på ham. Vi tog stille og roligt tilbage til arbejdspladsen og fik reddet trådede ud, siger Flemming Rasmussen.

Han understreger, at det kræver en håndholdt indsats at hjælpe mennesker med en autismediagnose ind på arbejdsmarkedet.

- Snuptagsløsninger dur ikke, siger Flemming Rasmussen, der altid ledsager den unge på første arbejdsdag og ofte drejer forbi virksomheden for at høre, hvordan det går.

Digitale hjælpemidler

En stor hjælp for mennesker med autister er digitale hjælpemidler. Via apps som ShowMyDay og ScanHow kan de unge i billeder og tekst få et overblik over dagen og se, hvordan en konkret arbejdsfunktion skal udføres.

De digitale hjælpemidler kan dog ikke strå alene, siger projektleder Lotte Petersen.

Dette projekt viser, at tæt samarbejde med praktikstederne er nøglen. Det gælder om at få klædt virksomhederne på og skruet deres forventninger rigtigt sammen. Ofte forventer virksomhederne for meget af de unge, siger hun.

For Flemming Rasmussen er det helt centralt, at jobcentrene kan trække på de nødvendige kompetencer og f.eks. tilknytte ældre, erfarne jobkonsulenter som ham selv.

- Den enkelte sagsbehandler kan ikke vide alt, og det tager mange år at opbygge stor viden om et lokalområde. Derfor kan man med fordel ansatte efterlønnere og pensionister folk fem til ti timer om ugen. Ellers forsvinder kompetencerne hjem på sofaen, siger han.