Forestil dig en ung mand med autisme, der gerne vil i praktik. Måske på et bibliotek, eller i en butik. Hvor mange personer, fagfolk, enheder og samarbejdspartnere skal sættes i sving, for at det kan lykkes?

Svaret er mange, og for at det skal blive en succes, der hjælper den unge mand på vej mod en fremtid på arbejdsmarkedet, så skal der arbejdes på tværs. Ikke blot mellem autismecenteret og jobcenteret, men virksomheder, den unge selv og evt. hans pårørende skal også tages i ed.

I den situation kan en medarbejder hurtigt komme ud for, at de andre, hun skal samarbejde med, har en anden forståelse af, hvad kerneopgaven er, end hun selv har. En fagmedarbejder arbejder måske med at vænne den unge mand til overhovedet at være på en arbejdsplads, mens en anden fortæller ham, at han skal søge job på 37 timer om ugen.  Den manglende fælles forståelse spænder dermed ben for det, man i virkeligheden gerne vil: At hjælpe den unge mand tættere på beskæftigelse.

Medarbejderne støder på udfordringer

Dette kunne være et typisk eksempel på erfaringer, som et projekt under Fremfærd Særlige Behov har kastet af sig. Ni lokale projekter i kommuner landet over har fået støtte fra Fremfærd til at arbejde med at bygge bro mellem organisationer og skabe nye og bedre tilbud med fokus på inklusion af borgere med særlige behov.  De er i høj grad lykkedes med deres forehavende, men erfaringer viser også, at medarbejdere og ledere har mødt udfordringer i forsøget på at arbejde helhedsorienteret.

- På hver deres måde er de ni projekter et eksempel på, hvor meget offentlig innovation udfordrer de rammer, der er i dag. Det er endnu en markering af, at hvis man skal prøve at løse inklusionsknuden, som alle de her projekter har forsøgt, så kræver det, at man tænker på tværs af siloer, på tværs af sektorer og på tværs af forståelser og faggrænser, siger Line Freja Rasmussen, der er socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforening.

Sammen med Rigmor Lond, chefkonsulent i KL, har hun været projektleder på paraplyprojektet ’Nyspecialisering og Inklusion’, og de har fulgt de ni kommunale projekters vej fra spæd idé til drift.

En del af de kommunale projekter har måttet bruge flere ressourcer end beregnet på at skabe forståelse andre steder i kommunen for det, de gerne ville opnå. F.eks. havde et projekt i Mariagerfjord Kommune det mål at støtte plejefamilierne gennem supervision, så de anbragte børn får en bedre skolegang med øget læring.

Det krævede en større benarbejde med information og oplysning for at skabe forståelse ikke bare hos den enkelte lærer, som til daglig underviser barnet i klassen, men også i forvaltningen og overfor skolelederne, som måske oplevede, at læsetræning hjemme ikke flugtede med de metoder, man generelt anvendte på skolen.

- Den måde, man tænker og definerer sin kerneopgave på kan spænde ben for projektet. Måske tænker man den for snævert og kommer til at definere den ud fra sin profession eller organisation og ikke ud fra, hvad der er borgerens mål, siger Rigmor Lond og peger på, at billedet af kerneopgaven kan blive endnu mere mudret, når man inddrager frivillige eller private aktører. 

Et projekt i Slagelse Kommune har gennem idrætsugen Slagelse Open for mennesker med udviklingshæmning givet borgerne mod på et liv med mere idræt og medlemskaber og aktiviteter i de lokale foreninger også efter idrætsugen.

For at få det op at stå har det sociale ressourcecenter arbejdet tæt sammen med Center for Kultur og Fritid og foreningerne, som er drevet af frivillige. De frivilliges motivation for at gå ind i arbejdet er en anden end medarbejdernes. De frivillige er der, fordi de gerne vil have det sjovt, og derfor har de også naturligt nok nogle andre mål med arbejdet end de kommunale medarbejdere har.   

- Jo mere potentialet i inklusion og nyspecialisering skal udfoldes, jo mere tværfaglighed kræver det, og jo mere udfordrer det medarbejdere og lederes forståelse af kerneopgaven, siger Rigmor Lond og tilføjer:

- Man kan måske godt sige, at vi har et videnshul for, hvordan vi samarbejder om kerneopgaven, når den går på tværs. Også på tværs af aktører, som ikke er kommunale, siger hun.

