Det er ikke hver dag, at en borgmester tegner tarmsystemet direkte på en skoleelev i malerdragt. Det var heller ikke en normal skoledag. Men ideen er lige til at trække ind i klasseværelset, for her er det bevist, at den fungerer. 

Inspiration til at engagere og motivere børn og unge i de sidste år af skolen var udgangspunktet for debatten ’De unge keder sig i skolen: Hvad gør vi?’.

Den foldede sig ud på en smuk og mild sommerdag på Klippescenen i Allinge – en knold af grundfjeld, der rejser sig lige ved siden af havnen. Her holdt Danmarks Lærerforening til under Folkemødet 2023. Og debatten var så velbesøgt, at der var tæt på fuldt hus.

Hver fjerde elev keder sig tit

Problemet med svigtende motivation er til at få øje på. 

Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA peger på, at motivationen falder markant i udskolingen og 40 procent af de adspurgte elever i udskolingen svarer ’tit’ eller ’meget tit’ til spørgsmålet: ’Er undervisningen kedelig?

- Jeg kender helt sikkert til, at elever ikke er motiveret for undervisning. Det skal være sjovt at lære, og der skal også være et godt fagligt indhold. De to ting kan godt spille sammen. 

Udsagnet kommer direkte fra målgruppen for undervisningen – personificeret af den tiltrædende formand for Danske Skoleelever, Laura Drachmann Poulsen.

- Vinduet for at komme ind som lærer er smalt. Vi kan se børnene keder sig hurtigt. Utålmodigheden er stor. De er hele tiden optaget af hurtige ting på deres telefoner, sociale medier med mere, sagde Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. 

Men vinduet er der, og Elisabeth Dasic Jensen, naturfagslærer i udskolingen på Søndermarkskolen på Frederiksberg, finder gang på gang vej igennem det. Lokalt er hun ’yndlingslæreren’, der kaster sig ud i variationer og eksperimenter for at skabe en levende og inddragende undervisning.

- I naturfagene skal vi undersøge tingene. Det er motiverende i stedet for kopiark og kogebogsform. Hverken Niels Bohr eller andre er kommet til deres opdagelser ved at sidde ved et bord, men har undersøgt og prøvet ting af utallige gange, konstaterede Elisabeth Dasic Jensen.

Appelsiner og fordøjelsessystemet

Og som sagt, så gjort. Både paneldeltagerne og gæster til debatmødet kom på naturfagslærerens livlige skolebænk. 

Først skulle appelsiner undersøges og beskrives. Siden skulle fire gæster iklædes malerdragter, mens paneldeltagerne skulle tegne fordøjelsessystemet på gæsternes dragter.

Selv om det var korte gimmicks og ikke rigtig undervisning, så var det åbenlyst sjovt, fuld at grin og spontant samarbejde med sidemanden. Man kan performe på mange måder i skolen, understregede Elisabeth Dasic Jensen.

- Det at lave fejl, det medfører grin, Vi kan smile og grine sammen og ikke bare sige, at ’det var godt nok dårligt’. Det er vigtigt at skabe tillidsfulde miljøer, sagde Claus Hjortdal.

Formanden for Skolelederne, Claus Hjortdal, har tegnet fordøjelsessystemet på en tilskuer.

Alle er gode til noget

Debattens moderator, journalisten Anja Bo, spurgte om situationen ikke kaldte på et opgør med nulfejlskultur, og at der var behov for en ny dannelse?

- Man kan udstille børn, der ikke er bogligt stærke med skriftlige opgaver og kopiark. Ved at lave noget sjovt, hvor alle kan være med, kan man ikke blive udstillet, lød erfaringen fra Elisabeth Dasic Jensen. 

Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune, der også har haft skoler med i projektet ’Motivation i udskolingen’, fulgte op:
- Vi er gode til et eller andet alle sammen. Og der er altid en fare for i undervisning, at nogle elever ikke føler sig tilstrækkelige.

Lise Tingleff fra EVA har været med i projektet ’Motivation i udskolingen’:

- Vi alle har vænnet til, hvordan rigtigt undervisning skal se ud. Det kræver skolen tør at gøre tingene på en anden måde. Der er en kulturel udfordring.

Hun opfordrede til mest mulig sidemands-samarbejde på skolerne:

- Varieret undervisning giver bedre mestring. Lærerne skal kunne orkestrere det rum, læringen sker i. Kollegerne på skolen skal også være et stærkt læringsfælleskab om at udvikle varieret undervisning. 

Efterlyser bredere rammer

Hvis noget stod mejslet i den bornholmske granit på Klippescenen efter debatten ’De unge keder sig i skolen: Hvad gør vi?’, så var det et fælles ønske om meget mere arbejde med at skabe variation, sjov og motivation i undervisningen. 

Naturfagslæreren Elisabeth Dasic Jensen efterlyste bredere rammer for at kunne bedrive motiverende undervisning. Det kræver mod og bredt fagligt fundament at komme i gang.

- Vi kan ikke bare putte motivation på en flaske, os så bare gentage, sagde Elisabeth Dasic Jensen og brugte eksemplet med at undersøge appelsiner igen. Det duer ikke bare at gentage metoden på æbler og pærer, så bliver det jo også kedeligt.

Både Mads Skau og Lise Tingleff opfordrede til at trække projekter som ’Motivation i udskolingen’ ind i skoleklasser og straks starte i det små. At eksperimentere med motivationen fra i morgen. Et sted at starte er idekataloget fra projektet. 

- Jeg drømmer om, at endnu flere lærere deler ud af deres erfaringer med varieret undervisning. Det sker ikke af sig selv, sagde Claus Hjortdal.

Målgruppen for den motiverende undervisning er helt klar til at være med. Den tiltrædende formand for Danske Skoleelever inviterede:

- Undervisningen skal være sjov, for så vil vi have mere af det. Det behøver ikke kræve supermeget. Det kan være noget med bevægelse eller med at undersøge ting. Og husk eleverne også har gode bud på, hvordan undervisningen kunne se ud næste gang, sagde Laura Drachmann Poulsen.