Forskere vil forstå dilemmaer i samarbejdet om børns trivsel
Der er masser af vilje, men også barrierer og dilemmaer, når lærere, pædagoger og PPR-psykologer skal skabe stærke fællesskaber for børn.
Hvad handler bekymringen om? Hvad skal vi stille op med bekymringen? Hvem skal gøre hvad?
Det handler om børn og om at støtte deres trivsel og modvirke mistrivsel. Særligt om børnenes muligheder for at deltage aktivt og have det godt i hverdagens fællesskaber.
Men rammerne for børnene er de voksnes ansvar. Og det er fagpersonerne omkring børnene, som skal forebygge og løse problemer, hvilket der kigges nærmere på i forskningsprojektet SamHver.
- SamHver står for 'samarbejde om børns trivsel i hverdagslivets fællesskaber'. Det er jo det, vi er optaget af over de næste par år. Og i forlængelse af det opstår spørgsmålet: 'Hvordan laver man organiseringer, der gør det muligt at samarbejde om børns deltagelse i konkrete fællesskaber med andre børn og unge i konkrete pædagogiske praksisser?' siger Tilde Mardahl-Hansen, der er docent på UCL og én af fire forskere i SamHver.
Det komplekse indsatslandskab
Projektet har samlet godt 50 ledere og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skoler og PPR til et dialogseminar i DPU's lokaler i Emdrup i København. Her bliver erfaringer og ideer til løsninger vendt og drejet.
Forskerne er startet med at kigge på de tværfaglige fora, hvor bekymringer om børns trivsel tages op.
- Det kan være netværksmøder i dagtilbuddet. Det kan være tværfaglige mødefora på skolen, hvor man også har PPR med, og hvor der drøftes: Hvad handler bekymringen om? Hvad skal vi stille op med bekymringen? Hvem skal gøre hvad? siger Dorte Kousholt, der er lektor på DPU, Århus Universitet, og forsker på SamHver-projektet, der er igangsat og finansieret af Fremfærd Børn.
Helt konkret er forskerne dykket ned i det kommunale maskinrum i Rødovre Kommune for at prøve at forstå det, de betegner som 'indsatslandskaber', som handler om, hvem der mødes med hvem om hvad, og hvordan hele 'hjælpe-apparatet' er organiseret.
- Indsatslandskabet rummer en stor kompleksitet, og der er mange organiseringsdilemmaer. Der er en stor vilje til samarbejde men også alle mulige barrierer for at kunne samarbejde med hinanden. Hvordan koordinerer man fx nye tværfaglige indsatser på tværs af skole og PPR, hvor man skal have syv menneskers kalendere til at indgå på ny måder i et årshjul? siger Dorte Kousholt.
Hvad sker der i et tværfagligt team?
De fagprofessionelle ønsker mere trivsel til børnene, bedre deltagelsesmuligheder og stærkere børnefællesskaber, men det er et langt sejt træk at udvikle tværfaglige strukturer og mødefora, der fungerer i praksis og har effekt.
Derfor følger forskerne i SamHver-projektet med stor interesse de forskellige sparrings- og møderum, der findes i Rødovre Kommune, ikke mindst en række nye tværfaglige småbørns- og skoleteams.
- Vi er optaget af jeres relationer til hinanden som tværfagligt team. Hvordan I giver opgaver til hinanden, hvordan jeres faglighed udvikler sig. Hvordan monofagligheden træder frem, men også, hvordan I involverer hinandens fagligheder? Sagen er jo, at I både skal skabe et tværfagligt samarbejde med hinanden i PPR og samarbejde med andre faggrupper i skole og dagtilbud. Så der er virkelig mange parter involveret i at få et tværgående samarbejde til at fungere, siger forsker Dorte Kousholt direkte henvendt til to repræsentanter fra projektet i Rødovre Kommune.
Ny gruppe danner rygrad
Forskerne har skabt et nyt rum til dialog mellem de fagprofessionelle rundt omkring børnenes trivsel - nemlig en praksisforskningsgruppe, hvor fagfolk på tværs af Rødovre Kommune deler viden.
Praksisforskningsgruppen er en slags rygrad i projektet, der samler forskningens forskellige dele. Gruppen mødes tre gange årligt og består foruden forskerne af repræsentanter for de deltagende enheder i Rødovre Kommune: Skole, dagtilbud, dagpleje og Pædagogisk Udviklingscenter (PUC).