Ressourcer og ledelse skal der også til

Også i Svendborg har man inddraget andre aktører. Her har Center for Specialundervisning for Voksne på Sydfyn i samarbejde med Fakta-kæden tilrettelagt et undervisnings- og praktikforløb for unge med særlige behov. Faktas ledere er kommet ind i undervisningslokalet, men har også i praktikforløb taget imod de unge med åbne arme og har givet dem en grundig introduktion til arbejdet i et supermarked samt mulighed for, at de unge kan lære, hvad de er gode til. Projektet har blandt andet undervejs udviklet et værktøj, som kan bruges til evaluering af de unges kompetencer, og som kan hjælpe de unge i den retning, hvor der er muligheder for fremtidig beskæftigelse.

- Det er rigtig interessant, når man kan se, at det lykkes med at finde nogle initiativer og nogle samarbejder, som kobler de forskellige parters interesser, så alle får noget ud af det. Det er her, der er størst chance for, at tingene lykkes, siger Rigmor Lond.

Line Freja Rasmussen peger på, at når projekterne lykkes med at skabe nye løsninger og samarbejde på tværs, så er det også, fordi der er sat ressourcer af til det hos de parter, der deltager.

- Nogen skal yde noget, for at borgerne kan få noget. Vi kan ikke bare skabe en masse nye løsninger ved at gøre tingene på en ny måde. Den nye måde kræver ressourcer, og den kræver, at nogen løber lidt stærkere, mens projektet står på, eller der skal være nogle ildsjæle, som tager ansvaret på sig, siger hun og påpeger, at det i de ni projekters tilfælde ikke har været overvældende store ressourcer, men trods alt ressourcer som er blevet brugt strategisk, fordi man ledelsesmæssigt ville det.

Rigmor Lond er enig:

- Det kræver noget, når man vil gøre noget andet end bare at fortsætte i den sædvanlige rummel. I bedste fald får man mere ud af det, end det man investerer, siger hun.

I Gentofte Kommune lagde man et projekt an på netop den tanke. Projektets titel er 1+1=3 og ideen har været at ved at inddrage den viden, som ergo- og fysioterapeuter har om børn, krop og bevægelse, så styrker man inklusionsarbejdet blandt lærere og pædagoger. Den viden, som terapeuterne har, lægger man sammen med den viden, som lærere og pædagogerne har, og tilsammen giver det en øget læring hos børnene, og dermed en bedre løsning af den fælles kerneopgave.

Ildsjæle driver innovationen

De ni projekter har i høj grad været drevet af de lysende ildsjæle, som generelt findes i socialt arbejde, men også af engagement og opbakning fra ledelsen, og det har været en afgørende faktor for, at de er lykkedes.

- De projekter, der virkelig har rykket, har haft flere ildsjæle indblandet. Det er der, hvor de har taget hinanden i hånden og gjort det sammen, siger Rigmor Lond.

Projektet i Fremfærd Særlige Behov er afsluttet, men de ni projekter, som har fået støtte lever videre lige som deres erfaringer med at arbejde på tværs gør det.

- En ting, jeg tager med mig hjem, er at alle kan bryste sig af, hvor mange af projekterne, der allerede er gået i over i drift, siger Line Freja Rasmussen.

Et projekt, der har sat sine tydelige aftryk, er fra Slagelse Kommune, hvor man har undervist unge med autisme i at udvikle apps og spil, og tilgangen er, at unge med særlige behov i virkeligheden er unge med særlige evner.

Der blev skabt kontakt til skolerne, og de unge tog ud og underviste selv børnene i det samme, som de havde lært. De unge tog ansvar på sig, og blev af børnene set som undervisere på lige fod med alle andre. App-værkstedet er nu blevet en del af et større tilbud i kommunen – et tilgængelighedsværksted, hvor borgere med særlige behov kan blive visiteret ind fra flere tilbud og organisationer for at arbejde med netop deres særlige evner.

- Vi har en høj succesrate i det her projekt. Jeg tror, det handler om det tema, vi valgte at sætte fokus på: Inklusion og nyspecialisering. Det er ikke noget, vi har fundet på. Det optager medarbejdere og ledere i kommunerne, og det spirer. Vi har bare været med til at give det noget gødning, og det har virket, siger Line Freja Rasmussen.