Hvad gør teknologi til velfærdsteknologi?

Det spørgsmål interesserer antropolog Anders Seneca, der er aktuel med bogen Varme hænder uden hoved - førstehjælp til et sygt sundhedsvæsen. 

Han holder dagens første faglige oplæg på Fremfærd Sundhed og Ældres vidensdag om velfærdsteknologi, hvor han understreger, hvor vigtigt det er, at velfærdsteknologi spiller sammen med løsningen af kerneopgaven.

Forskellen på elektronik og velfærdsteknologi

- Når vi introducerer teknologi for at spare ressourcer, så er det bare elektronik. Hvis et stykke teknologi derimod skal blive til velfærdsteknologi, så handler det om den effekt, det har for borgeren.

For ifølge Anders Seneca så er det borgerne, og det skal være borgerne, det hele handler om. Og først når elektronikken fremmer en oplevelse af selvhjulpenhed, sikrer bedre støtte og behandling eller frigiver ressourcer til noget, vi skønner vigtigere for borgeren, er vi på rette vej.

Har vi mistet blikket for kerneopgaven?

Seneca fremhæver de mange fagligt dygtige medarbejdere i ældre- og sundhedsplejen, men kaster et kritisk blik på systemet og kulturen, for ifølge ham kan det være en udfordring at få lov til at udfolde sin faglighed som sundhedsprofessionel.

- Jeg besøgte en afdeling på et hospital for nyligt, hvor jeg for at sætte tingene lidt på spidsen stillede medarbejderne spørgsmålet: Er det vigtigste på en arbejdsdag at få sat de aftalte proteindrikke frem på en stue og dokumentere det eller at bruge tiden på at holde stuens urolige og bange patient i hånden?

Her svarede 75% af medarbejderne, at de - om end modvilligt - ville prioritere proteindrikkene, for ”det er dét, vi bliver målt på”.

Og netop derfor er det så vigtigt at have en løbende dialog om kerneopgaven. Der skal være enighed om, hvordan man som sundhedsprofessionel bruger tiden rigtigt. Og her oplever Seneca en devaluering af omsorgen, for som medarbejder bliver man ikke målt på, om man har holdt en patient i hånden og skabt en tryg relation. 

- Det handler om, at når man kigger væk fra afkrydsningsskemaet og i stedet bøjer knæene 45 grader, så kigger man ind i et par angstfulde øjne, siger han.

Stop med at snakke om varme hænder, tak!

Anders Seneca understreger flere gange i oplægget, at hans kritik ikke er rettet mod de velfærdsprofessionelle, men derimod mod et system og en kultur, hvor medarbejderne har svært ved at finde plads til at udfolde deres kompetencer, fordi så mange af deres opgaver er sat på formel.

I sin nye bog tager han derfor et opgør med udtrykket varme hænder.

- Vores velfærdsprofessionelle skal ikke reduceres til varme hænder. Vi taler om mennesker med både hjerne, hjerte og en professionalisme, vi skal skønne på, siger han.

Og den kombination er der brug for, når velfærdsteknologien skal give mening. Teknologien har nemlig potentiale til at være en afgørende del af kerneopgaven, for den kan frigive tid og plads til vigtig omsorg og pleje - men det kræver et skarpt blik for både borger og teknologi. 

- Teknologien skal ikke styre os, men styrke os, slutter Anders Seneca.