Det kræver noget særligt at hjælpe en borger med udviklingshandicap ud af en dom.

Ofte er der gået lang tid fra den kriminelle handling er blevet begået, til dommen er faldet, og borgeren kan ikke kæde de to ting sammen. Nogle gange forstår borgeren simpelthen ikke, hvad vedkommende har gjort eller konsekvenserne af det, og andre gange er borgeren slet ikke interesseret i at ændre adfærd.

Hvis det skal lykkes at skabe forandring og slippe af med dommen, så kræver det blandt andet, at der er en god relation mellem borgeren og de mennesker, der skal hjælpe vedkommende med at slippe af med dommen, fx pædagoger på bosted og behandlere.

Dom komplicerer vigtig relation

Og netop derfor kan det være en kæmpe udfordring, når det er de samme mennesker, der skal sørge for, at borgeren efterlever sin dom og de pålagte restriktioner. Restriktionerne gør borgerne frustrerede og ulykkelige, og så kan det være svært at samarbejde. Derfor er det nogle gange nemmere, at der er andre afsendere på dommen – og den rolle tager socialrådgiverne Anne Yde og Lis Mathiesen fra Mariagerfjord Kommune gerne på sig.

- Hvis det kan mindske konflikter i jeres hverdag og være til gavn for borgeren, så indtager vi gerne rollen som de dumme kommunekællinger. Det er den besked, vi giver, til vores samarbejdspartnere, der skal sørge for, at borgeren lever op til dommens betingelser.

Det fortæller Anne Yde, som sammen med sin kollega Lis Mathiesen holder oplæg på kurset ”Bedre støtte til mennesker med udviklingshandicap og dom”.

Vi kan hjælpe bedre – men det kræver samarbejde

Anne Yde og Lis Mathiesen arbejder til daglig som myndighedssagsbehandlere i Mariagerfjord Kommune og har fokus på at styrke samarbejdet mellem myndighed og udførere omkring borgere med udviklingshandicap og dom.

De er begge dedikerede til arbejdet med at udvikle borgeren i en retning, så vedkommende kan få lempet eller helt slippe af med sin dom. Men der er flere ting på spil, hvis det skal lykkes.

En af de helt store udfordringer er samarbejdet og kommunikationen mellem de mange interessenter, der er omkring borgeren.

- Det er fx os, der skal sørge for at henvise borgeren til et botilbud, der har rammerne og fagligheden til at kunne efterleve dommens betingelser. Dem er der ikke mange af – og det kan tage tid at finde. Men selvom vi er meget opsøgende, så er det oftere reglen end undtagelsen, at vi alt for sent får besked om, at en borger er i gang med at få en dom, der kræver anbringelse, fortæller Anne Yde.

Og det er vigtigt med rettidig kommunikation, for jo bedre tid de to socialrådgivere har til at finde det rette bosted, jo større sandsynlighed er der for, at løsningen holder i længden, og borgeren får den rette hjælp og på sigt slipper af med sin dom.

Et godt samarbejde, hvor alle fagfolk omkring borgeren løbende holder hinanden opdaterede, kan også være en nøgle til forebyggelse af kriminalitet. Det er fx vigtigt at videreformidle, hvis en sårbar borger begynder at opholde sig meget i kredse, hvor der sker kriminalitet. For så kan det være, der skal sættes ind med ekstra støtte, fortæller Lis Mathiesen.

Dyk ned i dommen

En vigtig pointe fra Anne Yde og Lis Mathiesen er, at ordlyden i en dom kan være misledende. De viser salen eksempler på domme, som på papiret er næsten ens, men i realiteten er vidt forskellige og kræver helt forskellig indsats.

- Det er så vigtigt, at vi læser hele dommen. Både så vi ved, hvilken forbrydelse der er blevet begået, hvad borgerens egen holdning til forbrydelsen er, og hvad betingelserne er for at få ændret dommen, siger Anne Yde.

Det sker ikke sjældent, at borgeren nægter at leve op til betingelserne i sin dom – fx at gå til behandling for sit misbrug.  

- Det har vi som kommune slet ikke hjemmel til at tvinge igennem, og selvom vi havde, ville det ikke have effekt. Så der ligger et kæmpe motivationsarbejde for alle omkring borgeren, for ellers slipper vedkommende aldrig af med sin dom, hvis den er tidsubegrænset siger Lis Mathiesen.

Vi skal klæde statsadvokaten rigtigt på

En del af Lis Mathiesen og Anne Ydes opgave er at klæde statsadvokaten bedst muligt på, når vedkommende skal afgøre, om en dom skal lempes, ophæves eller fastholdes.

Det kræver eksempelvis, at dagtilbud og bosteder dokumenterer på den rigtige måde, så det fremgår, om der sker forbedringer, det modsatte eller om der er stilstand i borgerens udvikling.

Den type dokumentation er lidt anderledes end den gængse dokumentation. Derfor skal man som myndighedsperson ikke være bange for at være opsøgende og fortælle, hvad der er brug for.

- Vi bruger utrolig meget tid på at ringe rundt, stille spørgsmål, bede om dokumentation og holde møder for at sikre, at dommen bliver overholdt, men også for skabe fremdrift. Vi skal hele vejen rundt om borgeren, fortæller Lis Mathisen.

Nogle gange er det ikke gennemskueligt, hvad der skal til for at få en dom ophævet.

- Vi har en borger, hvor vi kunne dokumentere store fremskridt, men som alligevel gang på gang fik afvist at få sin dom ophævet. Og det kunne vi simpelthen ikke forstå, fortæller Anne Yde.

Derfor ringede hun til statsadvokaten for at finde ud af, hvad der var på spil.

Det viste sig, at statsadvokaten i den pågældende sag lagde stor vægt på stabilitet, og borgeren havde skiftet bosted flere gange inden for kort tid.

Derfor er fokus i den næste tid på at skabe stabilitet, men også dokumentere, at nogle af flytningerne faktisk er udtryk for, at borgeren har fået det bedre.

Vi skal skabe godt vidensgrundlag

Anne Yde og Lis Mathiesen er i øjeblikket i gang med at udvikle og afprøve et dokumentationsværktøj, bestående af to skemaer. Et som de selv bruger til at føre kommunalt kriminalpræventivt tilsyn, og et som de beder udfører bruge.

- Vi registrerer på en måde, så det giver os blik for borgerens udvikling over tid. Vi vurderer, om der er risiko for residiv (tilbagefald) inden for forskellige kategorier, og begrunder hvorfor, vi vurderer, som vi gør. Og vi stiller udfører en række lignende spørgsmål, vi har brug for at kende svarene på, når vi skal klæde Samråd og statsadvokaten på, fortæller Anne Yde.

Lis Mathiesen supplerer:

- Vi har et kæmpe ansvar for de her borgere. Derfor skal den dokumentation, vi alle sammen leverer, sidde lige i skabet. Her er vores faglighed og de ord, vi bruger, så afgørende – vi skal langt væk fra synsninger og stå stærkt på vores viden.