For Lisbeth Sørensen, pædagogisk psykologisk konsulent i Rødovre Kommune er møderne af stor betydning.
- Møderne gør, at vi får nogle snakke, vi ellers ikke ville have fået, og det skaber en udvikling i vores kommune, som vi ellers ikke ville have haft. Jeg var aldrig mødtes med dem fra dagplejen og havde hørt om deres spændende perspektiver, hvis ikke forskerne havde samlet os, siger hun.
Løsninger skabes i dialogen
Også fra forskernes side er oplevelsen, at der opstår noget helt særligt i praksisforskningsgruppen. Man genkender ting på tværs og får øje på dilemmaer. For mange deltagere er det første gang, de mødes på den måde med kolleger fra andre dele af kommunen.
- Vi oplever, at deltagerne får øje på, at det er dem selv, der er med til at lave det her og finde ud af, hvad udviklingsperspektiverne er i det, de har sat gang. Det er ikke os, der har svaret eller løsningen. De bliver skabt i dialogen, siger Dorte Kousholt.
Forskningsprojektet SamHver fortsætter både i Rødovre Kommune og snart involveres endnu en kommune. Projektet kommer med sine endelige resultater i 2025.
Psykolog Nanna Nordendorf Rasmussen (tv) og pædagogisk psykologisk konsulent Lisbeth Sørensen, begge fra Rødovre Kommune, fortalte på SamHver-konferencen om, hvordan det er at deltage i et forskningsprojekt som SamHver.
Rødovre Kommune er ligesom andre kommuner optaget af at styrke samarbejdet mellem de fagprofessionelle på børneområdet og har eksperimenteret med nye tværfaglige samarbejdsformer.
- Vi har erfaringer med et småbørnsteam, som er et tværfagligt team, der fungerer ude i dagtilbuddene. Der er også skabt et tværfagligt skoleteam, der øver sig i, hvordan de kan arbejde sammen som tværfaglig enhed, fortalte Lisbeth Sørensen, der er tovholder på SamHver-projektet i Rødovre Kommune.
PPR har historik imod sig
Én af de ting, der driver udviklingen i Rødovre Kommune, er ønsket om at gøre op med forestillingen om PPR som eksperter, der kommer ud og fixer problemer.
- Vi har en historik i PPR imod os, som vi i Rødovre Kommune arbejder på at gøre noget ved, så vi kan blive mere samskabende. Vi er optaget af, hvad vi kan bruges til i PPR. Er vi sådan nogle, der kommer og giver regler? Vejleder vi? Er vi refleksionspartnere? Eller faciliterer vi andres viden? Det er vigtigt at overveje, siger Lisbeth Sørensen, der til daglig er en del af kommunens tværfaglige enhed, Pædagogisk Udviklingscenter (PUC), der fungerer i lighed med andre kommuners PPR.
Fire fagligheder arbejder sammen
Småbørnsteamet er forankret i netop PUC og består af en ergoterapeut, en fysioterapeut, en psykolog og en høre-talepædagog.
Teamet er i dagtilbuddet en hel dag og veksler mellem at have samtaler med det pædagogiske personale på kontoret og bevæge sig ud på stuerne for at observere de børn og og børnegrupper, som personalet ønsker fokus på.
- Småbørnsteamet har faste møder lagt i kalenderen, og oplevelsen er, at vi med teamet kan skabe en mere helstøbt indsats sammen med lærere og pædagoger, end vi ellers ville kunne gøre, siger Lisbeth Sørensen.
Opbakning når bøvlet opstår
Psykolog Nanna Nordendorf Rasmussen er en fast del af småbørnsteamet og oplever det tværfaglige samarbejde som meget berigende.
- Vi er meget klogere sammen. Jeg føler mig meget mere kompetent og bakket op i den tværfaglighed, der opstår mellem os, når vi sidder omkring et møde med fagprofessionelle eller forældre, der synes noget er besværligt og bøvlet, siger hun.
Ifølge Nanna Nordendorf Rasmussen handler det om at skabe gode relationer og tillid både internt mellem fagligheder i småbørnsteamet men også til lærere og pædagoger på skoler og i dagtilbud.
- Relationer er afgørende. Hvis vi skal lykkes med noget, er vi nødt til at have det godt med hinanden, kunne tale om, hvordan vi er sammen med hinanden og rumme hinandens svære følelser, siger Nanna Nordendorf Rasmussen.
